Thorkil og Mogens ved Nimbi pladen

Nimbi

Poul-Henninghavde fået debugget ARM boardet til Nimbi pladen og fandt problemet i forbindelse med nogle FIFO buffere. Mogens havde som det set på billedet sat den til sin PC, og kunne nu demonstrere spillet i al sin enkelhed. Nimbi er Piet Heins efterfølger til “Nim”, da det pinte ham, at matematikere havde brudt “koden” til den. Er du interesseret i nærmere detaljer, så kan du evt. læse nærmere omkring spillet og hvordan det vindes her og her.

 

 

 

Finn og Poul kigger på en RC4000 controller

Møllen

Vi er stille og roligt ved, at rømme Møllen, da den jo som bekendt skal rives ned. Derfor kommer der løbende stumper til Tapeten, som der naturligvis skal gøres plads til. Her kigger Finn og Poul lidt perplekst på et RC4000 controller modul. Hvor mange kan vi nu få klemt ind på en palle?

I forlængelse af dette fik Poul-Henning og Ole monteret de længe ventede hylder ved værkstedet. Det er så mening at en del af de antikvariske måleapparater der tidligere blev opbevaret på møllen skal opbevares/udstilles på disse.

Poul-Henning og Ole monterer hylder ved værkstedet.

Uffe er ved at lodde DTMF adapter prototypen

DTMF Adapteren

Uffe er her nået ca. halvvejs med at lodde komponenterne til DTMF adapteren der skal bruges til Hugo spillet hos PTM. Det er monteret så langt, at vi kan se det fungerer ved at aflæse lysdioderne binært. Det resterende er at få monteret dioderne, så vi kan interface til joystick porten.

Man kan svagt ane noget orange der stikker ud fra hans ører. Det er ørerpropper, da staklen måtte sidde og arbejde i værkstedet mens Ole havde gang i hammerboret.

Olivetti Programma 101

Thorkil er stadig støt igang med renoveringen af Olivetti Programma 101. Det største fremskridt der kan ses er, at den nu er blevet grovrengjort. Sammen med Henrik har han fået varmet nogle af kondensatorerne op, men der er nogle stykker der mangles endnu. Nedenfor kan du se et par stemningsbilleder fra arbejdet.

Thorkil bøjet over Olivetti Programma 101

Thorkil bøjet over Olivetti Programma 101 #2

Chr. Gram byder velkommen

Thore Husfeldt gav et rigtigt godt og veloplagt foredrag om søgealgoritmer og filterbobler d. 28/11 2012 hos Københavns Erhvervsakademi, som var så venlige at lægge lokaler til.

Chr. Gram startede med, at byde de knap 30 fremmødte velkommen og introducerede foredragsholderen.

Thore lagde blødt ud, og sendte tankerne tilbage til Sputnik i 1957 og knyttede et par generelle ord om grundforskning.

For, så at kunne komme frem til, at tale om søgealgoritmer fik vi en opsummering af starten på Internettet og hvordan det fører frem til tingenes tilstand idag. Det startede i virkelighenden med det amerikanske forskningsnet “ArpaNet” som bandt  UCLA, UCB, UTAH og SRI sammen.

29/10 1969 imellem 21:00 og 22:30 lavede man den første forbindelse til SRI. Her er det interessant at bemærke, at man brugte telefonen som hjælp mens man fik kommunikationen mellem computerne op at stå. De første 3 tegn der blev sendt afsted og modtaget var “LOG” hvorefter det crashede. Vi er nået temmelig et stykke vej siden da.

1972: E-Mail blev introduceret

1974: 75% af alt Internet trafik vedrører mail.

1990: 300.000 computere er tilsluttet Internettet.

1991: Den rent tekstbaserede forløber for WWW introduceres (Gopher).

1993: 2.000.000 computere er nu tilsluttet Internettet. Mosaic som var den første webbrowser kom på banen, og der var 600 websider på verdensplan. Mosaic blev senere til Netscape, og kendes idag som Firefox.

1995: Tiden løb fra menneskelig organisering af web data.

Thore Husfeldt med Sputnik

Indtil 1995 var indeksering af websider noget der foregik ved at mennesker sad og kategoriserede sider. Den mest kendte var Yahoo, som stadig eksisterer. Det “gammeldags” indeks eksisterer stadig og kaldes Yahoo Directory. Den næste store spiller blev Altavista lavet af hedengangne Digital, som dengang var lige så kendt og udbredt som Google er idag. Altavista crawlede automatisk alle websider og havde i starten et meget rent og enkelt søgeinterface. Deres resultater blev præsenteret i relativt simpel listeform, og man forfinede søgninger ved at indsætte bool’ske udtryk som AND og OR.

Omkring dette tidspunkt kom den nuværende kæmpe “Google” på banen. Det Larry og Sergey der stod bag havde gjort smartere end de andre var, at de introducerede PageRank. Thore gennemgik på pædagogisk vis hvordan PageRank var opbygget og hvordan det stod i relation til dæmpningsfaktoren på 85/100. Herunder kom Thore også ind på Lloyd’s algoritme fra 1957 og andre interessante delproblemer. Jeg vil ikke gennemgå algoritmen her, men istedet henvise til Wikipedia der har en god gennemgang hvor du kan læse om både algoritmen og damping.

Pointen er, at indsamling og indeksering af data er trivielt, men det er rangeringen af de fundne data der er interessant. Det skal i særdeleshed ses i kontekst af de mængder data der er til rådighed. Der var totalt genereret 5 Exabyte data på Internettet indtil 2003. Det svarer til den samme mængde data der er genereret de seneste 2 dage! (November 2012).

2011: I Januar introducerer Google boblen. Dvs. de tilpasser din søgning ud fra hvilke tidligere søgninger du har lavet. Derved bliver din verden reelt meget mindre, da du kun bliver præsenteret for resultater du forventes at have en interesse i.

En af de afsluttende meget interessante pointer fra Thore var: “Der er ikke længere nogen privatsfære”, og at mange tanker vi idag har om privatlivets fred ender som en parentes blandt oplysningstidens idéhistoriske tankegods.

Der skal lyde en stor tak fra foreningens side til Thore for en rigtig god aften!

Har du ikke hørt om filterbobler tidligere, så kan vi varmt anbefale dette korte TED foredrag af Eli Pariser. Det giver en rigtig god forståelse af hvad en “boble” i virkeligheden er.

Her er også et par andre gode oversigter over bobler og tracking

For masserne må man jo nok erkende, at løbet er kørt, og man fra politisk hold ikke forstår teknologien og hvordan den griber ind i vores hverdag. Sidder du selv tilbage med en dårlig smag, så kan du selv skifte søgemaskine til Duck Duck Go. Navnet er uheldigt, men tjenesten er god.

Er man interesseret i retro EDB, så havde Thore i øvrigt et par terminal demo’er hvor han brugte et program (Cathode til Max OS X) der fik det til at ligne, at man virkeligt sad ved en gammel terminal.

Bent står med den nyerhvervede Contex bordregner

Contex

Bent har været heldig og få fat i en Contex bordregner i næsten perfekt stand. Bortset fra en let gulnen på oversiden, så står den som da den kom fra fabrikken.

Contex var et dansk firma der blev grundlagt i 1923 i Gentofte af 3 brødre. De producerede kontormaskiner, hvor de internationalt var mest kendt for deres mekaniske bordregnere. Andre flotte udgaver af de mekaniske kan ses her. Produktionen fortsatte indtil en gang midt i 70’erne. Contex-20 fra 1962 var en meget udbredt mekanisk bordregner, hvor modellen Bent står med er elektronisk og af senere dato. Netop den han står med har stået hjemme på skrivebordet hos en af de 3 brødre. Hvem af de 3, er jeg i skrivende stund i tvivl om, men spørg Bent, og du vil med sikkerhed kunne få det at vide, krydret men en anekdote eller to.

Finn og Bent i samtale om Contex bordregneren

Den ene af brødrene, John Carlsen, etablerede også strygejernsfabrikken “Flamingo” i Brede tæt ved Lyngby. Det var for sin tid en meget smart konstruktion, og man må jo sige, at det var kram og sager der blev bygget i de tider. Hjemme hos mine forældre blev den laksefarvede udgave brugt op i halvfemserne. Det er lidt noget andet end i dag, hvor man ved en given dims går i stykker 5 minutter efter at garantien er udløbet.

Desværre er vores egen wiki endnu ikke opdateret med oplysninger omkring de Contex maskiner vi har i samlingen. Vi håber så på, at noget af alt Bent’s research udmønter sig i en artikel eller to. Når der nu ligefrem er nogle danskproducerede regnemaskiner i samlingen, bliver det jo ikke mindre interessant.

Opslag med John Carlsen og Flamingo reklame

Poul-Henning igang med at debugge Nimbi pladen

Nimbi

Poul-Henning kastede sig over at debugge den nye Nimbi tavle. Pladen styres af en ARM processer, og den tilsluttes PC’en via USB. Kommunikationen foregår som traditionel Serial over USB. Styringen foregår ganske enkelt ved, at man åbner en TTY og sender tekst afsted. Første lampe er “A”, næste er “B” og så fremdeles. Sender man store bogstaver, så tændes en lampe, og sender man små, så slukkes den. Så man kunne styre pladen ved at sende “ABCDEFabcdefABCDEF”.

På selve ARM boardet kører der et simpelt lille C program, som modtager data vi seriel (over USB) porten, og så sætter de passende gpio pinde.

Problemet i øjeblikket er, at sender man tilpas meget data, så styres pladen til sidst ikke korrekt.Den første tanke var, at det var et simpelt spørgsmål om flow control, men helt så simpelt var det ikke. Konklusionen efter dagens seance er, at de er et USB buffer problem – sandsynligvis i forbindelse med det USB library der benyttes på ARM boardet. Poul-Henning havde en USB analyser derhjemme, som han ville afprøve denne teori med.

Havde dette været et kommercielt produkt, så var den frigivet for længst. Pladen er bygget til, at blive brugt sammen med GIER simulatoren som Mogens har skrevet. Når man kører i normalt GIER hastighed, så kommer data aldrig hurtigt nok til, at det bliver et problem. Det er kun hvis man snyder og kører GIER i “overlydsfart” som man kan på en moderne PC!

Mogens og Christian arbejder med tidslinie til PTM

PTM

Udstillingen hos PTM nærmer sig efterhånden, og lige nu ser det ud til, at man starter opbygningen i midten af januar. Mogens og Christian brugte aftenen på at få overblik og opbygge en tidslinie.

 

 

 

Henrik med en kørende Lisa og en anden åben

LISA

Henrik fik liv i begge de Apple Lisa’er vi har. Maskinen til venstre er køreklar og kommer et pænt stykke hen i sin boot process. Billedet ruller når den er kold, men stabiliseres efter lidt tid. Dette burde være nemt at fikse.

Maskinen til højre kom også op at køre. Strømforsyningen er dog defekt, så det skete ved for en kort periode at låne forsyningen fra den anden Lisa. Derefter er den også istand til, at komme ganske langt i sin boot process. Dvs. at den skal have renoveret sin strømforsyning. Ikke en hel triviel sag, men trods alt langt bedre end problemer med nogle af logik boardsene (på danglish).

Det bliver så spændende at høre fra Henrik, om vi nu herfra kunne installere operativsystem på dem – og om det overhovedet er til at skaffe.

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening 

Onsdag den 28. november 2012  kl. 19.30

Sted: KEA – Københavns Erhvervsakademi – Medie og IT

Lygten 37, 1. sal, 2400 København NV 

(Der findes ekstra parkeringspladser på pladsen for enden af Nørrebrocenteret ved OK-tanken) 

Søgealgoritmer fra siderang til filterboble
 

ved Thore Husfeldt, Professor i datalogi og forsker i algoritmer ved Lunds Universitet og IT-Universitetet i København (thorehusfeldt.net).

