På opdagelse i magasinerne

En lille udvalgt skare fra foreningen var på besøg hos Teknisk Museum i Helsingør d. 11/7-2013, hvor vi havde fået lejlighed til at kigge lidt på magasinerne. Undskyldningen var, at vi skulle hente det GIER tromlelager de havde lånt i forbindelse med DASK jubilæet i 2007. Niels hos DTM var så venlig at finde nogle effekter frem, som vi så gerne ville kigge nærmere på ved samme lejlighed.

GIER tromle lageret
er, modsat de andre tromlelagre vi har, endnu ikke blevet aflæst, da den blev lånt ud førend vores egen GIER var fit for fight. Ikke, at der er tale om de store datamængder: Den har 320 spor af 40 ord (42-bit) og 4 clock spor. For dem der ikke lige er så stærk i hovedregning skulle det give (320 spor x 40 ord x 42 bits) / 8 bit = 67.200 bytes / 1024 bytes = 65,625 kilobytes. Dette er ca. 13 gange så meget som hovedlageret – tilgengæld kunne man have 3 af dem på en GIER. Man sagde tidligere, at den vejede 1 kilo pr. kilobyte, men det passer nu ikke helt, da den “kun” vejer ca. 40 kilo. At GIER håndterede så små datamængder er interessant, da den blev benyttet næsten lige så meget til administrative systemer (der kræver meget data håndtering) som tekniske beregninger (hvad maskinen egenligt var bygget til).

Niels (DTM), Poul, Finn og Thorkil ved afhentning af DDHF GIER tromle på DTM

DTM har en komplet GIER konsol stående i magasinet. Niels havde sikret, at den var tilgængelig og det var med stor spænding vi kiggede på den. Vi håbede, at den måske var i bedre stand end den vi selv havde. Desværre var konsol skrivemaskinen (IBM Model B Typewriter med modifikationer) i cirka samme stand, som da vi renoverede vores egen. Da vi satte størm på den knurrede motoren hvilket er et godt tegn, men den kunne ikke bevæge sig. Der ligger derfor et større rensningsarbejde for at få den i omdrejninger igen.

GIER konsol fra DTM magasin

Konsollen stod oprindeligt hos Regnecentralen i Aalborg. Lidt sjovt, når vi nu havde Poul med, som har ledet afdelingen deroppe. Yderligere kunne Finn fortælle, at de tilhørende speciallavede skriveborde var lavet hos Ligkistesnedkeren i Præstø. De findes stadig under navnet Frombergs Snedkeri I/S.

Control Data diske for RC 4000 tv. og RC 4000 CPU og I/O enhed bagerst th.

De havde ligeledes en RC 4000 stående i magasinet. Vi blev lidt kede af, at se under hvor dårlige forbehold den i virkeligheden bliver opbevaret i en simpel pladehal. Vi ser det jo som en delikat lille maskine, hvor den mere opbevares som en klump jern.

RC315 fra DTM magasin

Derimod har nogen på et tidspunkt syntes at konsollen så interessant ud og fået den flyttet over på deres “gode” magasin. Der er en fornemmelse af, at den nok er blevet fordi den var visuelt tidstypisk, og en ganske flot skrivemaskine. Det er ganske rigtigt en IBM model 73 skrivemaskine men med et RC 315 stik på. Kigger man nærmere vil man dog på bagsiden finde 2 styk 96-pins ELCO stik. Dette viser, at det er en modificeret maskine så den kunne bruges som konsol på en RC 4000, og stikkene er til kablerne. Kabler og ELCO stik er af samme type som også bruges til hhv. høj- og lavhastighedsbussen på RC 4000, og føres direkte over i CPU enheden hvor der sidder en typewriter controller (TYC). Skrivemaskinen har ligesom på GIER et massivt parallelt interface med 4 ledninger per tegn (2 til knap og 2 til skrive). Vi er meget interesseret i denne, da vi som de eneste har en kørende RC 4000 installation, men desværre ikke den originale konsol. Den er blevet slidt op igennem tiden, og vi benytter nu en senere seriel konsol. Os bekendt er der kun 2 RC 315 tilbage. Denne og så muligvis en på Energimuseet.

Hvor Niels havde det fint med, at sætte strøm til GIER konsollen, så var der herovre en lille smule tøven. Nu stod den heldigvis tæt på en stikkontakt, og så gik tingene ligepludseligt hurtigt. I videoen herover kan du se den hvordan den lystigt brummer. Den virker til at være i rigtig god stand. Vi vil nu søge om at få lov til at låne den. Både for, at kunne lave foto dokumentation af et komplet system, også meget gerne prøve den op imod vores TYC og se et komplet system snurre, hvis vi kan få lov.

DASK Random numre (Isaks device)

Finn havde i databasen fundet noget andet han gerne ville kigge på, som viste sig at være ganske interessant. Vi troede ikke den fandtes længere, og ærgerligt nok var den ikke fremme til DASK jubilæet. Men glæde var stor, da vi fandt “Isak’s Device”. En tilfældighedstalgenerator lavet af Henning Isaksson, som sampler hvid støj fra radiorør for at kunne lave “ægte” tilfældige tal på DASK, og ikke blot pseudo tilfældige tal.

Olivetti Programma 101 fra DTM magasin

Thorkil nørkler jo med foreningens egen Olivetii Programma 101. Han ville derfor gerne kigge på den som DTM havde i magasinet. Den var i ualmindelig god stand. Ikke nok med det, så var der både magnetkort, manualer og en række interessante programmer.