Onsdag den 23. marts 2011 kl. 16.00
Sted: Tapeten, Magleparken 3-5, 2750 Ballerup
“Hvordan verdens hurtigste strimmellæser RC2000 blev til”
ved
Kurt H. Andersen
Kom og hør en beretning om Regnecentralens største salgssucces RC2000: Hvor kom ideen fra, hvordan foregik konstruktionen, og hvorfor blev den tekniske udformning som den blev.
Bemærk, at arrangementet starter kl. 16.
Med venlig hilsen
Dansk Datahistorisk Forening
Foreningen fejrer DASK’s fødselsdag med et arrangement om Norsk Data.
Søndag den 13.februar 2011 kl. 14.00 – ca. 16.30
Sted: Tapeten, Magleparken 3-5, 2750 Ballerup
Norsk Data
Norsk Data’s grundlæggelse, fantastiske vækst og hurtige nedtur
ved
Tor Olav Steine, tidligere Vice President, Business Development
Norsk Data var et bemærkelsesværdigt firma som i løbet af blot 20 år fra 1967 gik fra at være glimt i øjnene på nogle computer entusiaster til at blive nummer 2 i markedsværdi på Oslo’s aktiebørs. Herefter kollapsede firmaet inden for nogle få år uden åbenlys grund. Hvordan blev denne kolossale success mulig og hvorfor brød det hele sammen igen?
Norsk Data i Danmark
Villy S Rasmussen, tidligere marketingansvarlig i Norsk Data, Danmark
Villy Rasmussen vil fortælle om Norsk Data i Danmark i gennem årene frem til lukningen i 1992. Blandt andet om hvordan det var, at være et dansk datterselskab i en stor norsk virksomhed med tilhørende udfordringer og fordele samt om konkurrencesituationen med de lokale danske edb-virksomheder.
Claus M Andersen, tidligere produkt- og marketingchef i Norsk Data, Danmark
Claus Andersen vil fortælle om Norsk Data teknologi, software som hardware, samt om to kundecases – den ene tabt (Folketinget) – den anden vundet (Kirkeministeriet).
Det er interessant, om der kan trækkes paralleller mellem Norsk Data’s historie og tilsvarende danske virksomheders historie. Der vil blive mulighed for at drøfte dette med indlægsholderne på mødet.
For medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding til pt@datamuseum.dk nødvendig senest 6.februar.
NB: De næste medlemsarrangementer i 2011 er:
Med venlig hilsen
Dansk Datahistorisk Forening
Tirsdag den 9. november 2010 kl. 19.00
Sted: Tapeten, Magleparken 3-5, 2750 Ballerup
Harddiske og/eller magnetbånd – hvor går udviklingen hen ?
Magnetiske medier har så længe vi kan huske spillet en stor rolle for anvendelse og udvikling af computeren. Datahistorisk Forening har masser af eksempler på de ældre systemer og medier i sine samlinger i Ballerup, men hvordan ser det ud med disse teknologier lige nu, og hvor går udviklingen hen. Det vil vi gerne prøve at belyse med dette aftenarrangement med specialister på området.
Nutidens harddisk
ved
Mikkel Fougt Hansen, Ph.D., Lektor, DTU Nanotech – Institut for Mikro- og Nanoteknologi
Harddisken har gennemgået en utrolig udvikling siden den første disk blev introduceret i 1956 frem til nutidens nanoteknologi-baserede harddisk, hvor arealet af en bit er reduceret ca. 100 millioner gange. Denne udvikling er et resultat af utrolige fysiske gennembrud og omfattende ingeniørudvikling af alle aspekter af harddisken. Ved dette indlæg vil du høre om, hvordan information lagres i en harddisk. Du vil høre om de vigtige skridt i harddiskens udvikling, der har ledt til nutidens harddisk, og om de udfordringer der er for den fortsatte udvikling.
State of the art Tape-teknologier
ved
Leif Schiøler, Backup and Archive Solutions Business Leader, IBM Danmark
Mange siger i dag, at lagring på magnetbånd hører fortiden til. I dette indlæg vil vi få belyst, hvorfor IBM mener, at dette ikke er tilfældet. Tape-teknologierne lever i bedste velgående, og vi skal høre, hvilken vej de udvikler sig. Er rygterne om mediets snarlige død overdrevne? Kom og dan dig dit eget indtryk.
Leifs slides som PDF
Artikel fra IBM J. Res. & Dev.
2 ekstra slides.
For medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding unødvendig.
Med venlig hilsen
Dansk Datahistorisk Forening
Tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 19.30
Sted: CSC, Auditoriet, Retortvej 8, 2500 Valby
Et liv med CPR systemet
For de fleste af os er CPR nummeret i dag noget ganske dagligdags og vi tænker sjældent over, hvor betydningsfuldt dette nummer og systemerne bag det har været for udviklingen af it-systemerne i både den offentlige og private sektor i Danmark.
Sammen med Datacentralens Historiske Forening, CSC-veteranerne og DACE-klubben indbyder Dansk Datahistorisk Forening til et arrangement, hvor vi skal høre om CPR systemets historie.
Carsten Schouw, CSC Danmark, har været beskæftiget med CPR opgaven siden 1973 og vil fortælle om sit liv med CPR. Vi skal bl.a. høre om CPR’s udvikling gennem mere end 40 år, om vedligeholdelse og drift, om brugersiden og, hvis tiden tillader det, om systemeksport aktiviteter.
For medlemmer med evt. ledsager.
Af sikkerhedsmæssige årsager skal CSC have oplyst navne på ALLE deltagere. Tilmelding til arrangementet er derfor nødvendigt. Tilmelding kan ske pr. mail til pt@datamuseum.dk og skal ske senest den 15. oktober 2010.
Med venlig hilsen
Dansk Datahistorisk Forening
Torsdag den 6. maj 2010 kl. 19.30 på Kroppedal Museum,
Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup.
Offentlig transport: Buslinie 143 fra Ballerup St./Vallensbæk St. til Risby. Derefter 1,5 km til fods / ca. 20 min.
Foredragene er gratis og foregår fortrinsvist på engelsk. Tilmelding sker på info@kroppedal.dk
Astrometriske og databehandlingsmæssige udfordringer gennem tiderne belyses gennem to foredrag af førende forskere på området (se https://www.kroppedal.dk/astronomi/gaia.html og https://www.astro.lu.se/~lennart/Astrometry/). Tankevækkende at GIER blev konstrueret for 50 år siden med henblik på at løse 104 lineære ligninger med lige så mange ubekendte – nu handler det om med dagens computerteknologi at løse ulineære ligninger med en milliard ubekendte !
From an experiment in 1925 to the Hipparcos and Gaia space missions (indlæg evt. på dansk)
A teenager, Bengt Strömgren, made an astrometric experiment in 1925 which had wide-reaching consequences. The direct connection from Strömgren’s photoelectric recording of stellar transits on the old meridian circle in Copenhagen to the Hipparcos and Gaia space missions is presented in the lecture. Peter Naur was astronomer and I was his student and collaborator 1953-58 and very interested in techniques. Working in the Hamburg Observatory from 1958-73 I invented and developed a semi-automatic meridian circle for an expedition to Perth in Western Australia and a GIER computer went with it. With this experience I could make a new design of an astrometric space mission in 1975 which developed into the Hipparcos mission.
In 1973 I found Lennart Lindegren as a young student in Lund and from 1976 he was the key person in the Hipparcos data reduction. – This must be seen on the astronomical background of the past century. Astrophysics flourished, but this brought astrometry almost to extinction because it was considered to be dull and old-fashioned, especially by young astronomers. Astrometry is the old branch of astronomy, in fact 2000 years of age, which performs accurate measurements of positions, motions and distances of stars and other celestial bodies, and astrometric data are of great scientific and practical importance for investigation of celestial phenomena and also for control of telescopes and satellites and for monitoring of Earth rotation.
GIER installation in Perth, photo: Bernd Loibl
Gaia – solving non-linear equations with a billion unknowns (indlæg på engelsk)
Gaia builds on the extremely successful Hipparcos mission, launched in 1989 by the European Space Agency, in order to map the sky with unprecedented accuracy and detail. Taking advantage of the latest detector technology, manufacturing methods, and high-power computing, Gaia will outperform Hipparcos by many orders of magnitude in terms of accuracy, number of objects, and volume of space surveyed.
Gaia is to be launched in September 2012, and will after a few months take up its observing position at the Lagrange point L2, 1.5 million km away from the Earth. During five or six years it will continuously scan the whole sky, registering the exact positions and motions of a billion stars, and dispatch an enormous quantity of data back to the Earth. The processing of this data, converting it to a star catalogue eagerly awaited by astronomers around the world, is by itself a great challenge, perhaps as large and difficult as the making of the satellite. It is estimated that the data analysis effort to produce the Gaia catalogue is about one sextillion (1021) floating point operations. A significant part of this is the simultaneous determination of the positions, proper motions and parallaxes of more than one billion stars, which requires the solution of a non-linear least-squares problem with several billion unknowns.
In this talk I will give a general overview of Gaia and its current status, and explain why the data analysis must involve the solution of extremely large systems of equations. In fact, it is only thanks to the steady increase in computing power, following Moore’s law, that this problem can practically be solved in time for the launch of Gaia.
Generalforsamling i Dansk Datahistorisk Forening. Se indkaldelsen. Se Nico de Jongs foredrag om fjernskrivere.
Tirsdag den 16. marts 2010 kl. 19.30
DDHF’s lokale på “Tapeten” Magleparken 3-5, Ballerup
Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet, fortæller…
Historier om multiprogrammering i Danmark 1967 til 1975
Regnecentralens tredje computer, RC 4000, startede i 1967 som en datalogger til en kemisk fabrik i Pulawy, Polen. Der var interrupts og dermed et grundlag for multiprogrammering. I de følgende år indtil 1972 udviklede Regnecentralen egentlige operativsystemer til RC 4000. Jeg var en af hovedpersonerne i den udvikling. Det var overraskende svært. Vi måtte selv udvikle de grundlæggende begreber, og det gik ikke altid lige godt. Til gengæld var vi meget effektive til at teste operativsystemet. Det klarede vi med 2 gange 15 minutters computertid om dagen. Systemerne blev umådeligt driftsikre og RC 4000 kørte i månedsvis uden genstart.
Nogle af os brugte senere principperne til el-distributionssystemer hos BBC (nu ABB). Det er nok de mest succesfulde projekter jeg har deltaget i. Vi havde lært af erfaringerne. Alligevel gav vores første installation 10 minutters strømafbrydelse i hele Himmerland. Det skyldtes ikke en programmeringsfejl, men en manglende forståelse af kravene.
I den samme periode blev UNIX udviklet i USA. Mens UNIX lever i bedste velgående, er Regnecentralens systemer uddøde. Det er der mange årsager til.
Jesper Naur, ABB A/S:
Multiprogrammering på PDP-11 under RSX – belyst med centrale eksempler fra fjernkontrolsystemet BECOS-30
BECOS-30 var en videreudvikling/efterfølger af Indactic 33/20 systemet. Systemet kørte under RSX. Foredraget vil omhandle:
Implementationen af en semafor-monitor på PDP-11 med særlig fokus på de forhold, der gør sig gældende under operativsystemet RSX.
Implementationen af BECOS-30’s dobbelt-systems-funktion, med særlig fokus på, hvordan opstarten af standby-systemet foregår.
Eventuelt, hvis tiden tillader det, et meget hurtigt spring næsten til nutiden med en kort omtale af nogle af de systemer, vores kunder bruger i dag.
Arrangementet er for DDHF’s medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.
Vel mødt den 16. marts 2010
Bestyrelsen
DASK’s fødselsdag 2010 afholdes i år
Lørdag den 13. februar kl. 14.00 – ca. kl. 17
Sted: IT Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, 2300 Kbhvn. S
ALGOL 60
For 50 år siden – i januar 1960 – blev programmeringssproget ALGOL diskuteret og finpudset på et internationalt møde med 13 deltagere fra Danmark, England, Frankrig, Holland, Schweiz, Tyskland og USA. Peter Naur færdigredigerede rapporten ALGOL 60, udgivet af Regnecentralen Februar 1960. Mødet 13. februar i år er derfor helliget ALGOL 60 med foredrag af den hollandske historiker Huub de Beer (på engelsk) og Peter Naur (på dansk).
ALGOL 60 is almost forgotten, it now is one of many dead programming languages. Once, however, ALGOL 60 was the lingua franca of computer science. And it was more than just another programming language like FORTRAN or COBOL. The development of ALGOL 60 and its successor became an international vessel for discussions about programming languages, translator writing, programming, and more. The ALGOL effort acted as a catalyst in bringing about computer science as an independent scientific field with its own agenda, theory and tools.
Med udgangspunkt i mit arbejde med ALGOL 60 vil jeg fortælle om mine bidrag til nogle af de emner om programmering, der især blev diskuteret i perioden 1960-90. Mit syn på disse emner vil jeg diskutere i lyset af en bredere sammenhæng med menneskelig tanke og forståelse.
Arrangementet er for foreningens medlemmer med evt. ledsager(e). Tilmelding er ikke nødvendig.
Vel mødt den 13. februar
Bestyrelsen
DDHF får besøg af IDA-IT. Søren Lauesen fortæller om multiprogrammering i Danmark 1967-75.
Torsdag den 12. november 2009 kl. 19.30
Sted: Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1310 København K
CPR
Når danskere griber deres pengepung, finder de et gult sygesikringsbevis. Her står hvem deres læge er, hvilken kommune kortet er udstedt i og ikke mindst, hvad deres CPR nummer er.
For de fleste af os er CPR nummeret noget ganske dagligdags og vi tænker sjældent over, at dette ticifrede nummer har en unik historie. Denne historie sætter Dansk Datahistorisk Forening og Medicinsk Museion til debat den 12. november 2009.
I år er det 50 år siden at IS Datacentralen af 1959 blev oprettet. Her i dette selskab startede den tekniske udvikling af CPR registeret og en lang række forskellige registreringsredskaber er blevet benyttet i driften af systemet f.eks. magnetbånd og hulkort. Disse redskaber ligger til grund for meget af den epidemiologiske forskning, hvor Danmark, netop i kraft af CPR systemet, udgør et mønsterstudie.
Det er denne historie om CPR systemet og sammenhængen med den epidemiologiske forskning som Dansk Datahistorisk Forening og Medicinsk Museion sætter fokus på. Vi har inviteret tre oplægsholdere der vil give deres personlige vinkel på denne historie. De tre oplægsholdere er:
Efter oplæg og debat er der mulighed for at besøge Medicinsk Museions særudstilling, Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid, der er blevet til bl.a. i et samarbejde med Dansk Datahistorisk Forening. Udstillingen vil være åben frem til kl. 22.00.
For medlemmer og evt. ledsager. Der serveres en enkel forfriskning (kaffe/vand).
Med venlig hilsen
Dansk Datahistorisk Forening og Medicinsk Museion
NB: Parkering på Esplanaden eller i Amaliegade. Der kan ikke parkeres i Bredgade, og i Fredericiagade er der kun få pladser. Kom i god tid, der er kun siddepladser til de første ca. 100 deltagere !