Indkaldelse til Generalforsamling 2018 den 18.april på Tapeten

I henhold til vedtægterne indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der afholdes

Onsdag den 18. april 2018 fra kl. 19.30 i DDHF’s lokale på ”Tapeten”, Magleparken 3-5, Ballerup

(Kom gerne i god tid, da det kan være vanskeligt at finde parkeringsplads på adressen)


Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning 2017/2018
  3. Foreningens fremtidige aktiviteter
  4. Regnskab for det forløbne regnskabsår fremlægges til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr
  6. Indkomne forslag
  7. Valg
  8. Eventuelt

Regnskab i henhold til dagsordenens pkt. 4: Vedhæftes mail med indkaldelsen.

Forslag i henhold til dagsordenens pkt. 6:

Der er ved fristens udløb den 1. marts 2018 fra medlemsside ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen

Valg i henhold til pkt. 7:

Bestyrelsesvalg:

1                           Finn Verner Nielsen                       (på valg, villig til genvalg)
2                           Mogens Strange                            (på valg, ønsker ikke genvalg)
3                           Mogens Kjær                                 (ikke på valg)
4                           Poul Testmann                              (på valg, villig til genvalg)
5                           Erik Lorenz Petersen                     (på valg, villig til genvalg)
6                           Martin Gerster Johansen              (ikke på valg)
7                           Anders Vind Ebbesen                   (ikke på valg)

Bestyrelsessuppleanter:
Ole Nørgaard Nielsen                                                  (på valg, villig til genvalg)
Henrik Hinding                                                             (på valg, villig til genvalg)

Revisorer:
Leif Jepsen                                                                   (på valg, villig til genvalg)
Henrik Jørgensen                                                         (på valg, villig til genvalg)

Revisorsuppleant:
Peter Sørensen                                                            (på valg, villig til genvalg)

Bemærk: Kun medlemmer der har betalt kontingent har stemmeret på generalforsamlingen. Det vil være muligt at betale kontingent umiddelbart inden generalforsamlingen.

Vores medlem Trine Laier – dansk spiludvikler – vil efter generalforsamlingen vise sit prisbelønnede computerspil Cosmic Top Secret og fortælle om, hvordan det blev til.

Trine viste brudstykker fra spillet ved markeringen af 60-året for DASK på Danmarks Tekniske Museum. Denne gang vil det også være muligt at prøve spillet selv på forskellige devices.

Spillet handler om den kvindelige Agent T, der er på jagt efter svar på, hvad hendes forældre egentlig lavede i FE – Forsvarets Efterretningstjeneste – under den kolde krig, og hvad de brugte DASK til!
Måske får vi svaret denne aften …

The History of UNIX in the History of Software – foredrag den 21.marts kl. 16.30

Foredrag for dataloger og dataloginteresserede ved historikeren Tom Haigh fra University of Wisconsin

Lektor Tom Haigh fra University of Wisconsin i Milwaukee gæster Danmark i foråret 2018 inviteret af Institut for Naturfagenes Didaktik. Besøget er foranlediget af ”Danish Network for History and Philosophy of Computer Science.

Tid: 21. marts 2018, kl. 16:30-18:00

Sted: Aud. 6, HCØ, Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Læs mere om arrangementet

Tilmelding foregår ved at registrere sig her.

Abstract på engelsk:

In this talk I will explore on the early history of Unix, the most influential operating system in history. While the technical history of early Unix is well documented, its relationship to the broader history of software during the 1960s and 70s is less well understood.

I will be focusing particularly on the role of Doug McIllroy, manager of the group that produced Unix, and the connection the Unix “pipe” mechanism to his earlier advocacy for standardized software components. This establishes connections between Unix and other key developments in software history, such as the Algol project, the 1968 NATO Conference on Software Engineering, and the “software crisis” diagnosed by Edsger Dijkstra in his 1972 Turing Award lecture.

I will also make comparisons between the Unix approach to the production and distribution of high quality portable software and parallel developments underway during the 1970s by the developers of mathematical software packages.

I will conclude by sketching some of the implications of this research for continuities and discontinuities between Unix and the modern free/open source software movement.

 

Invitation til besøg hos Statens It – tirsdag den 20.marts 2018 kl. 19

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening

Tirsdag den 20.marts 2018 kl. 19.00

Besøg hos Statens IT

Sted: Lautruphøj 2, 2750 Ballerup

Statens It har for nylig meldt sig ind i Datahistorisk Forening og inviterer os nu på besøg. Statens It agerer som den danske stats it-driftsafdeling, og er sat i verden for at levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service til den danske stat.

Statens It blev oprettet 1. januar 2010 som en styrelse under Finansministeriet. Ved oprettelsen blev otte ministerområders it-driftsorganisationer fusioneret med henblik på at opnå højere kvalitet og lavere priser gennem harmonisering og stordriftsfordele. I perioden 2010 til 2014 blev der gennemført en række projekter, som har skabt en række standardiserede fælles platforme og processer, som nu er grundlaget for de deltagende institutioners daglige it-drift.

Ved besøget vil direktør Michael Ørnø fortælle om organisationen og dens opgaver samt vise os rundt. I Statens It har man navngivet mødelokaler efter markante it-personligheder, danske som internationale. Man har også valgt, at fortælle en lille historie om hver person i det pågældende møderum. Endvidere kører der et ”bånd” rundt i alle mødelokaler med BNF-notationen for sproget Pascal – naturligvis startende i lokalet, som er opkaldt efter Danmarks første systemprogrammør Jørn Jensen. Michael Ørnø har selv skrevet teksten til en lille bog med titlen ”Historien om vores mødelokaler”, og han modtager gerne rettelser og tilføjelser til denne.

Måske kan vore medlemmer ved besøget bidrage med yderligere information om de danske it-profiler, som møderummene er opkaldt efter.

Statens It byder på sandwiches og en vand.

Arrangementet er for medlemmer af Datahistorisk Forening med ledsagere, og tilmelding skal ske senest tirsdag den 13.marts til tilmelding@datamuseum.dk.

Vel mødt

Dansk Datahistorisk Forening
Bestyrelsen

Markering af 60 året for DASK den 13.februar 2018

Markering af 60-året for DASK – Danmarks første computer

Tirsdag den 13.februar 2018 kl. 19.00 på

Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25, 3000 Helsingør

Den 13.februar 1958 blev DASK officielt overdraget fra Forsvarsministeriet til ATV instituttet Regnecentralen. Det markerede vi på 60-års dagen med et arrangement i den ny udstilling Smartphonemania på Danmarks Tekniske Museum, hvor det centrale kabinet fra DASK indtager en fremtrædende placering i udstillingen. Der var to indlæg omhandlende anvendelsen af maskinen:

Hans Jacob Aastrup – “maskinpasser” på DASK – fortalte om sine oplevelser med DASK og viste oversigter over, hvad DASK blev brugt til. Aastrup programmerede selv DASK og hjalp folk med at køre deres programmer. Se Aastrup’s slides her.

Trine Laier – dansk spiludvikler – viste sit prisbelønnede computerspil Cosmic Top Secret og fortalte om, hvordan det blev til. Spillet handler om den kvindelige Agent T, der er på jagt efter svar på, hvad hendes forældre egentlig lavede i FE under den kolde krig, og hvad de brugte DASK til!

Efter de 2 indlæg var der socialt samvær og en forfriskning samt mulighed for at se udstillingen Smartphonemania. I udstillingens filmrum blev der vist film med DASK.

 

Colossus: The first large-scale electronic computer – 22.juni kl. 17.00 hos ENIGMA

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening
i samarbejde med Enigma, museum for Post, Tele
og Kommunikation

Torsdag den 22.juni 2017  kl. 17.00
Sted: Enigma Museum, Øster Alle 1, 2100 København Ø
v. Prof. Dr. Jack Copeland

Colossus

Den internationalt anerkendte og førende Alan Turing forsker, B. Jack Copeland, holder foredrag på engelsk om Colossus computeren, som englænderne byggede mod slutningen af anden verdenskrig. Den var efter datidens forhold en kæmpemæssig og specialiseret elektronisk computer, der blev afgørende i arbejdet med at dekryptere meddelelserne fra de avancerede tyske Lorenz SZ40/42 krypteringsmaskiner (Tunny maskiner).  Jack Copeland skriver følgende om sit foredrag:

The story of Enigma and its defeat by the Bletchley Park codebreakers astounded the world. This lecture describes Bletchley’s success against a later, more advanced German cipher machine that the British codenamed Tunny. Broken Tunny messages contained intelligence that changed the course of the war and saved an incalculable number of lives. Colossus was central to the Bletchley attack on Tunny. Thomas H. Flowers and his team of engineers and wiremen built the first Colossus during 1943 in utmost secrecy and at terrific speed. By the end of the war in Europe, there were nine of Flowers’ gigantic digital computers working around the clock in Bletchley’s Tunny-breaking factory. 

Først omkring år 2000 er det fulde materiale vedrørende Colossus og Tunny blevet afklassificeret og tilgængeligt for offentligheden. Jack Copeland’s foredrag vil medvirke til, at folkene bag den banebrydende Colossus maskine kan få den omtale i en bredere offentlighed, som de fortjener.

 

Denne invitation er til medlemmer af Datahistorisk Forening, som kan deltage gratis i arrangementet. Tilmelding er dog nødvendig pr. mail til tilmelding@datamuseum.dk

Efter arrangementet er det ca. kl. 19 muligt at deltage i en langbordsmiddag i Enigma Kantina, som drives af Meyers. Der kan vælges mellem Kylling Danoise, Frikasse af kalv og lam, Stegt svinebryst eller Vegetarisk cassoulet samt hertil en øl eller en vand.

Prisen vil for medlemmer af Datahistorisk Forening være Kr. 175.-

Tilmelding til spisning til denne pris sker ved at sende en separat reservation til kantina@enigma.dk og skrive ”Copeland middag” i emnefeltet. Der vil så være reserveret bord.

Invitation til filmaften den 18.maj 2017

Invitation til filmaften i  Dansk Datahistorisk Forening

Torsdag den 18.maj 2017  kl. 19.30

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Vi har i foreningen i vores arkiv et antal filmklip, som fortjener at blive vist for foreningens medlemmer. Nogle klip har vi fået som gaver, andre er anskaffet i forbindelse med jubilæumsarrangementer og flere har vi selv optaget ved forskellige lejligheder.

I aftenens løb vil man blandt andet kunne gense følgende personer:

Maurice V. Wilkes
Niels Ivar Bech
Jørgen Jensen
Bjarner Svejgaard
Charles Simonyi
Christian Gram
Aage Melbye
Allan Wessel
Jørgen Bjerregaard
Ove E. Dalsgaard
Niels Aage Nielsen
Henning N. Jensen
Mogens Kjær
Knud Erik Hansen
Harald Villemoes
m.fl.

Efter vi ved generalforsamlingen for nylig hørte Henning Jensen causere om Dankortets tilblivelse, kommer så denne aften et længere klip fra 2005 med Henning N(y) Jensen optaget på Tapeten i anledning af de planlagte Dankort gebyrer.

Arrangementet er kun for medlemmer. Vi holder en pause undervejs og forventer at slutte senest kl. 22.30.

Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening

Teknologi i teknokratiets tjeneste – 28.marts kl. 17.00

Om kildeskattens indførelse i Danmark 1955 – 1970

v/ Anders Vind Ebbesen, Københavns Stadsarkiv

                Tirsdag d. 28. marts 2017 kl. 17.00

Københavns Stadsarkiv, Havesalen, Vesterbrogade 59, 1620 København K (det tidligere Københavns Museum)

Læs mere om arrangementet her.

Tilmeldingsfrist er torsdag den 22.marts.

Arrangementet er gratis for Arkivforeningens medlemmer.
For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kroner.

Indkaldelse til Generalforsamling 2017 den 19.april på Tapeten

I henhold til vedtægterne indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der afholdes

Onsdag den 19. april 2017 fra kl. 19.30 i DDHF’s lokale på ”Tapeten”,
Magleparken 3-5, Ballerup

(Kom gerne i god tid, da det kan være vanskeligt at finde parkeringsplads på adressen)

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning 2016/2017
  3. Foreningens fremtidige aktiviteter
  4. Regnskab for det forløbne regnskabsår fremlægges til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr
  6. Indkomne forslag
  7. Valg
  8. Eventuelt

Regnskab i henhold til dagsordenens pkt. 4: Vedhæftet mail med indkaldelsen.

Forslag i henhold til dagsordenens pkt. 6:

Der er ved fristens udløb den 1. marts 2017 fra medlemsside ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen

Valg i henhold til pkt. 7:

Bestyrelsesvalg:

1                    Finn Verner Nielsen             (ikke på valg)
2                    Mogens Strange                    (ikke på valg)
3                    Mogens Kjær                         (på valg, villig til genvalg)
4                    Poul Testmann                      (ikke på valg)
5                    Erik Lorenz Petersen            (ikke på valg)
6                    Martin Gerster Johansen     (på valg, villig til genvalg)
7                    Anders Vind Ebbesen           (på valg, villig til genvalg)

Bestyrelsessuppleanter:
Ole Nørgaard Nielsen                              (på valg, villig til genvalg)
Henrik Hinding                                        (på valg, villig til genvalg)

Revisorer:
Leif Jepsen                                               (på valg, villig til genvalg)
Henrik Jørgensen                                      (på valg, villig til genvalg)

Revisorsuppleant:
Peter Sørensen                                          (på valg, villig til genvalg)

Bemærk: Kun medlemmer der har betalt kontingent har stemmeret på generalforsamlingen. Det vil være muligt at betale kontingent umiddelbart inden generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil vort medlem Henning Jensen holde et causeri med titlen:

                               Historien om Dankort

Henning har for nylig skrevet en bog med samme titel, og vil på baggrund af denne fortælle om Dankortets svære fødsel. Det er nok gået lidt i glemmebogen, men der var stor politisk modvilje, udbredt skepsis hos forbrugerne og modstand hos mange butikker. Der var flere danske it-leverandører involveret i den første tekniske løsning, og mon ikke Henning vil fortælle lidt om disse også. Det håber vi på.

Der vil blive mulighed for at købe Henning’s bog til en favørpris.

 

Internettets historie i Danmark – 16.marts 2017

INTERNETTETS HISTORIE I DANMARK – FRA GRØNNE GRISE TIL MOBILEPAY
v/ Birger Hauge og Søren Duus Østergaard

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31 – 33, 1780 København V, 16.marts 2017 kl. 16.30 -18.30

ARRANGØR: IDA – HISTORISK TEKNOLOGI, HITEK.  MEDARRANGØR: IDA KØBENHAVN

Birger Hauge og Søren Duus Østergaard vil fortælle om hvordan udviklingen af internettet egentlig startede i Danmark, og se på de milepæle der er passeret indtil nu. Vi skal følge udviklingen fra NEUCC og Uni-C til TDC’s indtog på markedet. Vi skal se hvornår de første sikre betalinger ved hjælp af SET blev gennemført, og høre om hvordan runderne om en digital identitet blev oplevet fra leverandørside. Og foredragsholderne vil runde af med den nyere tids eksplosion af mobile løsninger, herunder udbredelsen af internetkriminalitet.

Birger Hauge har arbejdet med digital forretningsudvikling siden 1990. Han var en af de første web-udviklere i Danmark og stod bag TDC’s store internetportal OPASIA. Birger Hauge har haft en række ledende stillinger i erhvervslivet og har de seneste 10 år været aktiv i samfundets trans-formation fra analog til digital indholdsformidling, aktiv i at overbevise de danske politikere om nytten af at tænke digitale strategier. Han har været medlem af regeringens bredbånds-kommission og af Energiministeriets smartgrid udvalg. Birger Hauge driver i dag udviklings-virksomheden Zibra.

Søren Duus Østergaard har siden 1970 arbejdet med digitalisering af den offentlige forvaltning gennem en række ledende jobs i IBM Danmark. I starten af halvfemserne blev han chef for IBM Nordics afdeling for multimedier og var her ansvarlig for etableringen af nogle af de første offentlige web-løsninger og gennemførte de første sikre betalinger på internettet. Fra 1997 til 2010 var han Senior Government Advisor for IBM i Europa, Mellemøsten og Afrika, og medlem af Teknologirådets bestyrelse. Fra 1995 har Søren Duus Østergaard været ekstern specialist og rådgiver for EU indenfor sikkerhed og privacy.

Datahistorisk Forenings medlemmer er inviteret til at deltage i arrangementet. Du behøver ikke være IDA medlem for at kunne deltage. Klik her og tryk på tilmeld og opret dig, så er du tilmeldt arrangementet.

Kvinder i Edb og IT – medlemsarrangement den 16.januar 2017 kl. 19.00 på Tapeten i Ballerup

Mandag den 16.januar 2017  kl. 19.00

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Kvinder i Edb og IT – medlemmer af
Datahistorisk Forening og
Seniorklubben i Dansk IT fortæller:

Bente Sonne
Birthe Olsen
Bodil Larsen
Ellen Randløv
Gerd Belhage
Gertrud Rahbek
Inge Borch
Lis Rimer
Lisbeth Smed

Denne aften vil en række medlemmer berette om deres oplevelser og indtryk fra uddannelse og arbejde i en branche, der traditionelt har været mandsdomineret. Det vil føre for vidt at nævne alle de emner, som indlægsholderne vil komme ind på. Blot er vi sikre på, at det bliver en både spændende og interessant aften.

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Vi holder en pause undervejs og forventer at slutte ca. kl. 22.30.

Kom i god tid – det er normalt svært at få parkeringsplads mandag aften på Tapeten.

Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening