Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening
Torsdag den 23.januar 2014 kl. 19.30
Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup
Den historiske udvikling i oversættere og programmeringssprog
Peter Sestoft, professor IT-Universitetet
Slides
Oversætterteknik har siden starten i 1950erne udviklet sig på flere måder, fra simpel scanning og parsing til avancerede typesystemer, og fra flerpassage-oversættere til enkeltpassage-oversættere og tilbage igen.
Samtidig har programmeringssprogene udviklet sig (fra assembler via Fortran og Pascal til fx Haskell og Scala), mens den gamle vision om et universelt mellemsprog UNCOL først i 1990erne er blevet nogenlunde realiseret i form af Java Virtual Machine og .NET Common Language Infrastructure.
Peter Sestoft giver et historisk overblik over udviklingen af oversætterteknik og tilgrænsende emner såsom programmeringssprog, programbiblioteker, operativsystemer, maskinsprog og mellemsprog.
Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.
Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening