Fra det nedlagte Sparekassemuseum fik vi i sin tid 2 stk Datasaab D5/20 maskiner.
De var i brug i forbindelse med sparekassernes TP1 terminalsystem.
Læs mere om Datasaab’s banksystemer og Nordisk Terminal Projekt her.
Fra det nedlagte Sparekassemuseum fik vi i sin tid 2 stk Datasaab D5/20 maskiner.
De var i brug i forbindelse med sparekassernes TP1 terminalsystem.
Læs mere om Datasaab’s banksystemer og Nordisk Terminal Projekt her.
I næsten 20 år har vi i foreningen holdt til i kælderlokalet på Tapeten i Ballerup. Kommunen vil nu gerne benytte lokalet til andre formål og har opsagt vores aftale om størstedelen af lokalet til fraflytning pr. 1.oktober 2021.
Vi har været utroligt priviligerede og er utroligt taknemmelige for at Ballerup Kommune, stort set gratis, har stillet lokaler til rådighed, dels for dataarkæologerne fra starten i 1989, og dels for foreningens virke på Tapeten fra 2004. Der skal lyde en stor tak herfor.
Vi skal nu finde et nyt domicil, der kan være vores hjem i de næste mange år.
Arbejdet hermed er gået i gang, og vi vil løbende orientere vores medlemmer, når der er nyt i sagen.
Vi er også i gang med at rydde magasinet på “Møllen” i Ballerup, Møllevej 1. Bygningen skal rives ned, og der bliver en del overskydende PC udstyr mv., som vi ikke kan få plads til, eller som vi ikke vurderer, er bevaringsværdigt.
Vi indbyder derfor medlemmerne til et gratis loppemarked fredag den 16.oktober og lørdag den 17.oktober, hvor man er velkommen til at forsyne sig. Der udsendes særskilt mail til medlemmerne om dette.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Indkaldelse til den udskudte ordinære generalforsamling, der afholdes:
Torsdag den 3. september 2020 fra kl. 19.30 i Lille Sal på ”Tapeten”
Magleparken 5, Ballerup
Lille Sal er beliggende til højre for Tapetens hovedindgang. DDHF har tidligere afholdt arrangementer i Lille Sal, bl.a. om Comal og Oracle. Der vil blive stillet stole frem i passende afstand og være rigeligt med håndsprit.
Dagsorden iflg. vedtægterne:
Regnskab i henhold til dagsordenens pkt. 4: Vedhæftes mail med indkaldelsen.
Forslag i henhold til dagsordenens pkt. 6:
Der er ved fristens udløb den 1. marts 2020 fra medlemsside ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.
Valg i henhold til pkt. 7:
Bestyrelsesvalg:
1 Finn Verner Nielsen (på valg, villig til genvalg)
2 Henrik Olsen (på valg, villig til genvalg)
3 Mogens Kjær (ikke på valg)
4 Poul Testmann (på valg, ønsker ikke genvalg, bestyrelsen foreslår nyvalg af suppleant Andreas Ryge)
5 Erik Lorenz Petersen (på valg, villig til genvalg)
6 Martin Gerster Johansen (ikke på valg)
7 Anders Vind Ebbesen (ikke på valg)
Bestyrelsessuppleanter:
Ole Nørgaard Nielsen (bestyrelsen foreslår genvalg)
vakant (bestyrelsen foreslår valg af Martin Sørensen)
Revisorer:
Henrik Jørgensen (bestyrelsen foreslår genvalg)
vakant (bestyrelsen foreslår nyvalg af Carsten Pamer, IT medarbejder i Ballerup kommune)
Revisorsuppleant:
Peter Sørensen (bestyrelsen foreslår genvalg)
Bemærk: Kun medlemmer der har betalt kontingent har stemmeret på generalforsamlingen. Det vil være muligt at betale kontingent umiddelbart inden generalforsamlingen (evt. til MobilePay 373241).
Efter generalforsamlingen
Under punkt 3 på dagsordenen for generalforsamlingen vil der blive orienteret om, at Ballerup kommune har tilkendegivet, at man ønsker at anvende kælderlokalet på Tapeten til andre formål!
Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen derfor gerne drøfte situationen for foreningen og forskellige scenarier for foreningens fortsatte virke med de fremmødte medlemmer.
Derfor – mød frem til generalforsamlingen og hør mere samt deltag i debatten.
Vi har for nylig modtaget en donation bestående af et rack med en Computer Automation Alpha LSI-2 minicomputer (solgt af SC Metric A/S i 1979).
Systemet har været brugt til målinger af hørelsen på bl.a. børn helt frem til 1995.
Alpha LSI systemer blev også solgt til undervisningssektoren og kørte tidlige versioner af Comal.
Inden for det seneste år har vi fået flere interessante donationer til samlingen.
En af de mere interessante er en Olivetti P203 “bogholderimaskine” fra 1970:
Den er opstået ved, at Olivetti i princippet har sammenbygget en magnetkort baseret Programma P101 bordregnemaskine (i forgrunden) med en Tekne 3, bredvalset elektrisk skrivemaskine (ses i baggrunden).
Systemet blev anvendt af ISS Clorius i Danmark – fortrinsvist til tekniske beregninger. Det var meget anvendt i Tyskland blandt skatterevisorer og blev produceret i mere end 40.000 styk.
Følg arbejdet med at restaurere maskinen …
Læs hvad andre skriver, og se flere billleder.
Foreningens samling rummer mange interessante computere, og nogle af disse kan ses på VejleMuseernes udstilling DATAKRAFT frem til februar næste år.
Det drejer sig om følgende:
IBM 5150 PC (1981)
Compaq Portable (1983)
Atari 800 XL (1983 – udlånt af UJ)
Apple LISA 2 (1984)
Commodore Amiga 500 (1987)
Amitech stationær PC (1990’erne)
Nostalgi for de digitale generationer
Værktøj eller legetøj? – Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle fortæller historien om
computerens indtog i fritiden og arbejdstiden. Udstillingen åbner fredag d. 10/7 2020.
Rasmus Skovgaard Jacobsen, museumsinspektør og en af folkene bag udstillingen, fortæller:
“Når vi historikere taler om ‘nyere tid’, er det normalt hele perioden fra Reformationen og frem, vi
mener. Det har været rigtig spændende at dykke ned i et felt, der helt bogstaveligt er nyere tid, og se
hvordan få års alderforskel markant ændrer, hvilke computere folk er vokset op med. Bare blandt
mine kollegaer er der tydelig forskel på Amiga-generationen og Playstation-generationen. Det er en
historisk periode, som få forskere har beskæftiget sig med, fordi det simplethen er for nyt. Men
heldigvis har vi fået stor hjælp af private retrokonsol-samlere, Dansk Datahistorisk Forening,
JDC’s seniorklub og mange flere.”
Et hjørne af udstillingens spil og gaming-del er dedikeret til det danske eSportshold Astralis, der er
blandt verdens bedste til Counter-Strike: Global Offensive. En af holdets centrale spillere, Nikolaj
‘Dev1ce’ Reedtz er fra Vejle, og museet udstiller en række af deres vundne trofæer og andre effekter.
Du kan også slå dig ned i retrogamer-loungen og banke dine forældre, venner eller børn i spil på Atari
2600, Commodore 64 eller Playstation 1.
Som optakt til udstillingen blev der på museets hjemmeside og Facebook indsamlet fortællinger om
folks første møde med computerspil. Lasse på 37 år fortalte:
“Jeg spillede Osvald på min Commodore 64. Senere kopierede min fætter The Great Giana Sisters til
mig og min lillesøster, så spillede vi stort set ikke andet. Hun var selvfølgelig altid player 2.”
Det overvældende antal fortællinger, der kom ind, er en god indikator for, hvad publikum kan forvente
sig af udstillingen: Nostalgiske tilbageblik og en forundring, over hvor hurtigt udviklingen er sket, der
nok skal skabe snak på tværs af generationer.
Jydsk Data Center
Udstillingen fortæller også om Vejles første computer og firmaet Jydsk Data Center, der om nogen
var med til at lægge grundlaget for det IT-iværksætteri, som Vejle i dag kan bryste sig af. JDC Data,
som firmaet senere ændrede navn til, uddannede en række IT-medarbejdere, som startede andre
virksomheder op, der igen var med til at skabe grobund for yderligere vækst i den vejlensiske ITbranche.
I løbet af 1970’erne og 1980’erne udviklede Vejle sig fra at være et industricentrum til i stedet at blive
et begyndende regionalt centrum for IT-branchen, godt hjulpet på vej af kommunen, der investerede
kraftigt i bredbånd, erhvervspleje og en lokal EDB-uddannelse.
Datakraft kan ses på Kulturmuseet Spinderihallerne fra fredag d. 10. juli 2020 til 22. februar 2021. Der
er gratis adgang til museet.
DDHF har modtaget en omfattende donation af danskfremstillede Contex regnemaskiner – små 100 styk.
Vores hidtidige bestand af Contex regnemaskiner supplerer på enkelte punkter ovenstående, og vi får således en ganske unik samling, der ikke findes bedre i Danmark.
Der vil nu blive arbejdet på at få udstillet donationen i kælderen på Tapeten.
Læs mere om Contex maskinerne og firmaet Brdr. Carlsen på wiki’en.
Nu har vi åbent igen i kælderen på Tapeten hver torsdag aften efter kl. 19.
Kom og se, hvad vores samling rummer – men bedst efter aftale via info@datamuseum.dk
Der er mange, der gerne vil se samlingen efter nedlukningen.
Vores udskudte generalforsamling vil blive afholdt torsdag den 3.september. Indkaldelse med dagsorden udsendes til medlemmerne i starten af august.