Fra Anders Hall har museet modtaget en sjov gave. Anders Hall arbejdede fra 1969-1984 på I/S Dacentralen (Nu CSC Danmark) primært som gruppeleder for programmering af politiets applikationer, herunder CentralRegistret for Motorkøretøjer (CRM).

CRM var en applikation, som krævede lagring af store mængder data, og man var derfor konstant på udkig efter lagringsmedier, som kunne rumme de 2
millioner records à 196 bytes.

Løsningen var installeringen af to IBM Dataceller. Det var datidens mægtigste medie, og der var kun et fåtal installeret rundt omkring i verden. Mere info om den her https://www.columbia.edu/acis/history/datacell.html.

Hver datacelle rummede 10 cartridges, som hver indeholdt 200 tape-strips à 200Kb, så hele “kagedåsen”, som den blev kaldt i daglig tale, kunne rumme
400 megabytes. Læsning af data foregik på ren Storm P. vis, hvor kagedåsen roterede til den rigtige cartridge, to tynde metalfingre skilte de enkelte
strips fra hinanden – og derved kunne en lille klemme suse ned og gribe den relevante strip, snurre den om et læsehoved, og dunke den ned igen. Det hele
på max 600 millisekunder (avg access time).

Da Datacellen blev erstattet af mere rummelige pladelagre, blev de enkelte dataceller (cartridges) uddelt som minde til de medarbejdere, der havde
arbejdet med Datacellen – og det er sådan én (inkl. en lille manual), Anders Hall har skænket Datamuseet. Han er ikke helt sikker på, hvornår
Datacellerne blev installeret. Men opfindelsen er fra 1960-erne.