Det bliver den helt korte version:

Overblik over værkstedet før det nye lys monteres

Poul-Henning og Claus ved RC7000

Macintosh Quadra 950

Carsten Skovmand var sammen med Erik Høg forbi med en kopi, af det meget flotte Hipparcos stjernekatalog, som de har været med til at udarbejde. Vi har tidligere i foreningen har fornøjelsen af et rigtigt godt foredrag med Erik på Kroppedal Museum. Han fik sig blandt andet en snak med Thorkil, om sin tid på Brorfelde sammen med Peter Naur.

Erik Høg i samtale med Thorkil Naur

The Hipparcos and Tycho Catalogues

Uffe med nyt legetøj

Legetøj

Uffe har været så venlig at donere en “dremel” til foreningen. Den er nu opsat i værkstedet klar til (mis-) brug.

RC3600

Poul-Henning og Claus er blevet nostalgiske og er begyndt at støve den gamle RC3600 af, som i sin tid stod på Slagelse Gymnasium. Der havde de begge to selv gået, og haft fornøjelsen af maskinen i sine velmagtsdage. Selve CPU enheden er en RC3800, og systemet omtales også fra tid til anden som RC7000, men den mest passende betegnelse skulle være RC3600. RC3600 er i virkeligheden blot en re-branded Data General Nova, som har fået et nyt mærke på fronten. De tidlige udgaver er fra Data General, men de senere modeller er lavet af Regnecentralen selv. Hvilken form for OEM aftale (om nogen!) der lå bag er uklart. RC tog oprindeligt maskinen ind til brug for Carlsberg Median Teleskopet.

Poul-Henning og Claus snakker RC3600

Henrik ved vores GIER

GIER Status

Henrik er stadig primus motor for, at få fikset de sidste små dårligdomme på vores kørende GIER. Det sidder han og pusler stille og roligt med, og der skal jo nusses lidt om sådan en gammel dame.

De kendte udståender der er for tiden er:

1) Strømforsyningen får problemer når den bliver varm.

2) O registeret – nogle bits kan ikke læses.

3) Strimmellæseren RC2000 og GIER snakker ikke så godt sammen.

Det er faktisk ganske interessant, at Henrik i forbindelse med fejlsøgning igennem tiderne har fundet 2 produktionsfejl fra fabrikken. Det skyldes i begge tilfælde kolde/svage lodninger.

Den ene blev fundet ved hjælp af et termo kamera på backplane. Håbet og mistanken var, at det var relateret til strimmellæseren, men viste sig at være ved 10,5V forsyningen.

Den anden var ved mikrokodelageret, hvor PM er med eller uden D modifyeren.

TeleType ASR 33

Nico med hovedet inde i en TeleType ASR-33

Nico var igang med, at modificere en TeleType ASR-33, så den slukker motoren, når der ikke er noget signal. Ellers står den og larmer ganske gevaldigt, også når den ikke laver noget.

TeleType model 33 blev produceret fra 1953 helt frem til 1985, hvor den blev afløst af den elektriske model 43. Model 33 fandtes i 3 varianter: ASR (Automatisk med strimmellæser), KSR (uden strimmel), og endelig en RO (uden tastatur). De kørte 7 bit og havde 1 bit til paritet. Der var også en “lillebror” i model 32, der så blot benyttede 5 bit.

Ole, Thorkil og Henrik har gang i en røverhistorie

DTMF adapter – stemningsbillede…

DTMF adapteren fik desværre brændt IO kredsen (6526) på to seperate Commodore 64. Fejlen var ikke så alvorlig endda, da det blot skyldes, at der ikke var helt styr på 5V forsyningen, da der var blevet flyttet rundt på ledningerne. Kredsen er kendt for sin følsomhed, og Uffe har igennem tiderne skiftet dem mange gang før.

Peter ved det nye/gamle Beovision så 80’ernes mikrocomputere kan opleves på autentisk vis

Mogens fik testet det nyindkøbte fladskærms TV til GIER emulatoren som skal bruge hos P&T. Den blev sat i Hotel-mode, så pilfingre skal have en fjernbetjening med hvis de vil lege med.

Poul-Henning sad og legede med, at få beskåret en masse indscannede sider fra Bell Systems Journal, som man kan læse om andetsteds.

Ny reol med assorterede Apple produkter

Per og Henrik har fået sorteret godt og grundigt i Apple udstyret. De er nu kommet så langt, at det mest interessante og repræsentative udstyr er kommet op på sin egen reol, så man kan overskue det. Det er rart at kunne se frugterne af de kæmpe sorteringsarbejde de har haft gang i.

En lettere frustreret Uffe

3 udgaver af DTMF boards

Uffe sad og var en smule frustreret. Han er nu igang med 3de udgave af DTMF boardet. Første udgave var en umiddelbar success, og virkede ved test. Der blev dog fundet en uhensigtsmæssighed. Diodekonfigurationen var ikke helt korrekt, så næste udgave var med en open collector buffer.

Men mere vil jo have mere. Denne løsning var ikke brug bar i forhold til de skrå retninger, og version 3 kom på banen. Vi har stadig selve dekoder chippen, men det 4-bit signal der kommer ud af den går nu direkte over i en Atmel AVR ATmega 168 P. Det er den samme chip som kendes fra Arduino boards. Den har så nogle GPIO pins som så køres direkte til joystick porten. Herved er det nemt at håndtere de skrå retninger hvor 2 pins skal sluttes på en gang. Løsningen blev valgt, da den var kendt og nem at gå til. “Ulempen” er så, at man når man bygger kredsløbet skal flashe et lille program på chippen. Det går lidt imod den oprindelige plan om, at det skulle være en hardware only løsning med diskrete komponenter, men har kun praktisk betydning når man bygger. Samtidig er kredsen så billig, at det er billigere end hvad vi kunne sammensætte med diskrete komponenter når man køber i løssalg.

Pallereoler på ny placering

De to sektioner af palle reolerne, der blev pillet ned ved værkstedet, for at give albuerum til bordene, har fundet deres nye placering. En del af pladsen på dem er allerede blevet lovet væk.

Commmodore loot

Der var rimeligt stille i juledagene, men vi er nu tilbage på fuld styrke igen. Finn var lige forbi d, 20 og 27/12 for at checke for evt. vand.

Junior afdelingen havde henover juledagene fået samlet en del Commodore loot sammen fra diverse tusk og byttehandler, som blev slæbt med ud i samlingen.

Oscilloskop

Poul-Henning fik sorteret osciloskoperne nogenlunde efter årgang, og fik dem op på de nye hylder ved værkstedet sammen med de andre måleapparater. Når vi efterhånden er blevet færdig med P&T udstillingen, så kan der bliver tid til at få ryddet det sidste op i værkstedet, så vi får et rigtigt godt arbejdsområde.

Bent kigger på ferritkernelager

Bent har siddet og kigget lidt på ferritkernelager, som er forløberen for det RAM kredse vi kender fra computere idag. Modulet han sidder og kigger på her er fra en IBM 70-etellerandet, og er en 32×32 matrice med 1024 bit. Det kom sig af et spørgsmål i forbindelse med P&T udstillingen: Hvad vejer en bit? Ud fra det er man så nået frem til, at én bit i DASK vejede 10 gram. Sætter man det i forhold til de størrelser vi arbejder med idag, så ville 1 gigabyte veje 80 ton – og det vil være for kernene alene!

Det må siges at være en af de mere rolige torsdage aftener. Finn, Poul og undertegnede fik sig en god aftensmad med resterne fra gårsdagens julefrokost, hvorefter vi ryddede de sidste småting af vejen.

Aftenen for inden havde vi dog haft årets julefrokost for de torsdagsaktive. Der skal lyde en stor tak til Poul og Junior for et rigtigt godt arrangement. Der er indsat et par stemningsbilleder herunder der siger det meste…

Jesper fra Version 2 med videokameraet sammen med Jørgen

Juleaften var det jo så officielt ikke denne torsdag, men det føltes absolut sådan for undertegnede. Et stort antal af de gamle koryfæer var kørende på en gang til stor fornøjelse. Det skyldes, at Jesper Kildebogaard fra Version 2 var forbi for at optage lidt video. Formålet var vist at producere noget materiale til brug imellem jul og nytår, men vi har ikke set noget online endnu. Om det ikke var aktionpræget nok, eller om det istedet var for spændingsmættet til at brænde af i juletiden tør vi ikke spå om.

På en og samme aften var følgende systemer derfor kørende:

• GIER
• RC/4000
• IBM System 3
• Macintosh
• Amiga32

Når ens hjerte nu banker for de statelige gamle maskiner, så er det ikke uden en vis stolhed og glæde at se, at vi kan holde dem kørende.

GIER

Thorkil dybt koncentreret ved GIER konsollen

Vores stolthed, GIER, blev naturligvis startet, og Henrik viste rundt. Thorkil sad undervejs meget koncentreret ved konsolbordet. Den er ikke i helt god nok form til, at kunne indlæse Algol og begynde på de helt store ting grundet paritetsfejl på strimmellæseren. Tilgengæld, så er der masser af nørd-kredit i, at kunne taste maskinkode direkte ind på konsolbordet – en 42 bit ord af gangen (eller 40 bit alt efter hvordan vi tæller).

Der er nu noget særligt stofligt over sådan en maskine fra 1961 med dele i teak træ og koldkatoderørs lamper.

Henrik pusler stadig med den fra tid til anden med den, så den er stille og roligt på vej tilbage i fuld kampform. Her er det en stor glæde for foreningens medlemmer, at kunne læse på mail listen om de tekniske fremskridt der gøres, og ikke mindst hvordan man når frem til dem.

RC/4000

Min personlige favorit er nok RC/4000 med sine stringente former og designersmarte 70’er gule farve. Det er for mig den en “rigtig” computer, som jeg husker dem fra TV Avisen i 70’er og 80’erne, hvor man så billeder af snurrende båndstationer, når talen faldt på elektronisk databehandling og offentlige registre.

Arvtageren til GIER er fra 1967, og minder i langt højere grad om en “rigtig” computer som vi kender dem idag. Den opererer med en ordlængde på 24 bit, og er internationalt anerkendt for sit meget rene og gennemførte system design. Hovedparten af vores er leveret i 1971, hvor der siden er stykket ekstra stumper til, så vores installation nu er større end hvad man så i praksis. I 1974 var der leveret 26 installationer, og der blev leveret endnu nogle enheder førend modellen blev afløst af RC/8000.

Henrik’s fremvisning til Version 2 var dog en smule saboteret af “nogen” der havde trykket på nødstop knappen. Efter reset af strømtavlen blev systemet startet op. En oplevelse i sig selv, at se Ole skrue pladelageret på plads, da hvirvelsstrømsbremsen ikke fungerer på diskdrevet, som normalt vil forhindre medløb.

Detalje fra RC 831 konsollen straks efter opstart af RC/4000

IBM System/3

Samlingens IBM System 3 Model 15D kommer oprindeligt fra Brüel & Kjær

Vi har fået vores System 3 fra Brüel & Kjær, men arkitekturen er oprindeligt fra 1969 og fortsatte helt frem til 1985. Det var en afløser for IBM System 1400, som vi dog ikke har nogen af i samlingen. Jørgen der viste maskinen frem har selv arbejdet med dem i sin tid, og har bla. fået hjælp fra en venlig samler i Holland til at få gang i vores maskine.

IBM System 3 var meget ubredt i danske virksomheder til bla. bogføringsopgaver.

Macintosh

Henrik ses her sammen med Jørgen, og er ved at klargøre en Macintosh til fremvisning.

Jørgen og Henrik med en afklædt Macintosh

Amiga 32

Amiga 32

Carsten havde lige fået fingre i en Amiga 32. Det er i virkeligheden “bare” en almindelig Amiga uden tastatur, og så pakket ind, så det ligner en spillekonsol. Prisen gjorde, at den aldrig blev rigtig populær, da man jo lige så godt kunne købe en “rigtig” Amiga.

Nimbi

Peter tester modstande på Nimbi pladen

Mens der var gang i maskinerne sad Peter og arbejdede på Nimbi pladen. Man kan se han sidder med en række modstand hvor han tester over imod lamperne.Jagten endte ved, at det faktisk var testledningerne der var problemet. Lodningerne fra ledningen til krokodillenæbbene var simpelthen så dårlige, at spændingsfaldet blev for stort!

Thorkil og Mogens ved Nimbi pladen

Nimbi

Poul-Henninghavde fået debugget ARM boardet til Nimbi pladen og fandt problemet i forbindelse med nogle FIFO buffere. Mogens havde som det set på billedet sat den til sin PC, og kunne nu demonstrere spillet i al sin enkelhed. Nimbi er Piet Heins efterfølger til “Nim”, da det pinte ham, at matematikere havde brudt “koden” til den. Er du interesseret i nærmere detaljer, så kan du evt. læse nærmere omkring spillet og hvordan det vindes her og her.

Finn og Poul kigger på en RC4000 controller

Møllen

Vi er stille og roligt ved, at rømme Møllen, da den jo som bekendt skal rives ned. Derfor kommer der løbende stumper til Tapeten, som der naturligvis skal gøres plads til. Her kigger Finn og Poul lidt perplekst på et RC4000 controller modul. Hvor mange kan vi nu få klemt ind på en palle?

I forlængelse af dette fik Poul-Henning og Ole monteret de længe ventede hylder ved værkstedet. Det er så mening at en del af de antikvariske måleapparater der tidligere blev opbevaret på møllen skal opbevares/udstilles på disse.

Poul-Henning og Ole monterer hylder ved værkstedet.

Uffe er ved at lodde DTMF adapter prototypen

DTMF Adapteren

Uffe er her nået ca. halvvejs med at lodde komponenterne til DTMF adapteren der skal bruges til Hugo spillet hos PTM. Det er monteret så langt, at vi kan se det fungerer ved at aflæse lysdioderne binært. Det resterende er at få monteret dioderne, så vi kan interface til joystick porten.

Man kan svagt ane noget orange der stikker ud fra hans ører. Det er ørerpropper, da staklen måtte sidde og arbejde i værkstedet mens Ole havde gang i hammerboret.

Olivetti Programma 101

Thorkil er stadig støt igang med renoveringen af Olivetti Programma 101. Det største fremskridt der kan ses er, at den nu er blevet grovrengjort. Sammen med Henrik har han fået varmet nogle af kondensatorerne op, men der er nogle stykker der mangles endnu. Nedenfor kan du se et par stemningsbilleder fra arbejdet.

Thorkil bøjet over Olivetti Programma 101

Thorkil bøjet over Olivetti Programma 101 #2

Bent står med den nyerhvervede Contex bordregner

Contex

Bent har været heldig og få fat i en Contex bordregner i næsten perfekt stand. Bortset fra en let gulnen på oversiden, så står den som da den kom fra fabrikken.

Contex var et dansk firma der blev grundlagt i 1923 i Gentofte af 3 brødre. De producerede kontormaskiner, hvor de internationalt var mest kendt for deres mekaniske bordregnere. Andre flotte udgaver af de mekaniske kan ses her. Produktionen fortsatte indtil en gang midt i 70’erne. Contex-20 fra 1962 var en meget udbredt mekanisk bordregner, hvor modellen Bent står med er elektronisk og af senere dato. Netop den han står med har stået hjemme på skrivebordet hos en af de 3 brødre. Hvem af de 3, er jeg i skrivende stund i tvivl om, men spørg Bent, og du vil med sikkerhed kunne få det at vide, krydret men en anekdote eller to.

Finn og Bent i samtale om Contex bordregneren

Den ene af brødrene, John Carlsen, etablerede også strygejernsfabrikken “Flamingo” i Brede tæt ved Lyngby. Det var for sin tid en meget smart konstruktion, og man må jo sige, at det var kram og sager der blev bygget i de tider. Hjemme hos mine forældre blev den laksefarvede udgave brugt op i halvfemserne. Det er lidt noget andet end i dag, hvor man ved en given dims går i stykker 5 minutter efter at garantien er udløbet.

Desværre er vores egen wiki endnu ikke opdateret med oplysninger omkring de Contex maskiner vi har i samlingen. Vi håber så på, at noget af alt Bent’s research udmønter sig i en artikel eller to. Når der nu ligefrem er nogle danskproducerede regnemaskiner i samlingen, bliver det jo ikke mindre interessant.

Opslag med John Carlsen og Flamingo reklame

Poul-Henning igang med at debugge Nimbi pladen

Nimbi

Poul-Henning kastede sig over at debugge den nye Nimbi tavle. Pladen styres af en ARM processer, og den tilsluttes PC’en via USB. Kommunikationen foregår som traditionel Serial over USB. Styringen foregår ganske enkelt ved, at man åbner en TTY og sender tekst afsted. Første lampe er “A”, næste er “B” og så fremdeles. Sender man store bogstaver, så tændes en lampe, og sender man små, så slukkes den. Så man kunne styre pladen ved at sende “ABCDEFabcdefABCDEF”.

På selve ARM boardet kører der et simpelt lille C program, som modtager data vi seriel (over USB) porten, og så sætter de passende gpio pinde.

Problemet i øjeblikket er, at sender man tilpas meget data, så styres pladen til sidst ikke korrekt.Den første tanke var, at det var et simpelt spørgsmål om flow control, men helt så simpelt var det ikke. Konklusionen efter dagens seance er, at de er et USB buffer problem – sandsynligvis i forbindelse med det USB library der benyttes på ARM boardet. Poul-Henning havde en USB analyser derhjemme, som han ville afprøve denne teori med.

Havde dette været et kommercielt produkt, så var den frigivet for længst. Pladen er bygget til, at blive brugt sammen med GIER simulatoren som Mogens har skrevet. Når man kører i normalt GIER hastighed, så kommer data aldrig hurtigt nok til, at det bliver et problem. Det er kun hvis man snyder og kører GIER i “overlydsfart” som man kan på en moderne PC!

Mogens og Christian arbejder med tidslinie til PTM

PTM

Udstillingen hos PTM nærmer sig efterhånden, og lige nu ser det ud til, at man starter opbygningen i midten af januar. Mogens og Christian brugte aftenen på at få overblik og opbygge en tidslinie.

Henrik med en kørende Lisa og en anden åben

LISA

Henrik fik liv i begge de Apple Lisa’er vi har. Maskinen til venstre er køreklar og kommer et pænt stykke hen i sin boot process. Billedet ruller når den er kold, men stabiliseres efter lidt tid. Dette burde være nemt at fikse.

Maskinen til højre kom også op at køre. Strømforsyningen er dog defekt, så det skete ved for en kort periode at låne forsyningen fra den anden Lisa. Derefter er den også istand til, at komme ganske langt i sin boot process. Dvs. at den skal have renoveret sin strømforsyning. Ikke en hel triviel sag, men trods alt langt bedre end problemer med nogle af logik boardsene (på danglish).

Det bliver så spændende at høre fra Henrik, om vi nu herfra kunne installere operativsystem på dem – og om det overhovedet er til at skaffe.

Anders, der går på Filmskolen, har haft lånt en af vores Commodore 64’er (brødkasse), var forbi for, at aflevere udstyret. Her fik vi lejlighed til, at se et par udvalgte scener fra de optagelser han fik lavet. Han lovede, at han ville fremsende nogle stills af de flotte billeder han fik lavet.

Henrik sorterer maskiner ved Apple bordet

Per og Henrik har igennem længere tid gået og sorteret i Apple udstyret. De er nu færdige med grovsorteringen, og næste skridt er, at finde ud af hvilke der fungerer. Herefter vil de bedste blive valgt fra og de resterende vil blive hugget op til reservedele. Per var dog ikke med i aften, da han blev far for en lille uges tid siden. Vi andre forventer så han vender tilbage i næste uge med en masse billeder, da “det der” barsel jo helst ikke skal gribe for voldsomt ind i vore aktiviter!

Som vanligt, så gik snakken jo lystigt, og undervejs fik Henrik nævnt, at han også var akvarie nørd. Selvom der måske var en fornemmelse af helligbrøde, så kan vi dog ikke lade være med at smile ad det meget fine akvarie. Hvis vi får et Gier kabinet i overskud en dag, så kunne vi måske ligefrem overveje et saltvandsakvarie.

Henriks selvbyggede Macintosh SE akvarium

Personligt syntes jeg det er en rigtig sød idé, men jeg er begyndt at få tics hver gang Henrik er i nærheden af vores ADM3 TTY. Så længe han holder sig til, at skrælle æbler går det vel nok.

Finn viser gæster rundt

Der var gæster forbi, og Finn viste dem rundt i samlingen. Som vanligt kunne han øse af sin store viden om snart sagt hver en stump i samlingen. Vi er nogen der har lidt mistanke til, at der måske kan snige sig en enkelt røverhistorie ind, men må indrømme, at fakta plejer at sidde lige i skabet hver gang.

Poul, Steffen og Peter ved den nye Nimbi plade

Peter var blevet færdig med, at lodde den nye Nimbi plade sammen. Her ses bagsiden af pladen, hvor man svagt kan ane det ARM board der kontrollerer lamperne og knapperne. Der er så et USB interface på ARM boardet, så det kan sluttes til eksempelvis en PC. Den endelige tanke er, at man kan spille Nimbi via USB på Gier emulatoren, som Mogens har skrevet.

Som en sidebemærkning fik jeg også en demo af det OpenGL program Mogens sad og legede med at lave sidst. Han havde fået brygget 528 linier kode sammen til, at kunne vise et kæmpe stjernebillede af Mælkevejen som NASA har frigivet. Billedet i sig selv fylder omkring 24 GB. Via OpenGL og et par tricks med memory maps kunne man så zoome fra fuld opløsning helt ud til at kunne se hele billedet på en gang. Dette gik pænt hurtigt og flydende – ganske imponerende. Ud fra original billedet var der forhåndsgenereret 8 mellem niveauer, som der så blev zoom’et imellem. Vi kommer langt omkring på sådan en foreningsaften.

Mogens, Peter, Steffen og Poul ved bordet med liv i Nimbi pladen

Mogens ser lidt mystificeret ud, da lamperne ikke helt tænder og slukker som forventet.Der bliver derfor nok en lille debug session med Poul-Henning der har flikket koden sammen på ARM boardet.

Mads sad og debug’ede PHP koden til “PreserveC64db” software. Den bruges til at søge igennem de store mængder af Commodore 64 data de har fået indlæst igennem tiderne. Det skulle ende med, at version 1.10 bliver frigivet som skulle kunne håndtere de seneste PHP ændringer. Han havde også lidt båd og diskette der skulle indlæses, men det blev der ikke tid til denne gang.

Uffe og Claus er stadig igang med DTMF til joystick adapteren, men der gik desværre lidt for meget tid med snak (og Anders fra Filmskolen), så der var ikke så meget fremdrift som håbet. Der blev kun påbegyndt komponent montering på en printplade. Men selv med det tempo skulle der være chance for at blive færdig på næste torsdag. Det vil nok passe Uffe glimrende, da han er ved at være lidt frustreret, og gerne vil være færdig. Claus går derimod stadig lalleglad rundt og er stolt af det første (og nok sidste) stykke rigtige hardware han er med til at lave.

Torkild kunne heller ikke vise de helt revolutionerende fremskridt, men sad dog stadig og hyggede sig med sin Olivetti Programma 101.