Information er en tung sag …

Hvad vejer mon 1 bit information ?

En bit er betegnelsen for et binært ciffer med værdien 0 eller 1, og er også den mindste mængde information, man typisk arbejder med i sædvanlige digitale computere – PC’er , tablets med videre. Bit bruges også som måleenhed for kapacitet, idet der i de nutidige computere går 8 bits til 1 Byte og altså 8*1024 bits = 8196 bits til 1 kiloByte.

I udstillingen ses nogle ferritkerner af samme type, som dem der blev brugt i hovedlageret i DASK – Danmarks første computer – og også i hovedlageret i den GIER computer, der er udstillet i Rum 1.

De enkelte kerner er ca. 2mm i diameter og vejer hver 5 milligram,
5 tusindedele af et gram.

GIER har et hovedlager på 1024 ord af 42 bits = i alt 43.008 bits. Det svarer til ca. 5¼ kiloBytes. De informationsbærende kerner i GIER hovedlageret vejer derfor i alt ca. 215 gram. For morskabs skyld har vi regnet på, hvad informationsmængderne i nogle af de udstillede lagermedier ville veje, hvis de bestod af tilsvarende ferritkerner som de viste. Resultatet ses her:

IBM, 8” diskette (1973)                                                  9,5 kg

Christian Rovsing, RAM kort (1984)                             40 kg

Burroughs, Disk File System Harddisk (1970)            96 kg

3M, 6250 bpi magnetbånd (1975)                                  6 ton

IBM, 3380 Disk (1985)                                             ca. 50 ton

Moderne 1 Tbyte harddisk (2008)                  ca. 40.000 ton