Torsdagsaktive 17. september 2015

Endnu en torsdag med hektisk aktivitet på Tapeten.

Thorkild Naur arbejder videre på Olivetti Programma 101 projektet. Det er generelt to skridt frem og et tilbage, men sommetider er det også to skridt frem og tre tilbage. Men det er ikke svært at holde modet oppe, når man arbejder med italiensk fin-mekanik og elektronik.

Thorkild Naur ved Olivetti Programma 101 maskinen.

Thorkild Naur ved Olivetti Programma 101 maskinen.

Italiensk finmekanik kombineret med den nyeste elektronik anno 1965.

Italiensk finmekanik kombineret med den nyeste elektronik anno 1965.

Desværre har maskinen “lidt” skavanker, som gør, at man f.eks. ikke kan anvende tastaturet. Uffe vil hjælpe med at sætte en logic analyzer på de 20 forbindelser fra tastaturet til elektronikken.

Uffe beundrer en af de opto-couplers, som er blevet bestilt hjem fra eBay til brug mellem logic analyzer og Olivetti Programma.

Uffe beundrer en af de opto-couplers, som er blevet bestilt hjem fra eBay til brug mellem logic analyzer og Olivetti Programma.

Opto-couplers er heldigvis ikke særlig kompliceret elektronik. Hvis det var, ville vi ikke blive særligt meget hjulpet af den flotte manual som følger med.

Er der en translatør til stede?

Er der en translatør til stede?

Der er megen aktivitet i kælderen hver torsdag, men der er også tid til kaffe og lidt snak.

Poul-Henning Kamp, formand Finn Verner Nielsen, Mogens Kjær, Ole Nørgaard og Bent Scharøe-Petersen, som er igang med reparation af en Contex 230.

Peter Heinrich, Poul-Henning Kamp, formand Finn Verner Nielsen, Mogens Kjær, Ole Nørgaard og Bent Scharøe-Petersen, som er igang med reparation af en Contex 230.

Mikkel arbejder fortsat på at få en SPC/1 i topform.

I sidste uge var det "A"-knappen, som ikke fungerede. I denne uge var det "M", "T" og "P".

I sidste uge var det “A”-knappen, som ikke fungerede. I denne uge var det “M”, “T” og “P”.

Mikkel har skaffet "reservedele" til tastaturet. De gamle skumpuder er blevet grønne og noget maste.

Mikkel har skaffet “reservedele” til tastaturet. De gamle skumpuder er blevet grønne og noget maste.

Henrik fortsætter arbejdet med sortering og genopretning af Macintosh computere. Ved cirka hver anden computer han sætter strøm til breder der sig en liflig aroma i hele lokalet.

Henrik Macintosh

Det var lidt om nogle af de ting, som foregik denne torsdag aften. Kig forbi, hvis du vil se og høre nærmere!

Torsdagsaktive d. 10. september 2015

Der var et rigtigt godt fremmøde denne torsdag. Kælderen summede af aktivitet, men det var kun de mest fotogene som stillede op til fotografering.

Mikkel fik liv i en af foreningens DDE SPC/1 maskiner.

DDE SPC-1

Der var lidt problemer med den ene PSU og diskettedrev blev lånt andetsteds…

WordWork

Der er sket lidt på tekstbehandlingsfronten, siden WordWork var hot.

"A"-knappen på tastaturet fungerede ikke. Kunne dog reparereres med en smule rengøring og pudsning af kontakter.

“A”-knappen på tastaturet fungerede ikke. Kunne dog reparereres med en smule rengøring og pudsning af kontakter.

Og der kom liv i et SPC/1 floppydrev for første gang i måske 20 år:

Henrik fortsætter sorteringen af vores omfattende Apple-samling.

Henrik med en stor samling af fortidens "Mac Minier".

Henrik med en stor samling af fortidens “Mac Minier”.

Christian Gram og Poul Badura er godt igang med registrering af bøgerne i foreningens bibliotek. Vi er oppe på 1388 bøger i dag – og er ikke engang halvvejs endnu.

Teamwork ved registrering af bøger.

Teamwork ved registrering af bøger.

Laust har kastet sin kærlighed over Amstrad og arbejder på en Gotek-løsning, så der kan overføres data vha. USB.

Liv i Amstrad USB

 

Sådan ser en Gotek ud.

Sådan ser en Gotek ud.

Afslutningsvist skal det nævnes, at Martin fik liv i et vist-ikke-helt-lovligt cartridge til C64, som indeholdte både Hugo, Super Oswald og Guldkornekspressen.

Hugo

Verdens mest kendte skærmtrold på cartridge til Commodore 64

Arrangement om nye IT systemer på sundhedsområdet – 25.september 2015

Datahistorisk Forening og Dansk IT’s Seniorgruppe har som tidligere meddelt indgået et samarbejde, der indebærer, at medlemmer inviteres til at deltage i begge organisationers almindelige medlemsarrangementer.

Datahistorisk Forenings medlemmer inviteres derfor til at deltage i arrangementet om ”Region Sjællands nye IT-systemer på sundhedsområdet” – fredag den 25.september kl. 10.30 – ca. 14 i Ringsted. Invitation er udsendt til medlemmerne pr. mail.

Hvis man ønsker at deltage, skal man undtagelsesvist tilmelde sig til Dansk IT senest den 18.september til Anja Brechling Larsen på abl@dit.dk. Dette af hensyn til evt. samkørsel.

Husk at opgive navn på tilmeldte – også evt. ledsager.

Supercomputernes historie – 22.september 2015

Supercomputernes historie

Ved: IT-chef, Ph.D. Ole Holm Nielsen fra DTU
Dato: Tirsdag den 22. september kl. 16:00-18:00
Arrangementssted: Ingeniørhuset i København

Kom med, når Historisk Teknologi, Hitek, inviterer dig til et spændende foredrag ved IT-chef, Ph.D. Ole Holm Nielsen fra DTU, Institut for Fysik.
Supercomputere kan lidt løst defineres som de “meget store computere”, mennesker i snart 100 år har drømt om for at kunne udføre meget store numeriske beregninger. De første, spæde supercomputere blev realiseret under og efter 2. verdenskrig, og fra 1960’erne voksede mulighederne for at realisere supercomputere drastisk pga. halvleder og mikrochip teknologien. Derefter har utallige nye supercomputere med vidt forskellige arkitekturer set dagens lys. Deltag og hør mere om supercomputernes historie.

Se slides her.

Datahistorisk Forenings medlemmer inviteres til at deltage i ovennævnte arrangement. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Medlemmer af Ingeniørforeningen kan tilmelde sig elektronisk på: https://ida.dk/event/314806

Andre kan oprette en brugerprofil på https://service.ida.dk/loginsider/userregistration/ og kan derefter tilmelde sig elektronisk.

Indkaldelse til Generalforsamling 2015 29.april på Tapeten

I henhold til vedtægterne indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der afholdes:

 

Onsdag den 29. april 2015 fra kl. 19.30 i DDHF’s lokale på
”Tapeten”,  Magleparken 3-5, Ballerup

(Kom gerne i god tid, da det kan være vanskeligt at finde parkeringsplads på adressen)

 

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent

  2. Bestyrelsens beretning 2014/2015

  3. Foreningens fremtidige aktiviteter

  4. Regnskab for det forløbne regnskabsår fremlægges til godkendelse

  5. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr

  6. Indkomne forslag

  7. Valg

  8. Eventuelt

Regnskab i henhold til dagsordenens pkt. 4: Vedhæftes mail med indkaldelsen.

Forslag i henhold til dagsordenens pkt. 6:

Der er ved fristens udløb den 1. marts 2015 fra medlemsside ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.

Valg i henhold til pkt. 7:

 

Bestyrelsesvalg:

1                    Finn Verner Nielsen            (ikke på valg)

2                    Mogens Strange                   (ikke på valg)

3                    Mogens Kjær                        (på valg, villig til genvalg)

4                    Poul Testmann                     (ikke på valg)

5                    Christian Gram                     (på valg, villig til genvalg)

6                    Erik Lorenz Petersen          (ikke på valg)

Bestyrelsessuppleanter:

Ole Nørgaard Nielsen                              (på valg, villig til genvalg)

Anders Vind Ebbesen                              (på valg, villig til genvalg)

Revisorer:

Leif Jepsen                                                 (på valg, villig til genvalg)

Henrik Jørgensen                                     (på valg, villig til genvalg)

Revisorsuppleant:

Peter Sørensen                                          (på valg, villig til genvalg)

Bemærk: Kun medlemmer der har betalt kontingent har stemmeret på generalforsamlingen. Det vil være muligt at indbetale kontingent umiddelbart inden generalforsamlingen.

 

Efter generalforsamlingen vil Anders Vind Ebbesen holde indlæg om:

 

CPR-systemets tilblivelse

”Man kan vist godt kalde dette lovforslag for noget af det mindst kontroversielle, en minister i lang tid har præsenteret for tinget”. Med disse imødekommende ord tog oppositionen imod det forslag, som skulle bane vejen for etableringen af CPR-systemet. At alle folketingspolitikerne i overvejende grad var positivt stemt var på sin vis ganske heldigt, for da de begyndte at diskutere lovforslaget havde embedsværk og Datacentralen allerede i en årrække arbejdet på etableringen af CPR-systemet.

Oplægget vil opridse CPR-systemets historie fra løse ideer i begyndelsen af 1900-tallet, igennem projektets hovedfase i midten af 60erne og op til folketingsdebatterne og introduktionen af systemet i slutningen af årtiet. Afslutningsvist vil der blive givet en håndfuld bud på, hvad der gjorde, at projektet blev en succes. Oplægget er ikke særligt teknisk, så alle kan få et smil på læben!

 

 

Samarbejde med Dansk IT Seniorgruppe og invitation til arrangement om IT i Falck

Datahistorisk Forening og Dansk IT’s Seniorgruppe har indgået et samarbejde, der indebærer, at medlemmer inviteres til at deltage i begge organisationers almindelige medlemsarrangementer.

Datahistorisk Forenings medlemmer inviteres derfor til at deltage i arrangementet den 22.april på CBS om ”IT i Falck” – invitation er udsendt pr. mail til medlemmerne.

Hvis man som medlem ønsker at deltage, skal man tilmelde sig på: tilmelding@datamuseum.dk (og ikke til Dansk IT). Bemærk, at vi ikke udsender bekræftelse på tilmelding.

Historien om den digitale signatur fra ”Dybkjærrapporten” til NemID, 23.marts 2015 kl. 19.30

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening

Mandag den 23.marts 2015  kl. 19.30

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Palle H. Sørensen,
Mr. Digital Signatur i Danmark  

Slides

nem-id-300x191digital_signatur

 

Elektronisk borgerkort med PIN-kode var et af de væsentlige initiativer i Forsknings-ministeriets rapport ”Info-samfundet år 2000” fra oktober 1994. Tanken var, at kortet, ud over at skulle bruges til sikker fysisk identifikation, også skulle anvendes til borgernes elektroniske kommunikation til det offentlige. Initiativet led som bekendt en krank skæbne, og siden da har det offentlige taget flere tekniske og juridiske initiativer, der skulle fremme udviklingen af den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige. Den digitale signatur har været et centralt omdrejningspunkt i disse initiativer, og næppe andre offentlige IT-initiativer har været så ”hyped” og haft så stor politisk og offentlig opmærksomhed.

Indlægget om den digitale signatur vil være en retrospektiv gennemgang af de offentlige initiativer, der har været taget siden ”Dybkjærrapporten” og frem til NemID, der i dag anvendes af mere end 5,5 mio. danskere og benyttes mere end 17 mio. gange om måneden. Der vil blive fokuseret på initiativernes processer, problemer og resultater – hvorimod teknikken bag den digitale signatur kun vil blive berørt overordnet.

Palle H. Sørensen modtog i 2009 Ingeniørforeningen IDA’s BIT-pris og i 2010 DANSK IT’s Ildsjælspris.

 

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.

Med venlig hilsen

Datahistorisk Forening

Niels Gravesens binære kugleur

Foreningen har netop modtaget en flot gave fra Niels Gravesen, Varde: Et fungerende binært kugleur, som viser klokken (timer og minutter) i binær form. Uret kan beses hos DDHF på “Tapeten” i Ballerup.

Kugleur i haven

 

Kugleuret_og_Niels_Gravesen

Læs mere om kugleuret og dets funktion på  DDHF’s Wiki på adressen: https://ddhf.dk/wiki/Binært_Kugleur

Der vil på Wikien blive tilføjet mere information om uret i den kommende tid.

Invitation til markering af 40-året for COMAL den 28.februar 2015

Lørdag den 28.februar 2015 kl. 11.30 – ca. 18.00

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Se hvor det er: https://goo.gl/maps/HGWLa

Comal logo

Programmeringssproget COMAL fylder 40 år

COMAL blev designet af Børge R. Christensen fra Tønder Seminarium sammen med Benedict Løfstedt, DAIMI Aarhus Universitet i starten af 70’erne som en overbygning til BASIC. Det første rigtige COMAL program kørte i august 1974, og første version kaldet COMAL I udsendtes i februar 1975. Datahistorisk Forening markerer 40-året for COMAL med et åbent arrangement lørdag den 28.februar i Ballerup. Programmet for eftermiddagen ser således ud:

11.30 – 12.45  Åbent hus i samlingen (kælderen).
Se 10-12 kørende systemer med Comal.
Sandwich til kr. 20/pr.styk kan bestilles ved tilmeldingen. Øl/vand kr. 10.
Samlingen aflåses, og arrangementet fortsætter med indlæg i Lille Sal (en foredragssal andetsteds på Tapeten).

13.00 – 13.30 Sådan begyndte det i Tønder – Knud Christensen og Per Christiansen – Slides
Knud Christensen og Per Christiansen tog som studerende i Tønder i 1974
med ildhu fat på at implementere Børge’s og Benedict’s Comal, og allerede
ved årets udgang havde man en brugbar standalone version til Regnecentralens RC7000. Senere fulgte mange års yderligere arbejde med Comal.

13.30 – 14.00 Comal implementeringer på mange platforme – Freddy Kristiansen – Slides
Freddy Kristiansen skrev sin første COMAL fortolker til Sinclair ZX
Spectrum. Siden blev det til en stribe forskellige versioner inden Freddy i
1989 slog sig sammen med UniComal og var med til at lave COMAL til
Unix. Freddy forlod COMAL verdenen i 1991, for at gå til Dansk System
Industri og derefter Microsoft

14.00 – 14.30 Pause med salg af øl/vand – Hæfte med genoptryk fra “datalære”

14.30 – 15.00 Comal i folkeskolen – Erling Schmidt – Slides
Erling Schmidt startede med Comal på Aalborg Seminarium (ASDA) og
blev ansat på Sofiendalskolen, hvor Aalborg Skolevæsens dataafdeling
DAKS blev dannet. Formand for Datalæreforening fra dennes start og
sideløbende pædagogisk konsulent for Regnecentralen.

15.00 – 15.30 Comal i gymnasieskolen – Frank Bason – Slides
Frank Bason, Ph.D., underviste i fysik og matematik på Silkeborg
Amtsgymnasium i1971 – 2011, skrev bøger om Comal og udviklede
programmer til måling m.v. Har opbygget eget firma SolData Instruments.

15.30              Afrunding i Lille Sal.

15.30              Åbent hus fortsat i samlingen i kælderen med samvær og mulighed for
at arbejde med systemerne. Salg af øl/vand – kaffe/småkager gratis.

ca.18.00         Arrangementet slutter

______________________________________

Arrangementet er åbent for alle, og vi modtager gerne materiale om COMAL – artikler, anekdoter, bøger, blade, software mm. På https://datamuseum.dk/wiki/COMAL kan man se meget af det, vi allerede har i samlingen.

Tilmelding er nødvendig senest

Mandag den 23.februar
på telefon  3091 6285,
eller mail: tilmelding@datamuseum.dk

Husk ved tilmeldingen at oplyse, om du ønsker sandwich til kr. 20 pr. stk. og i givet fald hvor mange.

Vel mødt,

Dansk Datahistorisk Forening

COMAL fylder 40 – det markeres med et arrangement den 28.februar 2015

Men allerede nu kan man gense Comal og genopfriske sine færdigheder i programmeringssproget.

Michael Ringgaard har lavet en RC700 Piccolo emulator, hvor man kan køre RC700 Comal80 vers. 1.08.

Prøv den her (Chrome eller Firefox browser):

https://www.jbox.dk/rc702/rc700.shtm?a=RCCOMAL80-108&autorun=1

Se et RC700 Comal80 referencekort – hvis du kommer i tvivl om noget.