LEC – en markant dansk it-profil. Medlemsarrangement 1.november 2016 kl. 19.30 på Tapeten i Ballerup

Tirsdag den 1.november 2016  kl. 19.30 

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

LEC logoer
LEC – en markant dansk it-profil

ved Niels Eilif Hansen

Historien om LEC er historien om, hvordan et helt erhverv med stor mod og fremsynethed skabte en fælles dataserviceleverandør, der med succes medvirkede til at effektivisere erhvervet, men ikke overlevede erhvervets strukturudvikling.

En fortælling om virksomheden LEC, krydret med personlige oplevelser fra 36 års ansættelse. Niels Eilif Hansen begyndte karrieren som systemkonsulent i 1967 og var fra 1976 en del af LEC’s ledergruppe, først som sektionschef og senere som stabschef for LEC’s administrerende direktør, hvor han blandt andet repræsenterede LEC i en række eksterne fora.

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.

Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening