Veloplagt foredrag med Thore Husfeldt

Chr. Gram byder velkommen

Thore Husfeldt gav et rigtigt godt og veloplagt foredrag om søgealgoritmer og filterbobler d. 28/11 2012 hos Københavns Erhvervsakademi, som var så venlige at lægge lokaler til.

Chr. Gram startede med, at byde de knap 30 fremmødte velkommen og introducerede foredragsholderen.

Thore lagde blødt ud, og sendte tankerne tilbage til Sputnik i 1957 og knyttede et par generelle ord om grundforskning.

For, så at kunne komme frem til, at tale om søgealgoritmer fik vi en opsummering af starten på Internettet og hvordan det fører frem til tingenes tilstand idag. Det startede i virkelighenden med det amerikanske forskningsnet “ArpaNet” som bandt  UCLA, UCB, UTAH og SRI sammen.

29/10 1969 imellem 21:00 og 22:30 lavede man den første forbindelse til SRI. Her er det interessant at bemærke, at man brugte telefonen som hjælp mens man fik kommunikationen mellem computerne op at stå. De første 3 tegn der blev sendt afsted og modtaget var “LOG” hvorefter det crashede. Vi er nået temmelig et stykke vej siden da.

1972: E-Mail blev introduceret

1974: 75% af alt Internet trafik vedrører mail.

1990: 300.000 computere er tilsluttet Internettet.

1991: Den rent tekstbaserede forløber for WWW introduceres (Gopher).

1993: 2.000.000 computere er nu tilsluttet Internettet. Mosaic som var den første webbrowser kom på banen, og der var 600 websider på verdensplan. Mosaic blev senere til Netscape, og kendes idag som Firefox.

1995: Tiden løb fra menneskelig organisering af web data.

Thore Husfeldt med Sputnik

Indtil 1995 var indeksering af websider noget der foregik ved at mennesker sad og kategoriserede sider. Den mest kendte var Yahoo, som stadig eksisterer. Det “gammeldags” indeks eksisterer stadig og kaldes Yahoo Directory. Den næste store spiller blev Altavista lavet af hedengangne Digital, som dengang var lige så kendt og udbredt som Google er idag. Altavista crawlede automatisk alle websider og havde i starten et meget rent og enkelt søgeinterface. Deres resultater blev præsenteret i relativt simpel listeform, og man forfinede søgninger ved at indsætte bool’ske udtryk som AND og OR.

Omkring dette tidspunkt kom den nuværende kæmpe “Google” på banen. Det Larry og Sergey der stod bag havde gjort smartere end de andre var, at de introducerede PageRank. Thore gennemgik på pædagogisk vis hvordan PageRank var opbygget og hvordan det stod i relation til dæmpningsfaktoren på 85/100. Herunder kom Thore også ind på Lloyd’s algoritme fra 1957 og andre interessante delproblemer. Jeg vil ikke gennemgå algoritmen her, men istedet henvise til Wikipedia der har en god gennemgang hvor du kan læse om både algoritmen og damping.

Pointen er, at indsamling og indeksering af data er trivielt, men det er rangeringen af de fundne data der er interessant. Det skal i særdeleshed ses i kontekst af de mængder data der er til rådighed. Der var totalt genereret 5 Exabyte data på Internettet indtil 2003. Det svarer til den samme mængde data der er genereret de seneste 2 dage! (November 2012).

2011: I Januar introducerer Google boblen. Dvs. de tilpasser din søgning ud fra hvilke tidligere søgninger du har lavet. Derved bliver din verden reelt meget mindre, da du kun bliver præsenteret for resultater du forventes at have en interesse i.

En af de afsluttende meget interessante pointer fra Thore var: “Der er ikke længere nogen privatsfære”, og at mange tanker vi idag har om privatlivets fred ender som en parentes blandt oplysningstidens idéhistoriske tankegods.

Der skal lyde en stor tak fra foreningens side til Thore for en rigtig god aften!

Har du ikke hørt om filterbobler tidligere, så kan vi varmt anbefale dette korte TED foredrag af Eli Pariser. Det giver en rigtig god forståelse af hvad en “boble” i virkeligheden er.

Her er også et par andre gode oversigter over bobler og tracking

For masserne må man jo nok erkende, at løbet er kørt, og man fra politisk hold ikke forstår teknologien og hvordan den griber ind i vores hverdag. Sidder du selv tilbage med en dårlig smag, så kan du selv skifte søgemaskine til Duck Duck Go. Navnet er uheldigt, men tjenesten er god.

Er man interesseret i retro EDB, så havde Thore i øvrigt et par terminal demo’er hvor han brugte et program (Cathode til Max OS X) der fik det til at ligne, at man virkeligt sad ved en gammel terminal.

Medlemsarrangement 28.november 2012 om internet søgealgoritmer

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening 

Onsdag den 28. november 2012  kl. 19.30

Sted: KEA – Københavns Erhvervsakademi – Medie og IT

Lygten 37, 1. sal, 2400 København NV 

(Der findes ekstra parkeringspladser på pladsen for enden af Nørrebrocenteret ved OK-tanken) 

Søgealgoritmer fra siderang til filterboble
 

ved Thore Husfeldt, Professor i datalogi og forsker i algoritmer ved Lunds Universitet og IT-Universitetet i København (thorehusfeldt.net).

Sammenfatning: Thore giver et teknologihistorisk overblik over, hvordan vi har navigeret information i internettet, fra det glade anarki i begyndelsen af 1990erne, de første emnesorterede portaler som Yahoo!, over Googles siderangeringsalgoritme til dagens personaliserede søgemekanismer.

  

Arrangementet er for medlemmer af DDHF med evt. ledsager(e).

Tilmelding er ikke nødvendig.

Vel mødt den 28. november.

 

Bestyrelsen

Foredrag ved Christian Gram

Christian Gram holder foredrag ifm Golden Days, hvor temaet i år er 1950-erne. I foredraget fortælles, hvordan it-alderen begyndte i Danmark, dels hvordan hele it-udviklingen startede især i USA og England, dels hvordan de første datamaskiner blev udviklet og anvendt i Danmark sidst i 1950-erne. I 1960 benyttede Danmarks Radio f.eks. for første gang en datamaskine, den dansk-udviklede DASK, til at beregne prognoser og mandatfordeling hurtigere end Indenrigsministeriet, som lavede dataindsamling og databehandling ved Folketingsvalget.

Arrangementet finder sted:

Lørdag den 15. september kl 14.00

Post og Tele Museum
Købmagergade 37
1150 København K

Statens it-politik gennem 50 år

Poul Bernt Jensen, tidligere Administrationsdepartement, holder et indlæg om Statens it-politik gennem 50 år. Ved den efterfølgende paneldebat deltager bl.a. Peter Lee Sørensen, tidligere kommunedata, og Erik Raben, tidligere Datacentralen, og beretter om udvalgte it-projekter fra 80’erne og 90’erne.

Se invitation.

 

Slides fra arrangementet:

Poul Bernt Jensen – Statens it-politik

Peter Lee Sørensen – Adgang til skattedata 

Erik Raben –  Statens DataNet, protokoller

 

GIER’s 50 års fødselsdag

Onsdag den 14. september 2011 kl. 17-21

Sted: Tapeten Lille Sal,
Magleparken 3-5, 2750 Ballerup

Fejring af 50-året for GIER
– den første danske serieproducerede datamaskine

I sommer er det 50 år siden, at GIER blev overdraget til Geodætisk Institut og det vil Datahistorisk Forening markere ved et festarrangement onsdag den 14. september kl. 17-21 i den store sal på foreningscentret Tapeten i Ballerup. Se kort her. Der vil være opsat skilte, der viser vej til den store sal.

Program for arrangementet er som følger:

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager samt særligt inviterede.

Tilmelding til arrangementet er påkrævet senest den 2.september til gier50@datamuseum.dk eller telefonisk til Finn Verner Nielsen på 3091 6285.

Medlemmer der tidligere har tilmeldt sig, bedes venligst gen-tilmelde sig.

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Invitation til arrangement om Rovsing

Fredag den 17.juni 2011 kl. 17.00

Sted: Tapeten, Magleparken 3-5, 2750 Ballerup

Netværk ud over alle grænser
Projekter og teknologi hos Christian Rovsing A/S i 70’erne og 80’erne

 

Ude og hjemme med Rovsing

ved
Allan Bo Rasmussen

Allan Bo Rasmussen vil fortælle om sine første erhvervserfaringer hos CR A/S.

“Som nyuddannet civilingeniør i 1979 blev jeg i løbet af få dage udstationeret med ansvar for systemafdelingen i det europæiske rumfartscenter (ESOC) i Darmstadt, Tyskland. Denne udfordring gav hårrejsende oplevelser i kontrolrummet og erfaring med et af verdens største programkomplekser under den højeste kvalitetskontrol. I 1983 gik turen til Danmark som systemarkitekt hos Christian Rovsing i Ballerup, hvor vi designede et nyt netværk til American Airlines’ reservationssystem (SABRE). Udfordringen var at designe et netværk, som skulle kunne vokse til den 10-dobbelte kapacitet, mens det blev installeret. Men det vidste vi ikke, da vi startede…”

Slides som PDF.

Hvad var ideerne og historien bag Rovsings netværksløsninger

ved
Hans J. Jakobsen

Hans J. Jakobsen vil fortælle om ideerne og historien bag Rovsings netværksløsninger.

“Hvilke problemer skulle løses, hvordan gjorde vi det og hvordan udviklede det sig.”

  • Eksempler på projekter
  • Hvordan relaterer det til nutidens tanker og ideer for IT og kommunikation
  • Krydret med lidt anekdoter og minder.

Slides som PDF.

Forsvarets Integrerede Kommunikations System – FIKS

ved
Jørgen R. Vahlstrup

Fra slutningen af 70’erne blev der arbejdet på en af de største omvæltninger for Flyvevåbnets signaltjeneste, nemlig at indføre den tids moderne datateknik som afløser for fjernskriverne.

Efter lang tids arbejde blev man enige om et nyt system, som blev døbt Forsvarets Integrerede Kommunikations System (FIKS), og firmaet Chr. Rovsing A/S blev valgt som leverandør.

Jørgen R. Vahlstrup vil fortælle mere om FIKS.

Slides som PDF.

For medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding til pt@datamuseum.dk nødvendig senest 13.juni.

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Bevaring af den danske digitale kulturarv

Onsdag den 30. marts 2011 kl. 19.00

Sted: Ingeniørhøjskolen, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup

(Hovedindgangen, følg derefter gangen til venstre til auditorium X 1.80 i Elektro/stærkstr. afd. X)

Bevaring af den danske digitale kulturarv

Til alle tider har mennesket ønsket at bevare. Vores museer, biblioteker og arkiver er spækket med kunstgenstande, bøger, breve, billeder og andet materiale, som vi ønsker at tage vare på af historiske, kulturelle, videnskabelige eller retslige grunde. Digital bevaring kan defineres som de aktiviteter, man skal udføre for at sikre, at det digitale materiale, man ønsker at bevare, er tilgængeligt og forståeligt på langt sigt. Med langt sigt menes i denne forbindelse blot, at man ønsker at bevare sit digitale materiale så længe, at der er grund til at forudse problemer på grund af medieteknologi, medietilstand, formater eller kompatibilitet. Ved dette arrangement skal vi høre dels om de nationale tiltag til bevaring af den danske digitale kulturarv specielt vedr. indsamling, arkivering og bevaring af den danske del af internettet, dels om et græsrods tiltag fra et af foreningens medlemmer.

Grethe Jacobsen, Afdelingsleder, Pligtafleveringsafdelingen, og
Birgit Henriksen, Afdelingsleder, Digital Bevaring, Det Kongelige Bibliotek

fortæller om bibliotekets opgaver med og strategi for indsamling af den digitale kulturarv, både i fysisk form og på nettet.

Grethe Jacobsens slides.

Birgit Henriksens slides.

Mads Jespersen, DDHF medlem

Problemstillinger ved bevaring og håndtering af digitale data fra 5.25″ floppy disketter

Mads fortæller om aktiviteterne omkring bevaring af dansk digital kulturarv fra Commodore 64, om faldgruber ved dataoverførsel til moderne medier, om levetiden for data på 5.25″ floppy disketter og om Virus på Commodore 64 !!

Mads’ slides.

For medlemmer med evt. ledsager

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Invitation til arrangement om bevaring af den danske digitale kulturarv

Onsdag den 30. marts 2011 kl. 19.00

Sted: Ingeniørhøjskolen, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup

(Hovedindgangen, følg derefter gangen til venstre til auditorium X 1.80 i Elektro/stærkstr. afd. X)

Til alle tider har mennesket ønsket at bevare. Vores museer, biblioteker og arkiver er spækket med kunstgenstande, bøger, breve, billeder og andet materiale, som vi ønsker at tage vare på af historiske, kulturelle, videnskabelige eller retslige grunde. Digital bevaring kan defineres som de aktiviteter, man skal udføre for at sikre, at det digitale materiale, man ønsker at bevare, er tilgængeligt og forståeligt på langt sigt. Med langt sigt menes i denne forbindelse blot, at man ønsker at bevare sit digitale materiale så længe, at der er grund til at forudse problemer på grund af medieteknologi, medietilstand, formater eller kompatibilitet. Ved dette arrangement skal vi høre dels om de nationale tiltag til bevaring af den danske digitale kulturarv specielt vedr. indsamling, arkivering og bevaring af den danske del af internettet, dels om et græsrods tiltag fra et af foreningens medlemmer.

Grethe Jacobsen, Afdelingsleder, Pligtafleveringsafdelingen, og
Birgit Henriksen, Afdelingsleder, Digital Bevaring, Det Kongelige Bibliotek

fortæller om bibliotekets opgaver med og strategi for indsamling af den digitale kulturarv, både i fysisk form og på nettet.

Grethe Jacobsens slides.

Birgit Henriksens slides.

Mads Jespersen, DDHF medlem

Problemstillinger ved bevaring og håndtering af digitale data fra 5.25″ floppy disketter

Mads fortæller om aktiviteterne omkring bevaring af dansk digital kulturarv fra Commodore 64, om faldgruber ved dataoverførsel til moderne medier, om levetiden for data på 5.25″ floppy disketter og om Virus på Commodore 64 !!

Mads’ slides.

For medlemmer med evt. ledsager

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening