DASK’s fødselsdag 13.februar 2014 hos IBM – 50 året for IBM System/360 arkitekturen

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening 

Torsdag den 13.februar 2014 kl. 19.00 – ca. 22.00

Sted: IBM Danmark, Nymøllevej 91, 2800 Kgs. Lyngby

 

”Mainframen fra System/360 til nu – de første 50 år…” ved Svend Erik Bach, IBM Distinguished Engineer

Slides

Præsentationen gennemgår og illustrerer mainframens udvikling fra 1964 til i dag – ved at udvælge og dykke ned i nogle områder og udfordringer, som indlægsholderen har gennemlevet sammen med mainframen i denne periode.  

IBM annoncerede den moderne mainframe S/360 den 7.april 1964. Der var tale om afgørende nytænkning eller “innovation” på en række områder. Det mest væsentlige var definitionen af en komplet, sammenhængende og “udvidbar” arkitektur. Det vil sige, man opsatte regler for et fælles instruktionssæt, “addressing” skema og I/O struktur for alle systemer, hvad enten de var “små” eller “store” og hvad enten de var “nuværende” eller “fremtidige” systemer. Arkitekturen sikrede binær “upwards og downwards” kompatibilitet for programmer, som “kørte” på systemer som fulgte denne arkitektur uanset, hvor systemelementerne blev udviklet, hvem der udviklede systemerne, hvilken teknologi der blev anvendt etc. Sagt anderledes, man adskilte funktioner og funktionelle grænseflader fra implementering.

Det betød, at man fra 1964 til nu konstant har været i stand til at udnytte ny teknologi, når den var økonomisk og teknisk relevant. Mainframen har derfor gennemgået en lang række teknologiske og funktionsmæssige udviklinger siden 1964, og arkitekturen er også blevet udvidet i en lang række mindre og nogle få store trin. Den moderne mainframe kan naturligvis stadig køre de programmer og løsninger, som er udviklet siden 1964. Men den understøtter samtidig alle moderne applikationer. IBM har desuden integreret mainframens arkitektur med UNIX, Linux, x/86 og andre arkitekturer og applikationstekno-logier i en hybrid og fuldt virtualiseret systemstruktur.

… Pause med forfriskning … 

“IBM Mainframe anno 2014” ved Henrik Thorsen, teknisk direktør i IBM Danmark

Givet den hastige udvikling som IT og IBM’s mainframe har gennemlevet siden introduktionen af System/360 i 1964 vil Henrik positionere IBM’s nuværende mainframe mod andre server systemer og fokusere på dens dyder såsom høj tilgængelighed, sikkerhed, kompatibilitet og ydelse. Myten om dens død er stærkt overdrevet, idet den har opnået at blive den største inden for store server systemer målt på både ydelse og udbredelse.

  

Efter ovenstående indlæg er der rundvisning i grupper i IBM’s Client center/serverrum, hvor udstillingen kan beses. Peter Lange vil fortælle om udstillingen og Per Rosenquist fortæller om serverne.   

______________________________________

 

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding med navne på deltagere til pt@datamuseum.dk er nødvendig senest torsdag den 6.februar. Husk at oplyse navne – der skal fremstilles gæstekort i forvejen.

  

Vel mødt,

Dansk Datahistorisk Forening