Det bliver den helt korte version:

Overblik over værkstedet før det nye lys monteres

Poul-Henning og Claus ved RC7000

Macintosh Quadra 950

Carsten Skovmand var sammen med Erik Høg forbi med en kopi, af det meget flotte Hipparcos stjernekatalog, som de har været med til at udarbejde. Vi har tidligere i foreningen har fornøjelsen af et rigtigt godt foredrag med Erik på Kroppedal Museum. Han fik sig blandt andet en snak med Thorkil, om sin tid på Brorfelde sammen med Peter Naur.

Erik Høg i samtale med Thorkil Naur

The Hipparcos and Tycho Catalogues

Uffe med nyt legetøj

Legetøj

Uffe har været så venlig at donere en “dremel” til foreningen. Den er nu opsat i værkstedet klar til (mis-) brug.

RC3600

Poul-Henning og Claus er blevet nostalgiske og er begyndt at støve den gamle RC3600 af, som i sin tid stod på Slagelse Gymnasium. Der havde de begge to selv gået, og haft fornøjelsen af maskinen i sine velmagtsdage. Selve CPU enheden er en RC3800, og systemet omtales også fra tid til anden som RC7000, men den mest passende betegnelse skulle være RC3600. RC3600 er i virkeligheden blot en re-branded Data General Nova, som har fået et nyt mærke på fronten. De tidlige udgaver er fra Data General, men de senere modeller er lavet af Regnecentralen selv. Hvilken form for OEM aftale (om nogen!) der lå bag er uklart. RC tog oprindeligt maskinen ind til brug for Carlsberg Median Teleskopet.

Poul-Henning og Claus snakker RC3600

Henrik ved vores GIER

GIER Status

Henrik er stadig primus motor for, at få fikset de sidste små dårligdomme på vores kørende GIER. Det sidder han og pusler stille og roligt med, og der skal jo nusses lidt om sådan en gammel dame.

De kendte udståender der er for tiden er:

1) Strømforsyningen får problemer når den bliver varm.

2) O registeret – nogle bits kan ikke læses.

3) Strimmellæseren RC2000 og GIER snakker ikke så godt sammen.

Det er faktisk ganske interessant, at Henrik i forbindelse med fejlsøgning igennem tiderne har fundet 2 produktionsfejl fra fabrikken. Det skyldes i begge tilfælde kolde/svage lodninger.

Den ene blev fundet ved hjælp af et termo kamera på backplane. Håbet og mistanken var, at det var relateret til strimmellæseren, men viste sig at være ved 10,5V forsyningen.

Den anden var ved mikrokodelageret, hvor PM er med eller uden D modifyeren.

TeleType ASR 33

Nico med hovedet inde i en TeleType ASR-33

Nico var igang med, at modificere en TeleType ASR-33, så den slukker motoren, når der ikke er noget signal. Ellers står den og larmer ganske gevaldigt, også når den ikke laver noget.

TeleType model 33 blev produceret fra 1953 helt frem til 1985, hvor den blev afløst af den elektriske model 43. Model 33 fandtes i 3 varianter: ASR (Automatisk med strimmellæser), KSR (uden strimmel), og endelig en RO (uden tastatur). De kørte 7 bit og havde 1 bit til paritet. Der var også en “lillebror” i model 32, der så blot benyttede 5 bit.

Ole, Thorkil og Henrik har gang i en røverhistorie

DTMF adapter – stemningsbillede…

DTMF adapteren fik desværre brændt IO kredsen (6526) på to seperate Commodore 64. Fejlen var ikke så alvorlig endda, da det blot skyldes, at der ikke var helt styr på 5V forsyningen, da der var blevet flyttet rundt på ledningerne. Kredsen er kendt for sin følsomhed, og Uffe har igennem tiderne skiftet dem mange gang før.

Peter ved det nye/gamle Beovision så 80’ernes mikrocomputere kan opleves på autentisk vis

Mogens fik testet det nyindkøbte fladskærms TV til GIER emulatoren som skal bruge hos P&T. Den blev sat i Hotel-mode, så pilfingre skal have en fjernbetjening med hvis de vil lege med.

Poul-Henning sad og legede med, at få beskåret en masse indscannede sider fra Bell Systems Journal, som man kan læse om andetsteds.

Ny reol med assorterede Apple produkter

Per og Henrik har fået sorteret godt og grundigt i Apple udstyret. De er nu kommet så langt, at det mest interessante og repræsentative udstyr er kommet op på sin egen reol, så man kan overskue det. Det er rart at kunne se frugterne af de kæmpe sorteringsarbejde de har haft gang i.

En lettere frustreret Uffe

3 udgaver af DTMF boards

Uffe sad og var en smule frustreret. Han er nu igang med 3de udgave af DTMF boardet. Første udgave var en umiddelbar success, og virkede ved test. Der blev dog fundet en uhensigtsmæssighed. Diodekonfigurationen var ikke helt korrekt, så næste udgave var med en open collector buffer.

Men mere vil jo have mere. Denne løsning var ikke brug bar i forhold til de skrå retninger, og version 3 kom på banen. Vi har stadig selve dekoder chippen, men det 4-bit signal der kommer ud af den går nu direkte over i en Atmel AVR ATmega 168 P. Det er den samme chip som kendes fra Arduino boards. Den har så nogle GPIO pins som så køres direkte til joystick porten. Herved er det nemt at håndtere de skrå retninger hvor 2 pins skal sluttes på en gang. Løsningen blev valgt, da den var kendt og nem at gå til. “Ulempen” er så, at man når man bygger kredsløbet skal flashe et lille program på chippen. Det går lidt imod den oprindelige plan om, at det skulle være en hardware only løsning med diskrete komponenter, men har kun praktisk betydning når man bygger. Samtidig er kredsen så billig, at det er billigere end hvad vi kunne sammensætte med diskrete komponenter når man køber i løssalg.

Pallereoler på ny placering

De to sektioner af palle reolerne, der blev pillet ned ved værkstedet, for at give albuerum til bordene, har fundet deres nye placering. En del af pladsen på dem er allerede blevet lovet væk.

Commmodore loot

Der var rimeligt stille i juledagene, men vi er nu tilbage på fuld styrke igen. Finn var lige forbi d, 20 og 27/12 for at checke for evt. vand.

Junior afdelingen havde henover juledagene fået samlet en del Commodore loot sammen fra diverse tusk og byttehandler, som blev slæbt med ud i samlingen.

Oscilloskop

Poul-Henning fik sorteret osciloskoperne nogenlunde efter årgang, og fik dem op på de nye hylder ved værkstedet sammen med de andre måleapparater. Når vi efterhånden er blevet færdig med P&T udstillingen, så kan der bliver tid til at få ryddet det sidste op i værkstedet, så vi får et rigtigt godt arbejdsområde.

Bent kigger på ferritkernelager

Bent har siddet og kigget lidt på ferritkernelager, som er forløberen for det RAM kredse vi kender fra computere idag. Modulet han sidder og kigger på her er fra en IBM 70-etellerandet, og er en 32×32 matrice med 1024 bit. Det kom sig af et spørgsmål i forbindelse med P&T udstillingen: Hvad vejer en bit? Ud fra det er man så nået frem til, at én bit i DASK vejede 10 gram. Sætter man det i forhold til de størrelser vi arbejder med idag, så ville 1 gigabyte veje 80 ton – og det vil være for kernene alene!