Bent står med den nyerhvervede Contex bordregner

Contex

Bent har været heldig og få fat i en Contex bordregner i næsten perfekt stand. Bortset fra en let gulnen på oversiden, så står den som da den kom fra fabrikken.

Contex var et dansk firma der blev grundlagt i 1923 i Gentofte af 3 brødre. De producerede kontormaskiner, hvor de internationalt var mest kendt for deres mekaniske bordregnere. Andre flotte udgaver af de mekaniske kan ses her. Produktionen fortsatte indtil en gang midt i 70’erne. Contex-20 fra 1962 var en meget udbredt mekanisk bordregner, hvor modellen Bent står med er elektronisk og af senere dato. Netop den han står med har stået hjemme på skrivebordet hos en af de 3 brødre. Hvem af de 3, er jeg i skrivende stund i tvivl om, men spørg Bent, og du vil med sikkerhed kunne få det at vide, krydret men en anekdote eller to.

Finn og Bent i samtale om Contex bordregneren

Den ene af brødrene, John Carlsen, etablerede også strygejernsfabrikken “Flamingo” i Brede tæt ved Lyngby. Det var for sin tid en meget smart konstruktion, og man må jo sige, at det var kram og sager der blev bygget i de tider. Hjemme hos mine forældre blev den laksefarvede udgave brugt op i halvfemserne. Det er lidt noget andet end i dag, hvor man ved en given dims går i stykker 5 minutter efter at garantien er udløbet.

Desværre er vores egen wiki endnu ikke opdateret med oplysninger omkring de Contex maskiner vi har i samlingen. Vi håber så på, at noget af alt Bent’s research udmønter sig i en artikel eller to. Når der nu ligefrem er nogle danskproducerede regnemaskiner i samlingen, bliver det jo ikke mindre interessant.

Opslag med John Carlsen og Flamingo reklame

Poul-Henning igang med at debugge Nimbi pladen

Nimbi

Poul-Henning kastede sig over at debugge den nye Nimbi tavle. Pladen styres af en ARM processer, og den tilsluttes PC’en via USB. Kommunikationen foregår som traditionel Serial over USB. Styringen foregår ganske enkelt ved, at man åbner en TTY og sender tekst afsted. Første lampe er “A”, næste er “B” og så fremdeles. Sender man store bogstaver, så tændes en lampe, og sender man små, så slukkes den. Så man kunne styre pladen ved at sende “ABCDEFabcdefABCDEF”.

På selve ARM boardet kører der et simpelt lille C program, som modtager data vi seriel (over USB) porten, og så sætter de passende gpio pinde.

Problemet i øjeblikket er, at sender man tilpas meget data, så styres pladen til sidst ikke korrekt.Den første tanke var, at det var et simpelt spørgsmål om flow control, men helt så simpelt var det ikke. Konklusionen efter dagens seance er, at de er et USB buffer problem – sandsynligvis i forbindelse med det USB library der benyttes på ARM boardet. Poul-Henning havde en USB analyser derhjemme, som han ville afprøve denne teori med.

Havde dette været et kommercielt produkt, så var den frigivet for længst. Pladen er bygget til, at blive brugt sammen med GIER simulatoren som Mogens har skrevet. Når man kører i normalt GIER hastighed, så kommer data aldrig hurtigt nok til, at det bliver et problem. Det er kun hvis man snyder og kører GIER i “overlydsfart” som man kan på en moderne PC!

Mogens og Christian arbejder med tidslinie til PTM

PTM

Udstillingen hos PTM nærmer sig efterhånden, og lige nu ser det ud til, at man starter opbygningen i midten af januar. Mogens og Christian brugte aftenen på at få overblik og opbygge en tidslinie.

 

 

 

Henrik med en kørende Lisa og en anden åben

LISA

Henrik fik liv i begge de Apple Lisa’er vi har. Maskinen til venstre er køreklar og kommer et pænt stykke hen i sin boot process. Billedet ruller når den er kold, men stabiliseres efter lidt tid. Dette burde være nemt at fikse.

Maskinen til højre kom også op at køre. Strømforsyningen er dog defekt, så det skete ved for en kort periode at låne forsyningen fra den anden Lisa. Derefter er den også istand til, at komme ganske langt i sin boot process. Dvs. at den skal have renoveret sin strømforsyning. Ikke en hel triviel sag, men trods alt langt bedre end problemer med nogle af logik boardsene (på danglish).

Det bliver så spændende at høre fra Henrik, om vi nu herfra kunne installere operativsystem på dem – og om det overhovedet er til at skaffe.