Vi havde besøg af Klaus Hansen, som oprindeligt var Finn formands mentor, da han startede hos Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne. Senere var Klaus med til at starte E-Post op i Danmark tilbage i 1983. Han havde meget interessant at fortælle, og vi håber at han gør alvor af at dukke op som torsdagsaktiv.

Finn og Klaus Hansen reminiscerer om fordums stunder.

I værkstedet må Poul-Henning siges at have fundet sin rette hylde. Det havde han det også selv helt fint med blot han var i registranten.

Poul-Henning har fundet sin rette hylde

Hylderne som ses herover har Knud for nyligt pillet ned ovre på Møllen. Lige som tingene der skal stå på dem, så må hylderne jo også siges at have sin helt egen historie. Du kan selv se om du kan gætte hvad de tidligere har været brugt til, førend de overgik i foreningens virke. For evt. interesserede må vi med beklagelse oplyse, at vi ikke er i besiddelse af nogen af de originale hyldevarer.

Selv vores hylder har deres egen historie.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på et af de mere kedelige problemer vi har i samlingen – nemlig autokatalyse. Vi behøver dog ikke være flove, da de også i museernes superliga på The Smithsonian har de samme problemer. Der rammer det deres Barbie dukker! Autokatalyse er en process, hvor der frigøres opløsningsprodukter, som så katalyserer sig selv, og blot gør problemet værre.

Autokatalyse – gummi/plastic ben der ser helt smeltet ud.

Autokatalyse – benet er løbet på bordet (sic!)

Vi havde besøg af Iben inde fra Antikvariat 2B på Dannebrogsgade, Vesterbro, København. Hun havde medbragt en Amstrad PC 1512, som havde en bogdatabase med 20.000 titler lavet i DSI System. Dette ville hun gerne have overført til et mere moderne medie, så de kunne blive lagt på nettet. Og meget kan lade sig gøre når man medbringer chokolade.

Der kigges på en gammel Amstrad PC 1512 som der skal overføres filer fra

Claus B. tog teten og fik overført databasen. Vi var ikke forberedte på opgaven, så vi var flere veje omkring. Vi fik blandt andet gang i vores Kryoflux, så vi kunne læse 5 1/4″ disketter via USB på en moderne PC. Tanken var så at splitte databasefilen op på flere disketter. Kryofluxen er ikke bare en almindelig floppy controller, men en særlig udgave som er specielt velegnet til bevaringsmæssige opgaver, og kan læse nærmest alt.

Vores Kryoflux USB floppy controller var i aktion

Der var mange løsningsforslag til opgaven, men den endte med at blive udført på ganske underholdene vis. Efter en del eksperimentering med DSI System lykkedes det Claus B. at få den til at printe databasen til en tekstfil, så vi havde data i ren rå form. Til et tidligere tilsvarende projekt med vores Commodore 900 havde Poul-Henning tilpasset et ARM board, så vi havde et 8-bit parallel <=> USB interface. Fra Amstrad’en kopierede man så filen i rå form til printerporten, og på Claus B’s bærbare blev den så indlæst via serial over USB med hjælp fra tip. Det tog ca. en halv time at overføre den samlede fil. Det blev så gjort 2 gange, da Uffe slukkede for strømmen til hele værkstedet, da vi var på vej hjem; Vi venter stadig på kagen!

Der printes fra Amstrad PC 1512 til en Thinkpad via LPT porten til USB

Sidst, så kan vi lige nævne, at vi har udlejet en TEC 502 terminal der tidligere er brugt af Christian Rovsing A/S til process anlæg. Den skulle bruges af et reklamebureau til nogle optagelser.

TEC 502 terminal der udlejes til photoshoot

Claus havde en god dag, da han fik sin PTR500 strimmel adapter kablet til at fungere. De første beviser ses herunder. En strimmellæser er relativ simpel og sender blot en byte af gangen på en parallel forbindelse. Dette var oplagt at kombinere med en PC’s parallel/printer port, så man kan bruge en PC som strimmellæser uden at skulle bøvle med papiret. Med dette er man faktisk istand til at indlæse en komplet kørende maskine på omkring 10 sekunder. Claus har hacket et lille C program sammen til dette formål.
Du kan følge processen omkring maskinen på vores wiki.
En lille interessant detalje omkring arkitekturen på RC 3600/Nova, som er lidt fremmed for os der er vokset op med halvledere: Hvis strømmen går på en RC 3600, så vil strømforsyningen kunne sende et hardware interrupt, hvorefter maskinen har ca. 20 ms til at gemme sine registre i core lageret. Det betyder faktisk, at man kan starte maskinen op fra hvor den kom til, når man kommer mandag morgen efter et strømsvigt i weekenden. Vores maskine benytter dog halvleder lager istedet for det magnetiske core lager, da det var biligere og hurtigere.

Claus ved RC 3600 med Thorkil, Peter og Uffe i baggrunden.