Sammenfatning: Thore giver et teknologihistorisk overblik over, hvordan vi har navigeret information i internettet, fra det glade anarki i begyndelsen af 1990erne, de første emnesorterede portaler som Yahoo!, over Googles siderangeringsalgoritme til dagens personaliserede søgemekanismer.

  

Arrangementet er for medlemmer af DDHF med evt. ledsager(e).

Tilmelding er ikke nødvendig.

Vel mødt den 28. november.

 

Bestyrelsen

Anders, der går på Filmskolen, har haft lånt en af vores Commodore 64’er (brødkasse), var forbi for, at aflevere udstyret. Her fik vi lejlighed til, at se et par udvalgte scener fra de optagelser han fik lavet. Han lovede, at han ville fremsende nogle stills af de flotte billeder han fik lavet.

Henrik sorterer maskiner ved Apple bordet

Per og Henrik har igennem længere tid gået og sorteret i Apple udstyret. De er nu færdige med grovsorteringen, og næste skridt er, at finde ud af hvilke der fungerer. Herefter vil de bedste blive valgt fra og de resterende vil blive hugget op til reservedele. Per var dog ikke med i aften, da han blev far for en lille uges tid siden. Vi andre forventer så han vender tilbage i næste uge med en masse billeder, da “det der” barsel jo helst ikke skal gribe for voldsomt ind i vore aktiviter!

Som vanligt, så gik snakken jo lystigt, og undervejs fik Henrik nævnt, at han også var akvarie nørd. Selvom der måske var en fornemmelse af helligbrøde, så kan vi dog ikke lade være med at smile ad det meget fine akvarie. Hvis vi får et Gier kabinet i overskud en dag, så kunne vi måske ligefrem overveje et saltvandsakvarie.

Henriks selvbyggede Macintosh SE akvarium

Personligt syntes jeg det er en rigtig sød idé, men jeg er begyndt at få tics hver gang Henrik er i nærheden af vores ADM3 TTY. Så længe han holder sig til, at skrælle æbler går det vel nok.

Finn viser gæster rundt

Der var gæster forbi, og Finn viste dem rundt i samlingen. Som vanligt kunne han øse af sin store viden om snart sagt hver en stump i samlingen. Vi er nogen der har lidt mistanke til, at der måske kan snige sig en enkelt røverhistorie ind, men må indrømme, at fakta plejer at sidde lige i skabet hver gang.

Poul, Steffen og Peter ved den nye Nimbi plade

Peter var blevet færdig med, at lodde den nye Nimbi plade sammen. Her ses bagsiden af pladen, hvor man svagt kan ane det ARM board der kontrollerer lamperne og knapperne. Der er så et USB interface på ARM boardet, så det kan sluttes til eksempelvis en PC. Den endelige tanke er, at man kan spille Nimbi via USB på Gier emulatoren, som Mogens har skrevet.

Som en sidebemærkning fik jeg også en demo af det OpenGL program Mogens sad og legede med at lave sidst. Han havde fået brygget 528 linier kode sammen til, at kunne vise et kæmpe stjernebillede af Mælkevejen som NASA har frigivet. Billedet i sig selv fylder omkring 24 GB. Via OpenGL og et par tricks med memory maps kunne man så zoome fra fuld opløsning helt ud til at kunne se hele billedet på en gang. Dette gik pænt hurtigt og flydende – ganske imponerende. Ud fra original billedet var der forhåndsgenereret 8 mellem niveauer, som der så blev zoom’et imellem. Vi kommer langt omkring på sådan en foreningsaften.

Mogens, Peter, Steffen og Poul ved bordet med liv i Nimbi pladen

Mogens ser lidt mystificeret ud, da lamperne ikke helt tænder og slukker som forventet.Der bliver derfor nok en lille debug session med Poul-Henning der har flikket koden sammen på ARM boardet.

Mads sad og debug’ede PHP koden til “PreserveC64db” software. Den bruges til at søge igennem de store mængder af Commodore 64 data de har fået indlæst igennem tiderne. Det skulle ende med, at version 1.10 bliver frigivet som skulle kunne håndtere de seneste PHP ændringer. Han havde også lidt båd og diskette der skulle indlæses, men det blev der ikke tid til denne gang.

Uffe og Claus er stadig igang med DTMF til joystick adapteren, men der gik desværre lidt for meget tid med snak (og Anders fra Filmskolen), så der var ikke så meget fremdrift som håbet. Der blev kun påbegyndt komponent montering på en printplade. Men selv med det tempo skulle der være chance for at blive færdig på næste torsdag. Det vil nok passe Uffe glimrende, da han er ved at være lidt frustreret, og gerne vil være færdig. Claus går derimod stadig lalleglad rundt og er stolt af det første (og nok sidste) stykke rigtige hardware han er med til at lave.

Torkild kunne heller ikke vise de helt revolutionerende fremskridt, men sad dog stadig og hyggede sig med sin Olivetti Programma 101.

Mads og Uffe fra foreningen var sammen med et par venner taget til X’2012 Commodore træf i Holland. 4 mand, soveposer, oppakning og computere samt ~5000-7000 disketter i bilen. Det blev til en lang weekend uden frygteligt meget søvn, og kamp nørderi i allerhøjeste potens. Det man på nudansk kalder et “community” omtaler mere sig selv som “scenen”, og mødes ud over de naturlige nostalgiske årsager for, at bytte disketter og vise nye demoer frem. Demoscenen er meget naturligt ikke så stor længere, men det er værd at bemærke, at folk stadig i 2012 laver demoer på Commodore 64 og stiller op i konkurrence med dem. De bedste af dem var der helt klart lagt meget flid og energi i, med nogle meget overbevisende resultater.
Arrangementet foregik på et stort vandrehjem, hvor man havde taget opstilling i fællessalen, og deltagerne havde mulighed for, at overnatte. Mad og drikke var inkluderet i arrangementet, og en del af dette kom fra hvad der blev omtalt som en art “Hollandsk Pølsevogn”, hvor de især var fascineret af det faktum, at alt hvad der kom ud af den var gennemstegt i friture. Men fedtet mad og cola hører jo lige som til som en del af den livsstil og oplevelsen.
Uffe brugte mest tiden på at hygge og netværke, hvor Mads må siges at have arbejdet igennem. Alt hans tid blev brugt på at tage flere tusinde images af disketter som folk havde medbragt. Det blev derfor kun til en 3 til 4 timers søvn pr. nat, da resten af tiden gik med hurtigst muligt at få sikret data, da folk jo skulle have disketterne med igen. Han var forståeligt nok lidt brugt efter weekenden.
For, at illustrere hvor dedikeret dette folk er, så er alle de nedenstående billeder taget på parkeringspladsen inden for 2 minutter.

Alle billeder taget til X’2012 inden for 2 minutter. Et dedikeret folkefærd!

For de uindviede, så er følgende nøgle måske en hjælp:

  •  Commodore 1571 var en 5 1/4″ diskdrev til C64 og C128
  •  Commodore 128 var en storebror til Commodore 64, som alle vel kender.
  •  Commodore 128D var så den “fine” C128)
  •  Commodore SX-64 som var en transportabel C64. Det vil nok være at overdrivelse at kalde det en bærbar.
  •  MOS 6581 var en berømt lydchip som sad i C64.

Et lille udsnit af nogle af torsdagens aktiviteter.

Henrik og Ole kigger på en analog computer

Henrik og Ole fik kigget lidt på den analoge computer til udregning af karaktergennemsnit efter 13-skalaen på skolerne. De fik så også lige regnet efter på papir, at det nu passede, men det var ikke helt overbevisende, da den moderne lommeregner kome til hjælp :-). Skiven er istand til at regne et karaktergennemsnit ud så længe du har imellem 11 og 16 karakterer. Da skiven kun kan vise 128 forskellige resultater, så kom der lidt diskussion ud af hvordan man nemt og entydigt afgjorde når skiven regnede rigtigt. Hvis man eksempelvis havde 16 x 03, så vil den ikke vise det korrekte gennemsnit. Det kan forvisse sig ved, at summe 16 x 03 sammen, men det er jo ikke intuitivt. Det blev vi aldrig helt kloge på, men det lyder som en fin lille Thorkil opgave: Hvordan aflæser man nemt og intuitivt, at man er “out of range”?

Thorkil med Olivetti Programma. Uffe ses i baggrunden

Thorkil er som bekendt i gang med den langvarige process at få genoplivet vores Olivetti Programma 101. Han fik nørklet en del med det, men det hørte vi ikke så meget om. Tilgengæld fik vi vendt en masse andre af verdens problemer, som det nu hører sig til.

Korrekt afkodning af DTMF på Commodore 64

Uffe og Claus havde især en rigtig god aften. Nu kan vi prale af at have en fungerende DTMF til joystick adapter der kan sluttes til hhv. en telefon og computer. Prototypen er fuldt fungerende, og der er kun snydt med en lille ting: I denne testopstilling afkoder vi kun venstre, ned og skrå ned mod venstre. De andre retninger vil første blive medtaget på det første board vi lodder færdig.

På billedet kan man i baggrunden svagt ane en Commodore 64, og skærmen allerbagerst viser så resultatet af det der trykkes på telefonen. Med alle mulige svinkeærinder undervejs har det været en lang men meget underholdende process. Vi håber Carsten snart kommer på banen og får rigget en Amiga op med SD kort, så vi nemt kan boot’e Hugo på den.

Aften sluttede med, at Uffe fik skitseret vores endelige løsning op. Næste torsdag er planen er, at få loddet et hul board, og få tegnet skitsen op i EagleCAD. Tiden nærmer sig hvor vi kan være bekendt at tage kontakt til Labitat folket.

Uffe igang med at skitsere circuit diagrammet

Rundt omkring i hjørnerne var der gang i flere forskellige aktiviteter, og som vanligt får vi her kun samlet op på nogle enkelte.

Den nybyggede Nimbi plade skrider godt frem, hvor du herunder kan se Finn og Peter med pladen. Det er Bent der sidder og læser i baggrunden. Peter er igang med at få monteret de sidste småting på pladen.

Finn og Peter i samtale omkring Nimbi pladen. Bent sidder i baggrunden og læser.

Ole og Poul-Henning kom godt igang med hylderne. Arbejdstilsynet ville være stolte når de så hvor pænt pallerne er spændt fast med skruetvinger. Det gik meget flot med at få lavede hullerne, men endte med at gå ned på udstyr, da de forhåndenværende skruer ikke kunne drives ind. Når der engang er fundet nye skruer kommer det lidt fremdrift igen.

Ole på stigen mens Poul-Henning agerer stopklods.

Uffe og Claus fik endelig tilføjet latching decodereren på deres DTMF til joystick adapter.De øverste 4 røde lysdioder viser en 4-bit værdi for den tast der trykkes på telefonen, og den grønne indikerer når der er lavet en korrekt registrering. De nedeste 3 lysdioder i hhv. gul, grøn og rød er placeret efter decoderen. Som de er sat, så lyser de for hhv 4, 1 og 2. Det skal så mappes til 4 for venstre, og 2 for ned. 1 skal så svare til skå ned til venstre. På et joystick svarer det til, at bøde venstre og ned er sluttet på en gang. For, at dette kan lykkes, så skal der indsættes en række dioder som ensrettere, men klokken var så fremskreden, at det blev udskudt til næste uge.

Prototype board med vores DTMF til joystick adapter.