LEC – en markant dansk it-profil. Medlemsarrangement 1.november 2016 kl. 19.30 på Tapeten i Ballerup

Tirsdag den 1.november 2016  kl. 19.30 

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

LEC logoer
LEC – en markant dansk it-profil

ved Niels Eilif Hansen

Historien om LEC er historien om, hvordan et helt erhverv med stor mod og fremsynethed skabte en fælles dataserviceleverandør, der med succes medvirkede til at effektivisere erhvervet, men ikke overlevede erhvervets strukturudvikling.

En fortælling om virksomheden LEC, krydret med personlige oplevelser fra 36 års ansættelse. Niels Eilif Hansen begyndte karrieren som systemkonsulent i 1967 og var fra 1976 en del af LEC’s ledergruppe, først som sektionschef og senere som stabschef for LEC’s administrerende direktør, hvor han blandt andet repræsenterede LEC i en række eksterne fora.

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.

Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening

APL – de første 50 år. Medlemsarrangement 18.maj 2016 kl. 19.30 på Tapeten i Ballerup

Onsdag den 18.maj 2016  kl. 19.30

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

APLBook

APL – de første 50 år

v. Gitte Christensen

Historien om APL fra de tidlige år og til i dag. APL har altid været et slutbrugerværktøj anvendt til problemløsning af eksperter i alt muligt andet end IT.

Anvendelsen af APL gennem tiden sættes af Gitte i relation til den teknologiske udvikling og udviklingen af software-udvikling som professionel disciplin.

Der afsluttes med en status af APL’s anvendelse i dag og et gæt på, hvad fremtiden kan bringe. Det er en personlig beretning baseret på førstehåndsudsagn fra de tidlige år og personlig erfaring gennem de sidste 33 år.

Gitte Christensen er uddannet Biolog og blev ”omskolet” til EDB i begyndelsen af 80’erne. Hun har arbejdet med APL siden 1983, først som konsulent siden som professionel udvikler af kommerciel software. Gitte Christensen leder nu Dyalog Ltd, verdens førende leverandør af APL, hvis APL system herhjemme blandt andre anvendes af SimCorp A/S. 

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.
Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening

Indkaldelse til generalforsamling 2016 den 27.april på Tapeten

I henhold til vedtægterne indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der afholdes

Onsdag den 27. april 2016 fra kl. 19.30 i DDHF’s lokale på ”Tapeten”,
Magleparken 3-5, Ballerup

 

(Kom gerne i god tid, da det kan være vanskeligt at finde parkeringsplads på adressen)

 

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning 2015/2016
  3. Foreningens fremtidige aktiviteter
  4. Regnskab for det forløbne regnskabsår fremlægges til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr
  6. Indkomne forslag
  7. Valg
  8. Eventuelt

Regnskab i henhold til dagsordenens pkt. 4: Er vedhæftet mail til medlemmerne med indkaldelsen.

Forslag i henhold til dagsordenens pkt. 6:

Der er ved fristens udløb den 1. marts 2016 fra medlemsside ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen. Bestyrelsen fremsætter følgende forslag:

  • Kontingentforhøjelse:
    Det almindelige medlemskontingent har siden foreningens stiftelse i 2002 været uændret kr. 200 pr. år. Stigende omkostninger og påtvungne udgifter til fremtidig opmagasinering af dele af samlingen, har medført, at bestyrelsen foreslår en kontingentforhøjelse på kr. 50 svarende til et nyt almindeligt kontingent fra 2017 på kr. 250 pr. år.
  • Udvidelse af bestyrelsen:
    Den nuværende bestyrelse består af 6 medlemmer. I henhold til vedtægterne, kan bestyrelsen udvides til i alt 8 medlemmer. Det foreslås at udvide bestyrelsen med 1 medlem til 7 medlemmer i alt.

Samtidig foreslås, at Udstillings- og Forskningschef Martin Gerster Johansen fra Post & Tele Museum vælges som nyt medlem.

Valg i henhold til pkt. 7:

Bestyrelsesvalg:

1                    Finn Verner Nielsen             (på valg, villig til genvalg)

2                    Mogens Strange                   (på valg, villig til genvalg)

3                    Mogens Kjær                        (ikke på valg)

4                    Poul Testmann                      (på valg, villig til genvalg)

5                    Christian Gram                     (ikke på valg, men ønsker at udtræde af bestyrelsen – suppleant
Anders Vind Ebbesen foreslås valgt i stedet)

6                    Erik Lorenz Petersen            (på valg, villig til genvalg)

7                    Martin Gerster Johansen       (foreslås nyvalgt)

 

Bestyrelsessuppleanter:

Ole Nørgaard Nielsen                              (på valg, villig til genvalg)

Henrik Hinding                                        (foreslås nyvalgt som erstatning for Anders Vind Ebbesen)

Revisorer:

Leif Jepsen                                               (på valg, villig til genvalg)

Henrik Jørgensen                                      (på valg, villig til genvalg)

Revisorsuppleant:

Peter Sørensen                                          (på valg, villig til genvalg)

Bemærk: Kun medlemmer der har betalt kontingent har stemmeret på generalforsamlingen. Det vil være muligt at indbetale kontingent umiddelbart inden generalforsamlingen.

 

Efter generalforsamlingen har vi tid til at drøfte foreningens fremtidige virke i forlængelse af dagsordenens punkt 3, såfremt der måtte være behov herfor.
Det virtuelle museum – hvordan registrerer vi samlingerne i Datahistorisk Forening. Med 3 korte indlæg vil vi efter generalforsamlingen belyse de igangværende aktiviteter på dette område.

Christian Gram fortæller om bogsamlingen og hvordan man søger i LibraryThing kataloget.
Poul-Henning Kamp fortæller om Bitstore og viser de første forsøg med dette.
Finn Verner Nielsen fortæller om registrering af genstande og viser formidlingen på DDHF Wiki.

 

 

Invitation til reception i anledning af digitaliseringen af ingeniørtidsskrifterne

Invitation til reception

Datahistorisk Forenings medlemmer er inviteret til at deltage i HITEK’s (IDA – Historisk Teknologi’s) reception fredag den 15.april 2016 kl. 14-17 i Ingeniørhuset i anledning af færdiggørelsen af digitaliseringen af ingeniørtidsskrifterne fra 1892 til 2000.

Program og detaljer kan ses her.

Tilmelding på https://universe.ida.dk/arrangementer/ med arrangementsnummer 316746 eller telefonisk på 33 18 48 48.

Gratis loppemarked for medlemmer – torsdag 21.januar 16-22

I forbindelse med at vi skal rømme ca. 30% af arealet i kælderen på Tapeten, er vi i gang med at gennemgå samlingen og udskille dubletter og andet, som vi ikke ønsker at bevare for eftertiden.

Vi tilbyder nu, at alle medlemmer kan komme og frit forsyne sig med de indtil nu udskilte effekter efter princippet “først til mølle”.

Loppemarkedet finder sted torsdag den 21.januar kl. 16 – 22 i kælderen på Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup. Se kortskitsen: https://goo.gl/maps/ihtEResf2nR2. Døren til kælderen er sidste dør på højre hånd inden rampen ned til kælderen.

Billeder af nogle af de udskilte effekter kan ses her: http://datamuseum.dk/wiki/Skydebane

Specielt vil vi skille os af med en samling indbundne årgange af ingeniørtidsskrifter, herunder både det gamle og det nye Ingeniøren fra 1892 og op til 1990’erne.

 

Mindeord om Peter Naur

Peter Naur blev i 1949 uddannet som astronom på Københavns Universitet og tog kort efter til Cambridge Universitet for at studere astronomi. Her fik han adgang til at bruge en af de første rigtige datamaskiner, EDSAC, og han greb straks chancen for  at programmere den som en avanceret og hurtig maskine bl.a. til beregning af planetbaner. Efter yderligere studier i USA vendte han hjem til Danmark, hvor Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) havde nedsat et udvalg, der foreslog bygning af en dansk datamaskine.

Med den indsigt, Naur havde hentet i England og USA, blev han hurtigt en nøglefigur og inspirator for gruppen, der drøftede en dansk indsats. Han fik afgørende indflydelse på konstruktionen og programmeringen af den første danske datamaskine, DASK, og blev i 1959 fuldtids ansat på Regnecentralen, det ATV-institut der forestod bygningen af Dask.  Her fik han stor betydning som inspirator og igangsætter for mange data-folk de næste 10 år.

Naur blev hurtigt medlem af en international gruppe, der udviklede et fælles programmeringssprog, ALGOL.  Som redaktør af gruppens rapport satte Naur en standard for præcision og klarhed i beskrivelsen af  Algol, som ikke siden er overgået og som blev model for utallige senere programmeringssprog. Sammen med John Backus fra IBM udviklede han BNF-notationen, en koncis syntaks-beskrivelse i form af et sæt ligninger (BNF = Backus-Naur-Form). I flere år fortsatte Naur som meget aktiv redaktør af ALGOL Bulletin, en slags diskussions-tidsskrift, hvor sprog- og programmeringsproblemer blev grundigt diskuteret internationalt.

Når et program er udtænkt og skrevet i Algol, er der brug for en oversætter (compiler), der  oversætter Algol-programmet til et program i maskinkode, som en datamaskine kan udføre. Regnecentralen oprettede derfor hurtigt en Compiler-gruppe, der under ledelse af Peter Naur og Jørn Jensen udviklede hurtige, kompakte og ekstremt pålidelige Algol-oversættere til Dask, Gier og andre maskiner. Især Gier Algol systemet blev berømt og meget anvendt, fordi brugerne oplevede  den ret lille Gier-maskine som en effektiv Algol-maskine til både små og store opgaver.

Arbejdet med Algol-oversættere overbeviste Naur om, at en lang række principper og metoder derfra var generelle og anvendelige på programmering af alle slags opgaver. Systematisk anvendelse af disse metoder kunne føre til bedre og mindre fejlbehæftede programmer, hvor man logisk kunne bevise, at et program var korrekt. Naur plæderede kraftigt for, at brug af go-to sætninger er skadelig og giver dårligt strukturerede programmer, mens omhyggelig og systematisk brug af program-kommentarer kan muliggøre bevis for et programs korrekthed.

Ved konferencen  Software Engineering  i Tyskland erkendte alle, at vi stod midt i en ”software crisis”, hvor mange store datasystemer havde alvorlige fejl, og konferencen  handlede om  problemer med design, produktion og vedligeholdelse af store programmer. Rapporten fra konferencen blev redigeret af Brian Randell og Peter Naur og blev en best-seller, citeret igen og igen. Nogle år efter skrev Naur bogen  Concise Survey of Computer Methods  (1974), hvor emnerne er udbygget og fuldstændiggjort, bl.a. med diskussion af  hvordan store datasystemer bør designes og udvikles for at undgå de fejl, der førte til ”the software crisis”.

Naur var meget skeptisk over for synspunktet om, at vi blot ved at bruge matematisk formelle design-metoder kunne udvikle mere korrekte datasystemer. Bogen  Computing: A Human Activity  (1992) er en samling af Naurs skrifter, der spænder over hans mere end 30-årige arbejde i datalogiens tjeneste, hvor det igen og igen understreges, at ’Computing’ dybest set er en menneskelig aktivitet, og at ”Man Is Not a Machine–and Vice Versa”.

At udbrede kendskab til og viden om datalogi og datamaskiner optog Naur helt fra starten sidst i 1950erne. Han holdt utallige kurser og foredrag om betydningen af datalogien og mulighederne i automatiseret databehandling.  Allerede i februar 1960, før ’blækket i Algol-rapporten endnu var tørt’, samlede han en Algol-studiekreds på Regnecentralen, hvor han forsøgte at lære os uvidende, hvordan vi skulle læse og forstå rapporten.  I 1966 udformede han den første  Plan for et kursus i datalogi og datamatik.  I  korte kapitler giver planen strukturen i det, der  blev til  Den Røde Tråd,  en række hæfter om centrale datalogiske emner. Den Røde Tråd blev skrevet af Naur og en lille gruppe på Regnecentralen og blev siden brugt i mange grundkurser i datalære. Naurs ”Plan …” indgik senere i undervisningsplanerne på Datalogisk Institut på KU (DIKU), hvor Naur som den første danske professor i datalogi opbyggede instituttet og  undervisningen i det nye fag Datalogi.

I Dansk Datahistorisk Forening har vi haft lejlighed til at se og høre Peter Naur flere gange gennem årene. Ved arrangementer i 2008 til markering af 50-året for såvel påbegyndelsen som indvielsen af Dask samt ved 50-året for Algol programmeringssproget fortalte Peter Naur levende om sit banebrydende arbejde. Lige som ved flere andre lejligheder deltog Peter Naur i 2010 ved et af Dansk Datahistorisk Foreningens arrangementer, her om Hipparcos og Gaia satellitterne, og bidrog ved denne lejlighed til debatten om de nutidige astronomiske emner. Ved fejringen af  50-året for Dask  bidrog Naur også musikalsk, idet han sammen med tre andre dataloger spillede Rondo over E-D-B  komponeret af Svend S. Schultz på Naurs opfordring.  Senest spillede han i 2014 Rondoen igen ved den nordiske datahistorie-konference HiNC4 i København.

Peter Naur modtog gennem årene adskillige hæderspriser for sin banebrydende indsats, deriblandt Jens Rosenkjær Prisen fra Danmarks Radio 1966, The Pioneer Award fra IEEE Computer Society 1986 og den store  A.M. Turing Award  fra Association for Computing Machinery 2005 (den pris der også kaldes ”Datalogiens Nobelpris”).

Peter Naur døde den 3. januar 2016 efter kort tids sygdom. Han blev 87 år.

Æret være hans minde.

 

Christian Gram

 

Brugerfladernes historie: fra perifere til ikoniske – 26.januar 2016 kl. 19.00 på ITU

v. Anker Helms Jørgensen,
Associate Professor, PhD, IT-Universitetet

Tirsdag den 26.januar 2016 kl. 19.00

IT-Universitetet, Auditorium 3,  Rued Langgaardsvej 7, 2300 København S

DDHF-TeaserGrafik

Brugerfladerne til IT-systemer har gennemgået massive forandringer de sidste 70 år. Og bugerfladerne er blevet et etableret fænomen: der er ført retssager om dem, der er udstedt brugerfladepatenter, kultur- og medieforskere har studeret dem og de har optrådt i tegneserier. I dette arrangement præsenteres en række trin i brugerfladernes historie. Deltagerne i arrangementet inviteres til at karakterisere brud og lange linier i historien.

Anker Helms Jørgensen har været lektor i digitalt design på IT-Universitetet 1999-2015. Han har forsket og undervist i interaktionsdesign, computerhistorie og universitets-pædagogik. Han har tidligere været systemudvikler, konsulent i usability og lektor i informationspsykologi.

Se Anker’s Quiz og indlæg. Deltagernes bidrag til tavlen.

 

Konrad Zuse – faderen til verdens første fungerende computer, 12.november 2015

Konrad Zuse – faderen til verdens første fungerende computer
ved/  Professor Dr.-Ing. habil. Horst Zuse, Berlin

 Torsdag 12. november 2015,  kl. 16.00 – 18.00

 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31 – 33, 1780 København V

Z3r Berlin

Datahistorisk Forening og IDA Historisk Teknologi, Hitek inviterer i samarbejde til ovenstående arrangement.

I 1941 designede og færdiggjorde Konrad Zuse i Berlin-Kreuzberg den Z3 maskine, der regnes for at være verdens første fungerende computer – dog med programmer lagret på eksternt medie. Konrad Zuses søn dr. Horst Zuse vil ved dette arrangement berette om sin fars bidrag til udviklingen af computeren, som vi kender den i dag. En udvikling som er rigt belyst på Deutsches Museum i München og på Deutsches Technikmuseum i Berlin.

Understøttet med videoklip vil Horst Zuse fortælle om den rent mekaniske computer Z1 og den elektromekaniske computer Z2 som Konrad Zuse udviklede før Z3. Horst vil beskæftige sig indgående med Z3, og vi skal høre om Z4 computeren som efter 2. Verdenskrig blev færdiggjort i Schweiz og installeret på ETH, Eidgenössische Technische Hochschule, i Zürich. Horst Zuse kommer endvidere ind på Z22 og Z23, der kan sammenlignes med de danske DASK og GIER computere.

Hvad der måske er mindre kendt er, at Konrad Zuse i 1949 var medstifter af virksomheden Zuse KG, der i sin levetid nåede at producere og sælge 251 computere til en samlet værdi af over 100 millioner DM. Og det fortjener også at blive nævnt, at Konrad Zuse i 1945 udviklede det, der kaldes verdens første programmeringssprog ”Plankalkül”.

Foredraget holdes på engelsk.

 

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Medlemmer af Ingeniørforeningen kan tilmelde sig elektronisk på: https://ida.dk/event/314808 .

Andre kan oprette en brugerprofil på https://service.ida.dk/loginsider/userregistration/  og kan derefter tilmelde sig elektronisk.

Torsdagsaktive 24. september 2015

Også denne aften havde en broget flok af nørder fundet vej til Ballerup. Der blev arbejdet på en række forskellige projekter og foreningen modtog en fin donation fra Søren Christiansen.

Søren brugte både DASK og GIER i de gamle dage. Han havde udført opgaver for bl.a. Søværnet, som i forskellige situationer kunne have glæde af maskinernes regnekraft. Opgaverne var ikke helt lette så for at sikre, at man både havde programmeret maskinen korrekt OG at maskinen faktisk havde regnet rigtigt, måtte man i hånden udføre en række af beregningerne for at kontrollere maskinens (DASKs) resultater.

??? fortæller om hans arbejde, mens Mogens Kjær foretager optisk analyse af en af Sørens hulstrimler. Yderst til venstre sidder Finn Verner Nielsen og lytter med.

Søren fortæller om hans arbejde, mens Mogens Kjær foretager optisk analyse af en af de medbragte hulstrimler. Yderst til venstre sidder Finn Verner Nielsen og lytter med.

 

Vi modtog en del "software" fra ??? i form af hulstrimler. Bliver spændende at få dem indlæst på GIER og gemt i vores Softwaredatabase.

Vi modtog en del “software” fra Søren i form af hulstrimler. Bliver spændende at få dem indlæst på GIER og gemt i vores Softwaredatabase.

 

En af de mere kuriøse ting, som vi fik doneret.

En af de mere kuriøse ting, som vi fik doneret.

 

Steffen Lytnov var igang med COMAL på en RC Piccolo 702.

??? foran to RC 702 Piccoloer. Det er formentligt et af de tungeste tastaturer, som nogensinde er blevet anvendt til mikrodatamater - men det holder sig til gengæld også godt.

Steffen foran to RC 702 Piccoloer. Det er formentligt et af de tungeste tastaturer, som nogensinde er blevet anvendt til mikrodatamater – men det holder sig til gengæld også godt.

 

Computer, skærm, kodelistning og et herligt tastatur. Hvad mere kan man ønske sig?

Computere, skærm, kodelistning og et herligt tastatur. Hvad mere kan man ønske sig?

Laust måtte opgive at få Gotek til at fungere på Amstrad, så nu anvendes 3.5″ diske som overførselsmedie.

Data reddes fra de ustabile 3" diske, som Amstrad anvendte. De overføres til 3.5" diske for derefter at blive indlæst på PC.

Data reddes fra de ustabile 3″ diske, som Amstrad anvendte. De overføres til 3.5″ diske for derefter at blive indlæst på PC.

 

Foreningen råder over en vis mængde "reservedele". Vi går ikke ned på udstyr.

Foreningen råder over en vis mængde “reservedele”. Vi går ikke ned på udstyr. Her Lausts samling af “eksperimentielle” floppydrev.

 

Desværre kommer moderne computere sjældent med en strømforsyning, som har stik til floppy. Det kan dog løses med en PSU af ældre dato.

Desværre kommer moderne computere sjældent med en strømforsyning, som har stik til floppy. Det kan dog løses med en PSU af ældre dato (gemt bag bordbenet).

Martin gik igang med genoplivning af en Commodore 64.

Hvad gør man, når man har en C64 der ikke producerer andet end sort skærm? Man starter fra en en af.

Hvad gør man, når man har en C64 der ikke producerer andet end sort skærm? Man starter fra den ene ende af.

 

Det var én kreds. Så mangler vi bare... mange.

Det var én kreds. Så mangler vi bare… mange.

Der er selvfølgeligt også lejlighed til en lille snak.

Poul Badura og Peter Heinrich in conversation.

Poul Badura og Peter Heinrich in conversation.