Parallel port til RC 3600 interface

PC fungerer som PTR500 strimmellæser

Uffe, Peter, Poul og Poul i samtale om en ny gammel disk som de vist ikke lige genkendte

Ovenstående gav os en undskyldning for at finde nedenstående fremragende billede i vort billedarkiv. Her er man Poul sidde ved GIER konsolbordet og køre en strimmel igennem en RC 2000 læser.

Poul fra sin tid hos RC i Aalborg

Vi havde i aften den store fornøjelse, at have besøg af Mogens Pelle. Han er en mand med sine meningers mod, og det blev til nogle ganske interessante diskussioner og historier. Vi håber rigtigt meget, at vi kan lokke ham med til et arrangement på et tidspunkt, da han har meget interessant at fortælle.

Poul-Henning, Mogens Pelle, Finn og Claus i samtale om Comal mv

Claus og Poul-Henning leger lystigt videre med RC 3600 (den “rigtige” fra Præstø – RC 7000 er originalen, en Data General Nova), som nu summer frejdigt i værkstedet.

RC 3600. Bygget i Præstø, og oprindeligt leveret til Slagelse Gymnasium & HF Kursus

Poul-Henning og Claus ved RC3600

Som man måske kan ane på billedet herover, så står bordene nu lidt anderledes. Der er nemlig nu kommet lys op i den nye sektion i værkstedet. Næste skridt bliver at montere de første hyldesektioner ovre fra “Møllen” under hylderne med måleapparaterne..

Finn, Poul, Poul-Henning, Carsten og Uffe i det nye værkstedsomårde

Ole og Claus gik og sparkede lidt dæk på RC 4000 og fik en snak om hvad der skulle til for, at få den helt fit for fight. Båndstationerne har lidt problemer med kapstanerne, hvor man har prøvet at belægge dem med nyt gummi, men det har vist sig ikke at været præcist nok udført. Derudover er kun 1 af diskene nogenlunde kørende. Der er lige så stille optræk til, at der også kommer til fokus på RC 4000 ud over GIER 🙂

Control Data 23122 Disk Storage Unit i RC 4000 farver

De torsdagsaktive var delte denne aften, da Claus, Finn, Mogens, Ole og Uffe var inde på Post & Telemuseet i Købmagergade. Der var åbning af udstillingen om fredagen, og de sidste detaljer skulle på plads. Ole hjalp Finn med, at få monteret de 3 info tablets. Mogens fik rettet lidt på GIER simulatoren og testet Nimbi spillet. Uffe og Claus fik opstillet OsWald i TV Stuen.

Udstillingen dækker gangen med en tidslinie, og så de 3 små lokaler. Du kan se nogle stemningsbilleder taget under opstillingen herunder.

Det bliver den helt korte version:

Overblik over værkstedet før det nye lys monteres

Poul-Henning og Claus ved RC7000

Macintosh Quadra 950

Carsten Skovmand var sammen med Erik Høg forbi med en kopi, af det meget flotte Hipparcos stjernekatalog, som de har været med til at udarbejde. Vi har tidligere i foreningen har fornøjelsen af et rigtigt godt foredrag med Erik på Kroppedal Museum. Han fik sig blandt andet en snak med Thorkil, om sin tid på Brorfelde sammen med Peter Naur.

Erik Høg i samtale med Thorkil Naur

The Hipparcos and Tycho Catalogues

Uffe med nyt legetøj

Legetøj

Uffe har været så venlig at donere en “dremel” til foreningen. Den er nu opsat i værkstedet klar til (mis-) brug.

RC3600

Poul-Henning og Claus er blevet nostalgiske og er begyndt at støve den gamle RC3600 af, som i sin tid stod på Slagelse Gymnasium. Der havde de begge to selv gået, og haft fornøjelsen af maskinen i sine velmagtsdage. Selve CPU enheden er en RC3800, og systemet omtales også fra tid til anden som RC7000, men den mest passende betegnelse skulle være RC3600. RC3600 er i virkeligheden blot en re-branded Data General Nova, som har fået et nyt mærke på fronten. De tidlige udgaver er fra Data General, men de senere modeller er lavet af Regnecentralen selv. Hvilken form for OEM aftale (om nogen!) der lå bag er uklart. RC tog oprindeligt maskinen ind til brug for Carlsberg Median Teleskopet.

Poul-Henning og Claus snakker RC3600

Henrik ved vores GIER

GIER Status

Henrik er stadig primus motor for, at få fikset de sidste små dårligdomme på vores kørende GIER. Det sidder han og pusler stille og roligt med, og der skal jo nusses lidt om sådan en gammel dame.

De kendte udståender der er for tiden er:

1) Strømforsyningen får problemer når den bliver varm.

2) O registeret – nogle bits kan ikke læses.

3) Strimmellæseren RC2000 og GIER snakker ikke så godt sammen.

Det er faktisk ganske interessant, at Henrik i forbindelse med fejlsøgning igennem tiderne har fundet 2 produktionsfejl fra fabrikken. Det skyldes i begge tilfælde kolde/svage lodninger.

Den ene blev fundet ved hjælp af et termo kamera på backplane. Håbet og mistanken var, at det var relateret til strimmellæseren, men viste sig at være ved 10,5V forsyningen.

Den anden var ved mikrokodelageret, hvor PM er med eller uden D modifyeren.

TeleType ASR 33

Nico med hovedet inde i en TeleType ASR-33

Nico var igang med, at modificere en TeleType ASR-33, så den slukker motoren, når der ikke er noget signal. Ellers står den og larmer ganske gevaldigt, også når den ikke laver noget.

TeleType model 33 blev produceret fra 1953 helt frem til 1985, hvor den blev afløst af den elektriske model 43. Model 33 fandtes i 3 varianter: ASR (Automatisk med strimmellæser), KSR (uden strimmel), og endelig en RO (uden tastatur). De kørte 7 bit og havde 1 bit til paritet. Der var også en “lillebror” i model 32, der så blot benyttede 5 bit.

Ole, Thorkil og Henrik har gang i en røverhistorie

DTMF adapter – stemningsbillede…

DTMF adapteren fik desværre brændt IO kredsen (6526) på to seperate Commodore 64. Fejlen var ikke så alvorlig endda, da det blot skyldes, at der ikke var helt styr på 5V forsyningen, da der var blevet flyttet rundt på ledningerne. Kredsen er kendt for sin følsomhed, og Uffe har igennem tiderne skiftet dem mange gang før.

Peter ved det nye/gamle Beovision så 80’ernes mikrocomputere kan opleves på autentisk vis

Mogens fik testet det nyindkøbte fladskærms TV til GIER emulatoren som skal bruge hos P&T. Den blev sat i Hotel-mode, så pilfingre skal have en fjernbetjening med hvis de vil lege med.

Poul-Henning sad og legede med, at få beskåret en masse indscannede sider fra Bell Systems Journal, som man kan læse om andetsteds.

Ny reol med assorterede Apple produkter

Per og Henrik har fået sorteret godt og grundigt i Apple udstyret. De er nu kommet så langt, at det mest interessante og repræsentative udstyr er kommet op på sin egen reol, så man kan overskue det. Det er rart at kunne se frugterne af de kæmpe sorteringsarbejde de har haft gang i.

En lettere frustreret Uffe

3 udgaver af DTMF boards

Uffe sad og var en smule frustreret. Han er nu igang med 3de udgave af DTMF boardet. Første udgave var en umiddelbar success, og virkede ved test. Der blev dog fundet en uhensigtsmæssighed. Diodekonfigurationen var ikke helt korrekt, så næste udgave var med en open collector buffer.

Men mere vil jo have mere. Denne løsning var ikke brug bar i forhold til de skrå retninger, og version 3 kom på banen. Vi har stadig selve dekoder chippen, men det 4-bit signal der kommer ud af den går nu direkte over i en Atmel AVR ATmega 168 P. Det er den samme chip som kendes fra Arduino boards. Den har så nogle GPIO pins som så køres direkte til joystick porten. Herved er det nemt at håndtere de skrå retninger hvor 2 pins skal sluttes på en gang. Løsningen blev valgt, da den var kendt og nem at gå til. “Ulempen” er så, at man når man bygger kredsløbet skal flashe et lille program på chippen. Det går lidt imod den oprindelige plan om, at det skulle være en hardware only løsning med diskrete komponenter, men har kun praktisk betydning når man bygger. Samtidig er kredsen så billig, at det er billigere end hvad vi kunne sammensætte med diskrete komponenter når man køber i løssalg.

Pallereoler på ny placering

De to sektioner af palle reolerne, der blev pillet ned ved værkstedet, for at give albuerum til bordene, har fundet deres nye placering. En del af pladsen på dem er allerede blevet lovet væk.

Commmodore loot

Der var rimeligt stille i juledagene, men vi er nu tilbage på fuld styrke igen. Finn var lige forbi d, 20 og 27/12 for at checke for evt. vand.

Junior afdelingen havde henover juledagene fået samlet en del Commodore loot sammen fra diverse tusk og byttehandler, som blev slæbt med ud i samlingen.

Oscilloskop

Poul-Henning fik sorteret osciloskoperne nogenlunde efter årgang, og fik dem op på de nye hylder ved værkstedet sammen med de andre måleapparater. Når vi efterhånden er blevet færdig med P&T udstillingen, så kan der bliver tid til at få ryddet det sidste op i værkstedet, så vi får et rigtigt godt arbejdsområde.

Bent kigger på ferritkernelager

Bent har siddet og kigget lidt på ferritkernelager, som er forløberen for det RAM kredse vi kender fra computere idag. Modulet han sidder og kigger på her er fra en IBM 70-etellerandet, og er en 32×32 matrice med 1024 bit. Det kom sig af et spørgsmål i forbindelse med P&T udstillingen: Hvad vejer en bit? Ud fra det er man så nået frem til, at én bit i DASK vejede 10 gram. Sætter man det i forhold til de størrelser vi arbejder med idag, så ville 1 gigabyte veje 80 ton – og det vil være for kernene alene!