Medlemsarrangementet 30. august

Dansk Datahistorisk Forening indbyder til medlemsmøde med foredrag om analogregnemaskiner og hybrid-regneanlæg:

Torsdag, 30. august kl. 19:00 i foreningens lokale på Tapeten, Magleparken 5, Ballerup.

Kom gerne i god tid, da det kan være vanskeligt at finde parkeringsplads på adressen.

Mødet er åbent for medlemmer med evt. ledsager.
Program:
Erling Sonne, tidl. Servolaboratoriet, DTU: Analogregnemaskiner.

Hvis man skal beregne opførslen af dynamiske systemer, fx reguleringssystemer, flys eller bilers bevægelser ol. må man løse differentialligninger. De er oftest så indviklede, at der kun er én mulighed: Simulering.

Foredraget omhandler, hvordan man klarede den opgave før man havde digitale regnemaskiner. Foredraget omhandler indretningen af datidens analogregnemaskiner, samt eksempler på, hvordan man programmerer dem. Et af eksemplerne omhandler et klassisk eksempel på reguleringen af et

ustabilt reguleringsobjekt: “Det omvendte pendul”. Det er en fritstående pind, der balanceres ved at styre spidsen forneden. Vi vil gennemgå matematikken og en simulering heraf, samt få demonstreret en praktisk udførelse.

Kristian Søe Højberg, tidl. Atomforsøgsstation Risø: Anvendelse af hybridregnemaskiner på Risø.

Ved hybridsystemer sammenkobler man analoge regnemaskiner og digitale datamaskiner for at udnytte fordelene ved begge maskintyper.
Teknikken har været brugt hvor der skal løses differentialligninger fx ved atomreaktorberegninger, modellering af biologiske-

og økonomiske systemer, m.v. Foredragsholderen har beskæftiget sig med hybridteknikken i en længere årrække.

Henning Isaksson, tidl. Regnecentralen: Historien bag Gier ?s hybridenhed.

Gier ?s hybridenhed blev udviklet i 1962 i samarbejde med prof. Balchen ?s institut for reguleringsteknik, Norges Tekniske Højskole, som leverede ekspertisen i analogteknik. Udstyret blev produceret og solgt i flere eksemplarer, og dannede udgangspunkt for en betydningsfuld række Regnecentral produkter, der kulminerede med RC4000 til procesovervågning. I et kort indlæg præsenteres Gier ?s hybridenhed og de store linjer i historien trækkes op.

page1image16848

Henning Isakssons nekrolog over Per Brinch Hansen

En af vore store, danske dataloger Per Brinch Hansen er død d. 31. juli 2007 efter kort tids sygdom. Han blev 68 år og efterlader sin hustru gennem 42 år Milena og deres to børn Mette og Thomas.

Brinch Hansen blev kendt for sit banebrydende arbejde inden for parallelprogrammering og operativsystemkerner. Med udviklingen af Regnecentralens RC4000- proceskontrolsystem i 1960-erne startede han en strålende karriere, der førte ham vidt omkring på danske og amerikanske universiteter. Han skrev en række bøger, der vandt international udbredelse og modtog adskillige udmærkelser, bl.a. 2002 IEEE Computer Pioneer Award. Senest blev han i 1987 udnævnt til æresprofessor i datalogi ved Syracuse-Universitetet i staten New York.

Dansk Datahistorisk Forening havde stor glæde af Brinch Hansens støtte til foreningens arbejde ikke mindst til planerne om oprettelse af et Dansk Datamuseum The Niels Ivar Bech Computer Museum.

Detaljerede oplysninger om Per Brinch Hansens arbejder og karriere kan findes på vores hjemmeside, på https://brinch-hansen.net/ og i Wikipedia (Engelsk/Dansk)

DASK fejring på Teknisk Museum

DASK fejres 29.september 2007 ved et arrangement for medlemmerne: I samarbejde med Danmarks Tekniske Museum markerer DDHF, at det den 29.september 2007 er præcis 50 år siden, at DASK kørte sit første program.

Arrangementet kommer til at foregå på Teknisk Museum, Fabriksvej 25 i Helsingør med start kl. 13.00. Vi kan allerede nu afsløre, at der bliver foredrag om DASK samt naturligvis et par overraskelser. Nærmere program med oplysninger om tilmelding fremkommer i august.

Historien bag Brugergrænsefladen

Lektor Anker Helms Jørgensen, IT-Universitetet

Torsdag den 22. marts 2007 kl. 19.30
i
Auditoriet i Bygning Syd
KMD, Lautrupparken 40, Ballerup

Resume:
Computerens historie er efterhånden ganske velbeskrevet. I modsætning hertil er der ikke skrevet meget om brugergrænsefladens historie. En undtagelse er dog medie- og kulturforskernes interessante analyser af computeren som medie og som kulturelt objekt. Men de starter til gengæld med den grafiske brugerflade – og det er jo mindst 25 år for sent.

Dette foredrag tager fat i brugergrænsefladens samlede historie. Foredraget falder i tre dele. Først fortælles om hvad vi trods alt ved om brugerfladens historie, baseret på studier i det sidste 1-2 år. Dernæst fortælles om, hvordan det er at prøve at tænke og arbejde som teknologihistoriker og tilegne sig historikernes kultur. Endelig benyttes lejligheden til at skabe nye kontakter til det danske computerhistoriske miljø men henblik på at afdække historien om danske brugergrænseflader, bland andet gennem interviews med pionererne (en metode som historikerne kalder “oral history”).

Foredraget afholdes i samarbejde med SIGCHI-DK og er kun for medlemmer med evt. ledsager.