Det må siges at være en af de mere rolige torsdage aftener. Finn, Poul og undertegnede fik sig en god aftensmad med resterne fra gårsdagens julefrokost, hvorefter vi ryddede de sidste småting af vejen.
Aftenen for inden havde vi dog haft årets julefrokost for de torsdagsaktive. Der skal lyde en stor tak til Poul og Junior for et rigtigt godt arrangement. Der er indsat et par stemningsbilleder herunder der siger det meste…
Jesper fra Version 2 med videokameraet sammen med Jørgen
Juleaften var det jo så officielt ikke denne torsdag, men det føltes absolut sådan for undertegnede. Et stort antal af de gamle koryfæer var kørende på en gang til stor fornøjelse. Det skyldes, at Jesper Kildebogaard fra Version 2 var forbi for at optage lidt video. Formålet var vist at producere noget materiale til brug imellem jul og nytår, men vi har ikke set noget online endnu. Om det ikke var aktionpræget nok, eller om det istedet var for spændingsmættet til at brænde af i juletiden tør vi ikke spå om.
På en og samme aften var følgende systemer derfor kørende:
Når ens hjerte nu banker for de statelige gamle maskiner, så er det ikke uden en vis stolhed og glæde at se, at vi kan holde dem kørende.
Thorkil dybt koncentreret ved GIER konsollen
Vores stolthed, GIER, blev naturligvis startet, og Henrik viste rundt. Thorkil sad undervejs meget koncentreret ved konsolbordet. Den er ikke i helt god nok form til, at kunne indlæse Algol og begynde på de helt store ting grundet paritetsfejl på strimmellæseren. Tilgengæld, så er der masser af nørd-kredit i, at kunne taste maskinkode direkte ind på konsolbordet – en 42 bit ord af gangen (eller 40 bit alt efter hvordan vi tæller).
Der er nu noget særligt stofligt over sådan en maskine fra 1961 med dele i teak træ og koldkatoderørs lamper.
Henrik pusler stadig med den fra tid til anden med den, så den er stille og roligt på vej tilbage i fuld kampform. Her er det en stor glæde for foreningens medlemmer, at kunne læse på mail listen om de tekniske fremskridt der gøres, og ikke mindst hvordan man når frem til dem.
Min personlige favorit er nok RC/4000 med sine stringente former og designersmarte 70’er gule farve. Det er for mig den en “rigtig” computer, som jeg husker dem fra TV Avisen i 70’er og 80’erne, hvor man så billeder af snurrende båndstationer, når talen faldt på elektronisk databehandling og offentlige registre.
Arvtageren til GIER er fra 1967, og minder i langt højere grad om en “rigtig” computer som vi kender dem idag. Den opererer med en ordlængde på 24 bit, og er internationalt anerkendt for sit meget rene og gennemførte system design. Hovedparten af vores er leveret i 1971, hvor der siden er stykket ekstra stumper til, så vores installation nu er større end hvad man så i praksis. I 1974 var der leveret 26 installationer, og der blev leveret endnu nogle enheder førend modellen blev afløst af RC/8000.
Henrik’s fremvisning til Version 2 var dog en smule saboteret af “nogen” der havde trykket på nødstop knappen. Efter reset af strømtavlen blev systemet startet op. En oplevelse i sig selv, at se Ole skrue pladelageret på plads, da hvirvelsstrømsbremsen ikke fungerer på diskdrevet, som normalt vil forhindre medløb.
Detalje fra RC 831 konsollen straks efter opstart af RC/4000
Samlingens IBM System 3 Model 15D kommer oprindeligt fra Brüel & Kjær
Vi har fået vores System 3 fra Brüel & Kjær, men arkitekturen er oprindeligt fra 1969 og fortsatte helt frem til 1985. Det var en afløser for IBM System 1400, som vi dog ikke har nogen af i samlingen. Jørgen der viste maskinen frem har selv arbejdet med dem i sin tid, og har bla. fået hjælp fra en venlig samler i Holland til at få gang i vores maskine.
IBM System 3 var meget ubredt i danske virksomheder til bla. bogføringsopgaver.
Henrik ses her sammen med Jørgen, og er ved at klargøre en Macintosh til fremvisning.
Jørgen og Henrik med en afklædt Macintosh
Amiga 32
Carsten havde lige fået fingre i en Amiga 32. Det er i virkeligheden “bare” en almindelig Amiga uden tastatur, og så pakket ind, så det ligner en spillekonsol. Prisen gjorde, at den aldrig blev rigtig populær, da man jo lige så godt kunne købe en “rigtig” Amiga.
Peter tester modstande på Nimbi pladen
Mens der var gang i maskinerne sad Peter og arbejdede på Nimbi pladen. Man kan se han sidder med en række modstand hvor han tester over imod lamperne.Jagten endte ved, at det faktisk var testledningerne der var problemet. Lodningerne fra ledningen til krokodillenæbbene var simpelthen så dårlige, at spændingsfaldet blev for stort!