Sidste torsdag tog Jørgen Bøgvald sig af de System/36 maskiner vi fik doneret i juli sidste år af Poul Seebach. Her er hvad Jørgen oplevede:

En lille udvalgt skare fra foreningen var på besøg hos Teknisk Museum i Helsingør d. 11/7-2013, hvor vi havde fået lejlighed til at kigge lidt på magasinerne. Undskyldningen var, at vi skulle hente det GIER tromlelager de havde lånt i forbindelse med DASK jubilæet i 2007. Niels hos DTM var så venlig at finde nogle effekter frem, som vi så gerne ville kigge nærmere på ved samme lejlighed.

GIER tromle lageret er, modsat de andre tromlelagre vi har, endnu ikke blevet aflæst, da den blev lånt ud førend vores egen GIER var fit for fight. Ikke, at der er tale om de store datamængder: Den har 320 spor af 40 ord (42-bit) og 4 clock spor. For dem der ikke lige er så stærk i hovedregning skulle det give (320 spor x 40 ord x 42 bits) / 8 bit = 67.200 bytes / 1024 bytes = 65,625 kilobytes. Dette er ca. 13 gange så meget som hovedlageret – tilgengæld kunne man have 3 af dem på en GIER. Man sagde tidligere, at den vejede 1 kilo pr. kilobyte, men det passer nu ikke helt, da den “kun” vejer ca. 40 kilo. At GIER håndterede så små datamængder er interessant, da den blev benyttet næsten lige så meget til administrative systemer (der kræver meget data håndtering) som tekniske beregninger (hvad maskinen egenligt var bygget til).

DTM har en komplet GIER konsol stående i magasinet. Niels havde sikret, at den var tilgængelig og det var med stor spænding vi kiggede på den. Vi håbede, at den måske var i bedre stand end den vi selv havde. Desværre var konsol skrivemaskinen (IBM Model B Typewriter med modifikationer) i cirka samme stand, som da vi renoverede vores egen. Da vi satte størm på den knurrede motoren hvilket er et godt tegn, men den kunne ikke bevæge sig. Der ligger derfor et større rensningsarbejde for at få den i omdrejninger igen.

Konsollen stod oprindeligt hos Regnecentralen i Aalborg. Lidt sjovt, når vi nu havde Poul med, som har ledet afdelingen deroppe. Yderligere kunne Finn fortælle, at de tilhørende speciallavede skriveborde var lavet hos Ligkistesnedkeren i Præstø. De findes stadig under navnet Frombergs Snedkeri I/S.

De havde ligeledes en RC 4000 stående i magasinet. Vi blev lidt kede af, at se under hvor dårlige forbehold den i virkeligheden bliver opbevaret i en simpel pladehal. Vi ser det jo som en delikat lille maskine, hvor den mere opbevares som en klump jern.

Derimod har nogen på et tidspunkt syntes at konsollen så interessant ud og fået den flyttet over på deres “gode” magasin. Der er en fornemmelse af, at den nok er blevet fordi den var visuelt tidstypisk, og en ganske flot skrivemaskine. Det er ganske rigtigt en IBM model 73 skrivemaskine men med et RC 315 stik på. Kigger man nærmere vil man dog på bagsiden finde 2 styk 96-pins ELCO stik. Dette viser, at det er en modificeret maskine så den kunne bruges som konsol på en RC 4000, og stikkene er til kablerne. Kabler og ELCO stik er af samme type som også bruges til hhv. høj- og lavhastighedsbussen på RC 4000, og føres direkte over i CPU enheden hvor der sidder en typewriter controller (TYC). Skrivemaskinen har ligesom på GIER et massivt parallelt interface med 4 ledninger per tegn (2 til knap og 2 til skrive). Vi er meget interesseret i denne, da vi som de eneste har en kørende RC 4000 installation, men desværre ikke den originale konsol. Den er blevet slidt op igennem tiden, og vi benytter nu en senere seriel konsol. Os bekendt er der kun 2 RC 315 tilbage. Denne og så muligvis en på Energimuseet.

Hvor Niels havde det fint med, at sætte strøm til GIER konsollen, så var der herovre en lille smule tøven. Nu stod den heldigvis tæt på en stikkontakt, og så gik tingene ligepludseligt hurtigt. I videoen herover kan du se den hvordan den lystigt brummer. Den virker til at være i rigtig god stand. Vi vil nu søge om at få lov til at låne den. Både for, at kunne lave foto dokumentation af et komplet system, også meget gerne prøve den op imod vores TYC og se et komplet system snurre, hvis vi kan få lov.

Finn havde i databasen fundet noget andet han gerne ville kigge på, som viste sig at være ganske interessant. Vi troede ikke den fandtes længere, og ærgerligt nok var den ikke fremme til DASK jubilæet. Men glæde var stor, da vi fandt “Isak’s Device”. En tilfældighedstalgenerator lavet af Henning Isaksson, som sampler hvid støj fra radiorør for at kunne lave “ægte” tilfældige tal på DASK, og ikke blot pseudo tilfældige tal.

Thorkil nørkler jo med foreningens egen Olivetii Programma 101. Han ville derfor gerne kigge på den som DTM havde i magasinet. Den var i ualmindelig god stand. Ikke nok med det, så var der både magnetkort, manualer og en række interessante programmer.

Vi har været så heldige, at modtage intet mindre end en lille elefantkirkegård fra Bo Holst Christensen. Henrik var forbi og hente en større samling af Apple stumper og reservedele. Der var mange interessante effekter, men det største scoop er nok antallet af Apple Lisa stumper. Vi er meget meget glade for donationen, men det var med en ambivalent følelse vi kiggede kasserne igennem. Apple Lisa stumperne kommer nemlig tydeligvis fra kørerne systemer, der i sin tid er blevet rippet. Som Henrik udtrykte det: “Lidt, lige som at stå tilbage med stødtænderne”. Og nu er elfenben jo i sig selv heller ikke helt uden værdi.
Dette er især postitivt for os, da vi gerne vil have en kørende samling. Vi har i forvejen 2 komplette Apple Lisa 2 som kan køre. Den ene har dog en defekt på strømforsyningen, som vi ikke har fået kigget på endnu. Med i samlingen var der 5 reservestrømforsyninger, hvilket betyder vi nu hurtigt også kan få begge Lisa’er i fuld kampform.

Herunder kan du se nogen af godbidderne der er kommet ind:

Det vil være usædvanligt at ligge med 5 afbryderknapper som reservedel. Og da der også er 5 af hver af de resterende stumper, så konkluderer vi, at stumperne kommer fra et antal maskiner som er blevet rippet. Dette borger godt for vores muligheder for at holde vores fungerende Apple Lisa kørende i mange år fremover.

Et billerør er med fladskærmenes fremmarch heller ikke nemme at få fingre i længere. Denne ser endda ud til at være i fin stand uden nogen burn-in.

Der var også nogle udvidelseskort til Lisa. Nogle var System I/O kort vi endnu ikke har fået undersøgt nærmere, og så var der 2 stk. 512 K RAM udvidelseskort (men hvem har dog behov for så meget?!?). Desværre var batterierne ikke afmonteret ved nedpakningen, og er nu lækket, så der kræves lidt TLC for at få dem i brug igen.

Nærmest et lille klassesæt af tastaturer. En vigtig sliddel, og med disse så burde vi være vel sikret!

Sidst har vi lidt af en sjældenhed; nemlig en trackball til Apple Lisa. Henrik bemærkede, at den føles i høj grad som den han selv benytter til dagligt her i 2013. Apple-kenderen vil måske bemærke, at der ikke er tale om et originalt Apple produkt på grund af de 2 små buler øverst. De dækker helt sikkert over et par vigtige sensorhjul, men vi tvivler på, at de designbuler var sluppet forbi Steves skarpe øje.

Idag har vi netop hjembragt 2 stk. IBM System/36 som er doneret af Poul Seebach. Der er tale om en model 5362 (også meget misvisende kaldet “Compact 36”) fra 1984 og en model 5363 produceret fra 1987 og frem, samt tilhørende konsol og printer (model 5202). Konsollen skiftes imellem de 2 systemer via en omskifterboks, og vi så hele systemet køre fint før nedpakningen. System/36 var efterfølgeren til System/34, og forløber for AS/400. De blev primært programmeret i RPG II, og havde visse mainframe agtige features som job køer og en prioriteret scheduler. De blev produceret fra 1983 helt frem til 2000. IBM opfattede dem som “små systemer” især da de var beregnet til at køre i et normalt kontormiljø og ikke nødvendigvis i et specialindrettet serverrum. Disse vil fint supplere den model 5360, som vi allerede har i samlingen.

Thorkil har nu fået lidt liv i vores Olivetti Programma 101 som han sidder og fornøjer sig med. Der er sat strøm på dele af maskineriet. Dele af strømforsyningen tog dog lidt skade i processen og der skal formentligt udskiftes en transistor. Tilgengæld er der nu liv i hovedmotoren, som skal trække maskineriet med remme. Remmene har været fuldstændigt mørnet op, så vi har fået specialfremstillet på mål i Tyskland specifikt til dette formål. De er håndlavede, så undlad venligst at spørge til prisen. Du kan herunder se en lille video hvor Thorkil forklarer om sine fremskridt.

Poul havde det helt store smil på idag, da en gammel papiropruller fra sidst i 50’erne kom frem i lyset. Det var en der var konstrueret af hans far, som var maskiningeniør. Der er en god chance for, at Poul selv har været med til at skære gevind på maskinen. Den blev brugt til at opsamle papir i ruller fra skrivemaskiner eller teletypes. Ud over dimser som denne, så lavede han bla. også vindmålere til meteorologiske stationer og flådens skibe. Enkelte bruges stadig den dag idag!

Poul-Henning havde medbragt den nyindkøbte (brugte) Canon DR-9080C scanner. Det er rart endelig at have en fornuftig maskine til indscanning af manualer mv. Den kan håndtere 500 ark af gangen og hastigheden er så god, at det er de 480Mbps via USB 2.0 der er flaskehalsen når der scannes i høj opløsning i farve.

I løbet af aftenen fik han scannet to flyttekasser fulde med Rational R1000 manualer uden at få sved på panden. Det var ialt ca. 4.500 S/H sider i 400 dpi. Komprimeret med tiff-g4 fylder de kun ca. 250 MB. Omdannelsen af billederne til tekst med OCR udestår dog stadig.
Det er rart med et ordenligt stykke hardware, og man sidder tilbage med et skævt smil ,og tænker på hvor lang tid det tog med de gamle små HP scannere.

Du kan få en fornemmelse af hastigheden i de nedenstående videoer:

Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex):

Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex) wide:

Canon DR-9080C 600 dpi line art (duplex):

Canon DR-9080C 600 dpi farve (duplex):

Du kan hente videoerne i fuld 1280×720 herunder:
Canon DR-9080C 600 dpi line art (duplex)
Canon DR-9080C 600 dpi farve (duplex)
Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex)
Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex) wide

Henrik arbejdede med at få RC2000 strimmellæseren til at køre korrekt på vores GIER:

Du kan hente videoerne i fuld 1280×720 herunder:
Henrik arbejder med GIER og RC2000 strimmellæser (1)
Henrik arbejder med GIER og RC2000 strimmellæser (2)
Henrik arbejder med GIER og RC2000 strimmellæser (3)

Bent var forbi kælderen og sad og arbejdede lidt på materialet til en bog om Paxnettet i Danmark. Bent var selv primus motor for nettet fra KTAS side, og han skriver i samarbejde med sin oprindelige pendant Ole fra JTAS side. Projektet blev sat i søen hos KTAS omkring 1979, og man gik i drift med den første node i 1983. Den sidste node i Paxnet blev nedtaget i 2004, og man kan finde noget af centraludstyret i samlingen.

 

Claus B. var ved at kigge inde i disk kopi stationen, og morede sig over, at dokumentationen omhyggeligt var gemt inde i kabinettet.

Ellers er det vanlige projekter stadig igangværende ved værkstedet. Herover står Thorkil som vanligt med hovedet ned i Olivetti Programma fra 1967. Med hjælp fra Henrik fik de målt på den sidste kondensator. Det gjorde, at de nu turde at starte motoren forsigtigt op, og det virkede!

Vi havde besøg af Klaus Hansen, som oprindeligt var Finn formands mentor, da han startede hos Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne. Senere var Klaus med til at starte E-Post op i Danmark tilbage i 1983. Han havde meget interessant at fortælle, og vi håber at han gør alvor af at dukke op som torsdagsaktiv.

I værkstedet må Poul-Henning siges at have fundet sin rette hylde. Det havde han det også selv helt fint med blot han var i registranten.

Hylderne som ses herover har Knud for nyligt pillet ned ovre på Møllen. Lige som tingene der skal stå på dem, så må hylderne jo også siges at have sin helt egen historie. Du kan selv se om du kan gætte hvad de tidligere har været brugt til, førend de overgik i foreningens virke. For evt. interesserede må vi med beklagelse oplyse, at vi ikke er i besiddelse af nogen af de originale hyldevarer.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på et af de mere kedelige problemer vi har i samlingen – nemlig autokatalyse. Vi behøver dog ikke være flove, da de også i museernes superliga på The Smithsonian har de samme problemer. Der rammer det deres Barbie dukker! Autokatalyse er en process, hvor der frigøres opløsningsprodukter, som så katalyserer sig selv, og blot gør problemet værre.

Vi havde besøg af Iben inde fra Antikvariat 2B på Dannebrogsgade, Vesterbro, København. Hun havde medbragt en Amstrad PC 1512, som havde en bogdatabase med 20.000 titler lavet i DSI System. Dette ville hun gerne have overført til et mere moderne medie, så de kunne blive lagt på nettet. Og meget kan lade sig gøre når man medbringer chokolade.

Claus B. tog teten og fik overført databasen. Vi var ikke forberedte på opgaven, så vi var flere veje omkring. Vi fik blandt andet gang i vores Kryoflux, så vi kunne læse 5 1/4″ disketter via USB på en moderne PC. Tanken var så at splitte databasefilen op på flere disketter. Kryofluxen er ikke bare en almindelig floppy controller, men en særlig udgave som er specielt velegnet til bevaringsmæssige opgaver, og kan læse nærmest alt.

Der var mange løsningsforslag til opgaven, men den endte med at blive udført på ganske underholdene vis. Efter en del eksperimentering med DSI System lykkedes det Claus B. at få den til at printe databasen til en tekstfil, så vi havde data i ren rå form. Til et tidligere tilsvarende projekt med vores Commodore 900 havde Poul-Henning tilpasset et ARM board, så vi havde et 8-bit parallel <=> USB interface. Fra Amstrad’en kopierede man så filen i rå form til printerporten, og på Claus B’s bærbare blev den så indlæst via serial over USB med hjælp fra tip. Det tog ca. en halv time at overføre den samlede fil. Det blev så gjort 2 gange, da Uffe slukkede for strømmen til hele værkstedet, da vi var på vej hjem; Vi venter stadig på kagen!

Sidst, så kan vi lige nævne, at vi har udlejet en TEC 502 terminal der tidligere er brugt af Christian Rovsing A/S til process anlæg. Den skulle bruges af et reklamebureau til nogle optagelser.

 

Claus havde en god dag, da han fik sin PTR500 strimmel adapter kablet til at fungere. De første beviser ses herunder. En strimmellæser er relativ simpel og sender blot en byte af gangen på en parallel forbindelse. Dette var oplagt at kombinere med en PC’s parallel/printer port, så man kan bruge en PC som strimmellæser uden at skulle bøvle med papiret. Med dette er man faktisk istand til at indlæse en komplet kørende maskine på omkring 10 sekunder. Claus har hacket et lille C program sammen til dette formål.
Du kan følge processen omkring maskinen på vores wiki.
En lille interessant detalje omkring arkitekturen på RC 3600/Nova, som er lidt fremmed for os der er vokset op med halvledere: Hvis strømmen går på en RC 3600, så vil strømforsyningen kunne sende et hardware interrupt, hvorefter maskinen har ca. 20 ms til at gemme sine registre i core lageret. Det betyder faktisk, at man kan starte maskinen op fra hvor den kom til, når man kommer mandag morgen efter et strømsvigt i weekenden. Vores maskine benytter dog halvleder lager istedet for det magnetiske core lager, da det var biligere og hurtigere.

Ovenstående gav os en undskyldning for at finde nedenstående fremragende billede i vort billedarkiv. Her er man Poul sidde ved GIER konsolbordet og køre en strimmel igennem en RC 2000 læser.

Vi havde i aften den store fornøjelse, at have besøg af Mogens Pelle. Han er en mand med sine meningers mod, og det blev til nogle ganske interessante diskussioner og historier. Vi håber rigtigt meget, at vi kan lokke ham med til et arrangement på et tidspunkt, da han har meget interessant at fortælle.

Claus og Poul-Henning leger lystigt videre med RC 3600 (den “rigtige” fra Præstø – RC 7000 er originalen, en Data General Nova), som nu summer frejdigt i værkstedet.

Som man måske kan ane på billedet herover, så står bordene nu lidt anderledes. Der er nemlig nu kommet lys op i den nye sektion i værkstedet. Næste skridt bliver at montere de første hyldesektioner ovre fra “Møllen” under hylderne med måleapparaterne..

Ole og Claus gik og sparkede lidt dæk på RC 4000 og fik en snak om hvad der skulle til for, at få den helt fit for fight. Båndstationerne har lidt problemer med kapstanerne, hvor man har prøvet at belægge dem med nyt gummi, men det har vist sig ikke at været præcist nok udført. Derudover er kun 1 af diskene nogenlunde kørende. Der er lige så stille optræk til, at der også kommer til fokus på RC 4000 ud over GIER 🙂