Nu foreligger programmet for HiNC4 konferencen 13.-15.august på IT-Universitetet.
Der er mange spændende indlæg – flere fra foreningens medlemmer.
Se programmet her: HiNC4 konferenceprogram
Tilmelding til konferencen kan ske her: https://hinc4.org/

Bent Bæk Jensen og Ole Brun Madsen har skrevet en bog om PAXNET – et X.25 baseret datanet, udviklet i et samarbejde mellem RECAU, JTAS, KTAS og Regnecentralen. Ved dette medlemsarrangement fortæller de historien om PAXNET.
Indleder med at sætte scenen for PAXNET og fortæller hvorfor teleselskaberne bliver interesseret i datakommunikation, om standardiseringstiltag og om etablering af det umage samarbejde mellem JTAS, RC, KTAS og RECAU samt om teleliberaliseringen i 1980’erne. Afslutningsvist vil Ole Brun reflektere over, hvad der kom ud af indsatsen og komme ind på internationale relationer, EU’s betydning samt udnyttelsen af PAXNET kompetencen i andre sammenhænge.
Efter Ole Brun’s indledning fortæller Bent Bæk om PAXNET’s tekniske opbygning, om OSI reference modellen og om hvilke tilslutninger, der var til PAXNET. Bent kommer også ind på PAXNET som offentligt netværk og på, hvilke kunder der var tilkoblet nettet.
Bogen om PAXNET vil være til salg ved arrangementet for Kr. 200 (pris i fri handel Kr. 250).
Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.
Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening
![]()
Præsentationen gennemgår og illustrerer mainframens udvikling fra 1964 til i dag – ved at udvælge og dykke ned i nogle områder og udfordringer, som indlægsholderen har gennemlevet sammen med mainframen i denne periode.
IBM annoncerede den moderne mainframe S/360 den 7.april 1964. Der var tale om afgørende nytænkning eller “innovation” på en række områder. Det mest væsentlige var definitionen af en komplet, sammenhængende og “udvidbar” arkitektur. Det vil sige, man opsatte regler for et fælles instruktionssæt, “addressing” skema og I/O struktur for alle systemer, hvad enten de var “små” eller “store” og hvad enten de var “nuværende” eller “fremtidige” systemer. Arkitekturen sikrede binær “upwards og downwards” kompatibilitet for programmer, som “kørte” på systemer som fulgte denne arkitektur uanset, hvor systemelementerne blev udviklet, hvem der udviklede systemerne, hvilken teknologi der blev anvendt etc. Sagt anderledes, man adskilte funktioner og funktionelle grænseflader fra implementering.
Det betød, at man fra 1964 til nu konstant har været i stand til at udnytte ny teknologi, når den var økonomisk og teknisk relevant. Mainframen har derfor gennemgået en lang række teknologiske og funktionsmæssige udviklinger siden 1964, og arkitekturen er også blevet udvidet i en lang række mindre og nogle få store trin. Den moderne mainframe kan naturligvis stadig køre de programmer og løsninger, som er udviklet siden 1964. Men den understøtter samtidig alle moderne applikationer. IBM har desuden integreret mainframens arkitektur med UNIX, Linux, x/86 og andre arkitekturer og applikationstekno-logier i en hybrid og fuldt virtualiseret systemstruktur.
… Pause med forfriskning …
Givet den hastige udvikling som IT og IBM’s mainframe har gennemlevet siden introduktionen af System/360 i 1964 vil Henrik positionere IBM’s nuværende mainframe mod andre server systemer og fokusere på dens dyder såsom høj tilgængelighed, sikkerhed, kompatibilitet og ydelse. Myten om dens død er stærkt overdrevet, idet den har opnået at blive den største inden for store server systemer målt på både ydelse og udbredelse.
Efter ovenstående indlæg er der rundvisning i grupper i IBM’s Client center/serverrum, hvor udstillingen kan beses. Peter Lange vil fortælle om udstillingen og Per Rosenquist fortæller om serverne.
______________________________________
Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding med navne på deltagere til pt@datamuseum.dk er nødvendig senest torsdag den 6.februar. Husk at oplyse navne – der skal fremstilles gæstekort i forvejen.
Vel mødt,
Dansk Datahistorisk Forening
Sidste torsdag tog Jørgen Bøgvald sig af de System/36 maskiner vi fik doneret i juli sidste år af Poul Seebach. Her er hvad Jørgen oplevede:
Oversætterteknik har siden starten i 1950erne udviklet sig på flere måder, fra simpel scanning og parsing til avancerede typesystemer, og fra flerpassage-oversættere til enkeltpassage-oversættere og tilbage igen.
Samtidig har programmeringssprogene udviklet sig (fra assembler via Fortran og Pascal til fx Haskell og Scala), mens den gamle vision om et universelt mellemsprog UNCOL først i 1990erne er blevet nogenlunde realiseret i form af Java Virtual Machine og .NET Common Language Infrastructure.
Peter Sestoft giver et historisk overblik over udviklingen af oversætterteknik og tilgrænsende emner såsom programmeringssprog, programbiblioteker, operativsystemer, maskinsprog og mellemsprog.
Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.
Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening
Fra i dag og frem til 19.december kan de væsentligste dele af udstillingen “Danskerne og Datamaterne – 50 års samspil med computerne” ses på DTU Biblioteket i Lyngby, Anker Engelunds Vej 1, bygning 101D.
Udstillingen er etableret i et samarbejde mellem Teknologihistorie DTU , DTU Bibliotek – Danmarks Tekniske Informationscenter og Datahistorisk Forening.
Slides fra arrangementet findes her.
Siden slutningen af 80’erne er milliarder af digitale billeder blevet komprimeret med JPEG. I aftenens foredrag fortælles JPEG’s tilblivelseshistorie fra europæisk teleselskabsprojekt til interna-tional standard. Der gives en overordnet gennemgang af den algoritme, der benyttes i metoden og de parametre, der styrer kvaliteten. Til slut ses på moderne alternativer til JPEG classic, så som JPEG2000 og Googles nye WebP.
Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.
Med venlig hilsen
Datahistorisk Forening
De nordiske lande var tidligt blandt de bedste i verden til at benytte IT-teknologi i udviklingen af velfærdssamfundet. Vi fik CPR-numre, kildeskat, Dankort, m.m. Historien bag den skal skrives nu, medens den kan huskes. Hvis du deltog i udviklingen, bør du også deltage i konferencen History of Nordic Computing (HiNC4) i København i august 2014.
Slå op på https://www.hinc4.org og læs i Call for Papers, hvordan du kan give dit bidrag til konferencen. Bidragene samles i en bog, der udgives af Springer Verlag.
På hjemmesiden finder du oplysning om tidsfrister, konferencetidspunkt og konferencested, deltagerafgifter, m.m.
HiNC4 organiseres af Dansk IT, Datahistorisk Forening og IT-Universitetet.