Markering af 60 året for DASK den 13.februar 2018

Markering af 60-året for DASK – Danmarks første computer

Tirsdag den 13.februar 2018 kl. 19.00 på

Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25, 3000 Helsingør

Den 13.februar 1958 blev DASK officielt overdraget fra Forsvarsministeriet til ATV instituttet Regnecentralen. Det markerede vi på 60-års dagen med et arrangement i den ny udstilling Smartphonemania på Danmarks Tekniske Museum, hvor det centrale kabinet fra DASK indtager en fremtrædende placering i udstillingen. Der var to indlæg omhandlende anvendelsen af maskinen:

Hans Jacob Aastrup – “maskinpasser” på DASK – fortalte om sine oplevelser med DASK og viste oversigter over, hvad DASK blev brugt til. Aastrup programmerede selv DASK og hjalp folk med at køre deres programmer. Se Aastrup’s slides her.

Trine Laier – dansk spiludvikler – viste sit prisbelønnede computerspil Cosmic Top Secret og fortalte om, hvordan det blev til. Spillet handler om den kvindelige Agent T, der er på jagt efter svar på, hvad hendes forældre egentlig lavede i FE under den kolde krig, og hvad de brugte DASK til!

Efter de 2 indlæg var der socialt samvær og en forfriskning samt mulighed for at se udstillingen Smartphonemania. I udstillingens filmrum blev der vist film med DASK.

 

Colossus: The first large-scale electronic computer – 22.juni kl. 17.00 hos ENIGMA

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening
i samarbejde med Enigma, museum for Post, Tele
og Kommunikation

Torsdag den 22.juni 2017  kl. 17.00
Sted: Enigma Museum, Øster Alle 1, 2100 København Ø
v. Prof. Dr. Jack Copeland

Colossus

Den internationalt anerkendte og førende Alan Turing forsker, B. Jack Copeland, holder foredrag på engelsk om Colossus computeren, som englænderne byggede mod slutningen af anden verdenskrig. Den var efter datidens forhold en kæmpemæssig og specialiseret elektronisk computer, der blev afgørende i arbejdet med at dekryptere meddelelserne fra de avancerede tyske Lorenz SZ40/42 krypteringsmaskiner (Tunny maskiner).  Jack Copeland skriver følgende om sit foredrag:

The story of Enigma and its defeat by the Bletchley Park codebreakers astounded the world. This lecture describes Bletchley’s success against a later, more advanced German cipher machine that the British codenamed Tunny. Broken Tunny messages contained intelligence that changed the course of the war and saved an incalculable number of lives. Colossus was central to the Bletchley attack on Tunny. Thomas H. Flowers and his team of engineers and wiremen built the first Colossus during 1943 in utmost secrecy and at terrific speed. By the end of the war in Europe, there were nine of Flowers’ gigantic digital computers working around the clock in Bletchley’s Tunny-breaking factory. 

Først omkring år 2000 er det fulde materiale vedrørende Colossus og Tunny blevet afklassificeret og tilgængeligt for offentligheden. Jack Copeland’s foredrag vil medvirke til, at folkene bag den banebrydende Colossus maskine kan få den omtale i en bredere offentlighed, som de fortjener.

 

Denne invitation er til medlemmer af Datahistorisk Forening, som kan deltage gratis i arrangementet. Tilmelding er dog nødvendig pr. mail til tilmelding@datamuseum.dk

Efter arrangementet er det ca. kl. 19 muligt at deltage i en langbordsmiddag i Enigma Kantina, som drives af Meyers. Der kan vælges mellem Kylling Danoise, Frikasse af kalv og lam, Stegt svinebryst eller Vegetarisk cassoulet samt hertil en øl eller en vand.

Prisen vil for medlemmer af Datahistorisk Forening være Kr. 175.-

Tilmelding til spisning til denne pris sker ved at sende en separat reservation til kantina@enigma.dk og skrive ”Copeland middag” i emnefeltet. Der vil så være reserveret bord.

Invitation til filmaften den 18.maj 2017

Invitation til filmaften i  Dansk Datahistorisk Forening

Torsdag den 18.maj 2017  kl. 19.30

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Vi har i foreningen i vores arkiv et antal filmklip, som fortjener at blive vist for foreningens medlemmer. Nogle klip har vi fået som gaver, andre er anskaffet i forbindelse med jubilæumsarrangementer og flere har vi selv optaget ved forskellige lejligheder.

I aftenens løb vil man blandt andet kunne gense følgende personer:

Maurice V. Wilkes
Niels Ivar Bech
Jørgen Jensen
Bjarner Svejgaard
Charles Simonyi
Christian Gram
Aage Melbye
Allan Wessel
Jørgen Bjerregaard
Ove E. Dalsgaard
Niels Aage Nielsen
Henning N. Jensen
Mogens Kjær
Knud Erik Hansen
Harald Villemoes
m.fl.

Efter vi ved generalforsamlingen for nylig hørte Henning Jensen causere om Dankortets tilblivelse, kommer så denne aften et længere klip fra 2005 med Henning N(y) Jensen optaget på Tapeten i anledning af de planlagte Dankort gebyrer.

Arrangementet er kun for medlemmer. Vi holder en pause undervejs og forventer at slutte senest kl. 22.30.

Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening

Teknologi i teknokratiets tjeneste – 28.marts kl. 17.00

Om kildeskattens indførelse i Danmark 1955 – 1970

v/ Anders Vind Ebbesen, Københavns Stadsarkiv

                Tirsdag d. 28. marts 2017 kl. 17.00

Københavns Stadsarkiv, Havesalen, Vesterbrogade 59, 1620 København K (det tidligere Københavns Museum)

Læs mere om arrangementet her.

Tilmeldingsfrist er torsdag den 22.marts.

Arrangementet er gratis for Arkivforeningens medlemmer.
For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kroner.

Indkaldelse til Generalforsamling 2017 den 19.april på Tapeten

I henhold til vedtægterne indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der afholdes

Onsdag den 19. april 2017 fra kl. 19.30 i DDHF’s lokale på ”Tapeten”,
Magleparken 3-5, Ballerup

(Kom gerne i god tid, da det kan være vanskeligt at finde parkeringsplads på adressen)

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning 2016/2017
  3. Foreningens fremtidige aktiviteter
  4. Regnskab for det forløbne regnskabsår fremlægges til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr
  6. Indkomne forslag
  7. Valg
  8. Eventuelt

Regnskab i henhold til dagsordenens pkt. 4: Vedhæftet mail med indkaldelsen.

Forslag i henhold til dagsordenens pkt. 6:

Der er ved fristens udløb den 1. marts 2017 fra medlemsside ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen

Valg i henhold til pkt. 7:

Bestyrelsesvalg:

1                    Finn Verner Nielsen             (ikke på valg)
2                    Mogens Strange                    (ikke på valg)
3                    Mogens Kjær                         (på valg, villig til genvalg)
4                    Poul Testmann                      (ikke på valg)
5                    Erik Lorenz Petersen            (ikke på valg)
6                    Martin Gerster Johansen     (på valg, villig til genvalg)
7                    Anders Vind Ebbesen           (på valg, villig til genvalg)

Bestyrelsessuppleanter:
Ole Nørgaard Nielsen                              (på valg, villig til genvalg)
Henrik Hinding                                        (på valg, villig til genvalg)

Revisorer:
Leif Jepsen                                               (på valg, villig til genvalg)
Henrik Jørgensen                                      (på valg, villig til genvalg)

Revisorsuppleant:
Peter Sørensen                                          (på valg, villig til genvalg)

Bemærk: Kun medlemmer der har betalt kontingent har stemmeret på generalforsamlingen. Det vil være muligt at betale kontingent umiddelbart inden generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil vort medlem Henning Jensen holde et causeri med titlen:

                               Historien om Dankort

Henning har for nylig skrevet en bog med samme titel, og vil på baggrund af denne fortælle om Dankortets svære fødsel. Det er nok gået lidt i glemmebogen, men der var stor politisk modvilje, udbredt skepsis hos forbrugerne og modstand hos mange butikker. Der var flere danske it-leverandører involveret i den første tekniske løsning, og mon ikke Henning vil fortælle lidt om disse også. Det håber vi på.

Der vil blive mulighed for at købe Henning’s bog til en favørpris.

 

Internettets historie i Danmark – 16.marts 2017

INTERNETTETS HISTORIE I DANMARK – FRA GRØNNE GRISE TIL MOBILEPAY
v/ Birger Hauge og Søren Duus Østergaard

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31 – 33, 1780 København V, 16.marts 2017 kl. 16.30 -18.30

ARRANGØR: IDA – HISTORISK TEKNOLOGI, HITEK.  MEDARRANGØR: IDA KØBENHAVN

Birger Hauge og Søren Duus Østergaard vil fortælle om hvordan udviklingen af internettet egentlig startede i Danmark, og se på de milepæle der er passeret indtil nu. Vi skal følge udviklingen fra NEUCC og Uni-C til TDC’s indtog på markedet. Vi skal se hvornår de første sikre betalinger ved hjælp af SET blev gennemført, og høre om hvordan runderne om en digital identitet blev oplevet fra leverandørside. Og foredragsholderne vil runde af med den nyere tids eksplosion af mobile løsninger, herunder udbredelsen af internetkriminalitet.

Birger Hauge har arbejdet med digital forretningsudvikling siden 1990. Han var en af de første web-udviklere i Danmark og stod bag TDC’s store internetportal OPASIA. Birger Hauge har haft en række ledende stillinger i erhvervslivet og har de seneste 10 år været aktiv i samfundets trans-formation fra analog til digital indholdsformidling, aktiv i at overbevise de danske politikere om nytten af at tænke digitale strategier. Han har været medlem af regeringens bredbånds-kommission og af Energiministeriets smartgrid udvalg. Birger Hauge driver i dag udviklings-virksomheden Zibra.

Søren Duus Østergaard har siden 1970 arbejdet med digitalisering af den offentlige forvaltning gennem en række ledende jobs i IBM Danmark. I starten af halvfemserne blev han chef for IBM Nordics afdeling for multimedier og var her ansvarlig for etableringen af nogle af de første offentlige web-løsninger og gennemførte de første sikre betalinger på internettet. Fra 1997 til 2010 var han Senior Government Advisor for IBM i Europa, Mellemøsten og Afrika, og medlem af Teknologirådets bestyrelse. Fra 1995 har Søren Duus Østergaard været ekstern specialist og rådgiver for EU indenfor sikkerhed og privacy.

Datahistorisk Forenings medlemmer er inviteret til at deltage i arrangementet. Du behøver ikke være IDA medlem for at kunne deltage. Klik her og tryk på tilmeld og opret dig, så er du tilmeldt arrangementet.

Kvinder i Edb og IT – medlemsarrangement den 16.januar 2017 kl. 19.00 på Tapeten i Ballerup

Mandag den 16.januar 2017  kl. 19.00

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Kvinder i Edb og IT – medlemmer af
Datahistorisk Forening og
Seniorklubben i Dansk IT fortæller:

Bente Sonne
Birthe Olsen
Bodil Larsen
Ellen Randløv
Gerd Belhage
Gertrud Rahbek
Inge Borch
Lis Rimer
Lisbeth Smed

Denne aften vil en række medlemmer berette om deres oplevelser og indtryk fra uddannelse og arbejde i en branche, der traditionelt har været mandsdomineret. Det vil føre for vidt at nævne alle de emner, som indlægsholderne vil komme ind på. Blot er vi sikre på, at det bliver en både spændende og interessant aften.

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Vi holder en pause undervejs og forventer at slutte ca. kl. 22.30.

Kom i god tid – det er normalt svært at få parkeringsplads mandag aften på Tapeten.

Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening

DATACO – historien om IT succesen. Medlemsarrangement den 22.november 2016 kl. 19.30 på Tapeten i Ballerup

Tirsdag den 22.november 2016  kl. 19.30
Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

DSC_1148_logo

DATACO – historien om IT succesen som blev Danmarks hurtigst voksende virksomhed 2 år i træk! 

v. Michael Mathiesen, investor

Firmaet DATACO blev grundlagt af Michael Mathiesen og en ven i 1985. På ganske få år blev firmaet til en af verdens førende udbydere af udstyr til datanetværk (LAN og WAN). DATACO var især førende i forbindelse med etablering af netværkskomponenter der opfyldte standarderne for “Åbne Systemer” (OSI), der blev udbudt som alternativ til diverse system leverandørers lukkede netværks protokoller og arkitekturer.
I 1990 blev DATACO solgt til den børsnoterede engelske koncern, DOWTY. Efter et par års integration med den nye ejer, fortsatte Michael Mathiesen som investor i mere end 300 danske og udenlandske IT selskaber gennem virksomheden 2M Invest. En af disse, ScanView, revolutionerede den grafiske industri, og blev i den sammenhæng også Danmarks hurtigst voksende virksomhed i 1999.

Denne aften vil Michael Mathiesen fortælle om historien bagved DATACO. Hvordan fik de forretnings ideen og samlet de rigtige team. Hvordan fik de kunder som DSB, Mercedes, ABB m.fl. – og hvordan fandt de det bærende forretningsgrundlag, der førte til salget af Danmarks første IT succes?

I forbindelse med aftenens arrangement vil der også være en mindre udstilling af Dansk Datahistorisk Forenings effekter fra DATACO.

 

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Endvidere forventer vi, at en række tidligere medarbejdere fra DATACO vil deltage og besøge foreningens samling for første gang. På grund af begrænset plads er tilmelding nødvendig pr. mail til tilmelding@datamuseum.dk

Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening

Historien om Dankort – ny bog

Ny bog om et stykke dansk IT-historie, ”Historien om Dankort”.

Et af vore medlemmer gennem mange år, Henning Jensen, har skrevet en bog om, hvordan Dankort-systemet blev etableret i starten af 1980´erne, hvor der var en del modstand i befolkningen mod den nye teknologi. De frygtede arbejdsløshed, de frygtede central registrering, og de var generelt usikre, hvis du nu gik noget galt med teknikken.

Det er en historie om pengeinstitutternes kamp for at få erstattet et forældet og dyrt checksystem med et moderne elektronisk betalingssystem.  Lanceringen af dankortet medførte en offentlig debat og folketinget måtte gennemføre en ”Lov om betalingskort”. Dankortsystemet blev opbygget med dansk teknologi fra bl.a. Christian Rovsing A/S, Søren Lyngsø A/S og GNT Automatic A/S.

I dag er dankortet danskernes foretrukne betalingsmiddel og blandt de billigste af sin art i verden.

 

Bogen kan købes på Saxo.com. Der findes også et eksemplar i vores bibliotek.

LEC – en markant dansk it-profil. Medlemsarrangement 1.november 2016 kl. 19.30 på Tapeten i Ballerup

Tirsdag den 1.november 2016  kl. 19.30 

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

LEC logoer
LEC – en markant dansk it-profil

ved Niels Eilif Hansen

Historien om LEC er historien om, hvordan et helt erhverv med stor mod og fremsynethed skabte en fælles dataserviceleverandør, der med succes medvirkede til at effektivisere erhvervet, men ikke overlevede erhvervets strukturudvikling.

En fortælling om virksomheden LEC, krydret med personlige oplevelser fra 36 års ansættelse. Niels Eilif Hansen begyndte karrieren som systemkonsulent i 1967 og var fra 1976 en del af LEC’s ledergruppe, først som sektionschef og senere som stabschef for LEC’s administrerende direktør, hvor han blandt andet repræsenterede LEC i en række eksterne fora.

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.

Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening