DASK’s fødselsdag 13.februar 2014 hos IBM – 50 året for IBM System/360 arkitekturen

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening 

Torsdag den 13.februar 2014 kl. 19.00 – ca. 22.00

Sted: IBM Danmark, Nymøllevej 91, 2800 Kgs. Lyngby

 

”Mainframen fra System/360 til nu – de første 50 år…” ved Svend Erik Bach, IBM Distinguished Engineer

Slides

Præsentationen gennemgår og illustrerer mainframens udvikling fra 1964 til i dag – ved at udvælge og dykke ned i nogle områder og udfordringer, som indlægsholderen har gennemlevet sammen med mainframen i denne periode.  

IBM annoncerede den moderne mainframe S/360 den 7.april 1964. Der var tale om afgørende nytænkning eller “innovation” på en række områder. Det mest væsentlige var definitionen af en komplet, sammenhængende og “udvidbar” arkitektur. Det vil sige, man opsatte regler for et fælles instruktionssæt, “addressing” skema og I/O struktur for alle systemer, hvad enten de var “små” eller “store” og hvad enten de var “nuværende” eller “fremtidige” systemer. Arkitekturen sikrede binær “upwards og downwards” kompatibilitet for programmer, som “kørte” på systemer som fulgte denne arkitektur uanset, hvor systemelementerne blev udviklet, hvem der udviklede systemerne, hvilken teknologi der blev anvendt etc. Sagt anderledes, man adskilte funktioner og funktionelle grænseflader fra implementering.

Det betød, at man fra 1964 til nu konstant har været i stand til at udnytte ny teknologi, når den var økonomisk og teknisk relevant. Mainframen har derfor gennemgået en lang række teknologiske og funktionsmæssige udviklinger siden 1964, og arkitekturen er også blevet udvidet i en lang række mindre og nogle få store trin. Den moderne mainframe kan naturligvis stadig køre de programmer og løsninger, som er udviklet siden 1964. Men den understøtter samtidig alle moderne applikationer. IBM har desuden integreret mainframens arkitektur med UNIX, Linux, x/86 og andre arkitekturer og applikationstekno-logier i en hybrid og fuldt virtualiseret systemstruktur.

… Pause med forfriskning … 

“IBM Mainframe anno 2014” ved Henrik Thorsen, teknisk direktør i IBM Danmark

Givet den hastige udvikling som IT og IBM’s mainframe har gennemlevet siden introduktionen af System/360 i 1964 vil Henrik positionere IBM’s nuværende mainframe mod andre server systemer og fokusere på dens dyder såsom høj tilgængelighed, sikkerhed, kompatibilitet og ydelse. Myten om dens død er stærkt overdrevet, idet den har opnået at blive den største inden for store server systemer målt på både ydelse og udbredelse.

  

Efter ovenstående indlæg er der rundvisning i grupper i IBM’s Client center/serverrum, hvor udstillingen kan beses. Peter Lange vil fortælle om udstillingen og Per Rosenquist fortæller om serverne.   

______________________________________

 

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding med navne på deltagere til pt@datamuseum.dk er nødvendig senest torsdag den 6.februar. Husk at oplyse navne – der skal fremstilles gæstekort i forvejen.

  

Vel mødt,

Dansk Datahistorisk Forening

 

 

IBM System/36 spiller igen på Tapeten

Sidste torsdag tog Jørgen Bøgvald sig af de System/36 maskiner vi fik doneret i juli sidste år af Poul Seebach. Her er hvad Jørgen oplevede:

9.januar kom så dagen hvor jeg efter godt 25 år igen fik fingerene i en (eller  rettere to) IBM System/36.
Da de jo er beregnet til et almindeligt kontor-miljø er det kun at  tilslutte almindelig 230V og forbinde en 5250 skærm.
Systemerne har sidst haft strøm på i juli 2013 så der forventedes ingen  problemer her.
Jørgen ved tastaturet
Start-proceduren på den ældste 5362 blev igangsat med spænding. Den tog  laaang tid, jeg havde ingen erindring om hvorledes den plejede at forløbe.
Men pludselig kom der nogle store tal på skærmen 9, 8, 7….. så der var  liv i “dyret”.
Heldigvis var password-sikkerheden slået fra af den tidligere ejer, så det  var kun brugerid’en der skulle gættes!
S/36 er et simpelt men meget brugervenligt system, bla. pga. omfattende  menuer, men man kan også anvende kommandoer direkte.
Så jeg fik kigget mig lidt omkring i systemet. Jeg kunne konstatere at den  havde hele 640K main-storage (som IBM kaldte RAM dengang).
Man skal huske på at det er et 16-bit system der kun kan håndtere 64K pr.  program, normalt skrevet i RPGII.
Efterfølgende gentog jeg proceduren med den “nye” 5363 og her forløb det  helt på samme måde.
Systemet var (sidst) installeret i 1998 og har 2048K main-storage og 2 stk.  3,5” diske på hver 320MB.
Jeg kan huske at IBM dengang var stolte over at kunne presse så stor  kapacitet ned i den størrelse!
Det er jo ikke helt så spændende når tingene går så let, men det var jo  også kundernes oplevelse dengang – det virkede bare!
Jeg vil fremover prøve at se lidt på de primitive spil etc. der vist ligger  på maskinerne, ligesom jeg vil se om jeg kan få tid til at gen-implementere mit  gamle mastermind-spil i en S/36-version. Det spil er oprindelig lavet til en S/3  model 6 og 8, S/32 og S/34.
Vi har også kørt det på Henks S/3 model 10 og  på en S/3 PC-emulator, endelig har jeg på et tidspunkt lavet en java-version til  min gamle Nokia mobil-telefon.
Hidtil har PC-emulatoren haft “hastighedsrekorden” skarpt efterfulgt af  Nokia’en, så det kan være lidt spændende at se hvordan S/36 klarer sig. IBMs  midrange systemer var ikke just kendt for CPU-kraft – snarre tværtom.

Arrangement om oversættere og sprog den 23/1-2014

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening

Torsdag den 23.januar 2014  kl. 19.30

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Den historiske udvikling i oversættere og programmeringssprog

Peter Sestoft, professor IT-Universitetet

Slides 

Oversætterteknik har siden starten i 1950erne udviklet sig på flere måder, fra simpel scanning og parsing til avancerede typesystemer, og fra flerpassage-oversættere til enkeltpassage-oversættere og tilbage igen.

Samtidig har programmeringssprogene udviklet sig (fra assembler via Fortran og Pascal til fx Haskell og Scala), mens den gamle vision om et universelt mellemsprog UNCOL først i 1990erne er blevet nogenlunde realiseret i form af Java Virtual Machine og .NET Common Language Infrastructure.

Peter Sestoft giver et historisk overblik over udviklingen af oversætterteknik og tilgrænsende emner såsom programmeringssprog, programbiblioteker, operativsystemer, maskinsprog og mellemsprog.

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.

 

Med venlig hilsen

Datahistorisk Forening

Danskerne og Datamaterne nu på DTU Biblioteket

Fra i dag og frem til 19.december kan de væsentligste dele af udstillingen “Danskerne og Datamaterne – 50 års samspil med computerne” ses på DTU Biblioteket i Lyngby, Anker Engelunds Vej 1, bygning 101D.

Udstillingen er etableret i et samarbejde mellem Teknologihistorie DTU , DTU Bibliotek – Danmarks Tekniske Informationscenter og Datahistorisk Forening.

    

 

 

 

 

 

Arrangement om JPEG standarden – 30.oktober kl. 19.30

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening

Onsdag den 30.oktober 2013  kl. 19.30

 

Sted: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

  

JPEG – en standard med danske rødder
Birger Niss, tidligere KTAS

Slides fra arrangementet findes her.

 

Siden slutningen af 80’erne er milliarder af digitale billeder blevet komprimeret med JPEG. I aftenens foredrag fortælles JPEG’s tilblivelseshistorie fra europæisk teleselskabsprojekt til interna-tional standard. Der gives en overordnet gennemgang af den algoritme, der benyttes i metoden og de parametre, der styrer kvaliteten. Til slut ses på moderne alternativer til JPEG classic, så som JPEG2000 og Googles nye WebP.  

Arrangementet er for medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding ikke nødvendig.

 

Med venlig hilsen

Datahistorisk Forening

 

 

IT og nordisk velfærd

De nordiske lande var tidligt blandt de bedste i verden til at benytte IT-teknologi i udviklingen af velfærdssamfundet. Vi fik CPR-numre, kildeskat, Dankort, m.m. Historien bag den skal skrives nu, medens den kan huskes. Hvis du deltog i udviklingen, bør du også deltage i konferencen History of Nordic Computing (HiNC4) i København i august 2014.

Slå op på https://www.hinc4.org og læs i Call for Papers, hvordan du kan give dit bidrag til konferencen. Bidragene samles i en bog, der udgives af Springer Verlag.

På hjemmesiden finder du oplysning om tidsfrister, konferencetidspunkt og konferencested, deltagerafgifter, m.m.

HiNC4 organiseres af Dansk IT, Datahistorisk Forening og IT-Universitetet.

På opdagelse i magasinerne

En lille udvalgt skare fra foreningen var på besøg hos Teknisk Museum i Helsingør d. 11/7-2013, hvor vi havde fået lejlighed til at kigge lidt på magasinerne. Undskyldningen var, at vi skulle hente det GIER tromlelager de havde lånt i forbindelse med DASK jubilæet i 2007. Niels hos DTM var så venlig at finde nogle effekter frem, som vi så gerne ville kigge nærmere på ved samme lejlighed.

GIER tromle lageret
er, modsat de andre tromlelagre vi har, endnu ikke blevet aflæst, da den blev lånt ud førend vores egen GIER var fit for fight. Ikke, at der er tale om de store datamængder: Den har 320 spor af 40 ord (42-bit) og 4 clock spor. For dem der ikke lige er så stærk i hovedregning skulle det give (320 spor x 40 ord x 42 bits) / 8 bit = 67.200 bytes / 1024 bytes = 65,625 kilobytes. Dette er ca. 13 gange så meget som hovedlageret – tilgengæld kunne man have 3 af dem på en GIER. Man sagde tidligere, at den vejede 1 kilo pr. kilobyte, men det passer nu ikke helt, da den “kun” vejer ca. 40 kilo. At GIER håndterede så små datamængder er interessant, da den blev benyttet næsten lige så meget til administrative systemer (der kræver meget data håndtering) som tekniske beregninger (hvad maskinen egenligt var bygget til).

Niels (DTM), Poul, Finn og Thorkil ved afhentning af DDHF GIER tromle på DTM

DTM har en komplet GIER konsol stående i magasinet. Niels havde sikret, at den var tilgængelig og det var med stor spænding vi kiggede på den. Vi håbede, at den måske var i bedre stand end den vi selv havde. Desværre var konsol skrivemaskinen (IBM Model B Typewriter med modifikationer) i cirka samme stand, som da vi renoverede vores egen. Da vi satte størm på den knurrede motoren hvilket er et godt tegn, men den kunne ikke bevæge sig. Der ligger derfor et større rensningsarbejde for at få den i omdrejninger igen.

GIER konsol fra DTM magasin

Konsollen stod oprindeligt hos Regnecentralen i Aalborg. Lidt sjovt, når vi nu havde Poul med, som har ledet afdelingen deroppe. Yderligere kunne Finn fortælle, at de tilhørende speciallavede skriveborde var lavet hos Ligkistesnedkeren i Præstø. De findes stadig under navnet Frombergs Snedkeri I/S.

Control Data diske for RC 4000 tv. og RC 4000 CPU og I/O enhed bagerst th.

De havde ligeledes en RC 4000 stående i magasinet. Vi blev lidt kede af, at se under hvor dårlige forbehold den i virkeligheden bliver opbevaret i en simpel pladehal. Vi ser det jo som en delikat lille maskine, hvor den mere opbevares som en klump jern.

RC315 fra DTM magasin

Derimod har nogen på et tidspunkt syntes at konsollen så interessant ud og fået den flyttet over på deres “gode” magasin. Der er en fornemmelse af, at den nok er blevet fordi den var visuelt tidstypisk, og en ganske flot skrivemaskine. Det er ganske rigtigt en IBM model 73 skrivemaskine men med et RC 315 stik på. Kigger man nærmere vil man dog på bagsiden finde 2 styk 96-pins ELCO stik. Dette viser, at det er en modificeret maskine så den kunne bruges som konsol på en RC 4000, og stikkene er til kablerne. Kabler og ELCO stik er af samme type som også bruges til hhv. høj- og lavhastighedsbussen på RC 4000, og føres direkte over i CPU enheden hvor der sidder en typewriter controller (TYC). Skrivemaskinen har ligesom på GIER et massivt parallelt interface med 4 ledninger per tegn (2 til knap og 2 til skrive). Vi er meget interesseret i denne, da vi som de eneste har en kørende RC 4000 installation, men desværre ikke den originale konsol. Den er blevet slidt op igennem tiden, og vi benytter nu en senere seriel konsol. Os bekendt er der kun 2 RC 315 tilbage. Denne og så muligvis en på Energimuseet.

Hvor Niels havde det fint med, at sætte strøm til GIER konsollen, så var der herovre en lille smule tøven. Nu stod den heldigvis tæt på en stikkontakt, og så gik tingene ligepludseligt hurtigt. I videoen herover kan du se den hvordan den lystigt brummer. Den virker til at være i rigtig god stand. Vi vil nu søge om at få lov til at låne den. Både for, at kunne lave foto dokumentation af et komplet system, også meget gerne prøve den op imod vores TYC og se et komplet system snurre, hvis vi kan få lov.

DASK Random numre (Isaks device)

Finn havde i databasen fundet noget andet han gerne ville kigge på, som viste sig at være ganske interessant. Vi troede ikke den fandtes længere, og ærgerligt nok var den ikke fremme til DASK jubilæet. Men glæde var stor, da vi fandt “Isak’s Device”. En tilfældighedstalgenerator lavet af Henning Isaksson, som sampler hvid støj fra radiorør for at kunne lave “ægte” tilfældige tal på DASK, og ikke blot pseudo tilfældige tal.

Olivetti Programma 101 fra DTM magasin

Thorkil nørkler jo med foreningens egen Olivetii Programma 101. Han ville derfor gerne kigge på den som DTM havde i magasinet. Den var i ualmindelig god stand. Ikke nok med det, så var der både magnetkort, manualer og en række interessante programmer.

50års dagen for Christian Rovsing A/S – 1.september 2013 kl. 14.00

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening og ”Rovsingers” til

50 årsdagen for Christian Rovsing A/S

 

Søndag den 1.september 2013  kl. 14.00

Sted: Lautrupvang 2, 2750 Ballerup

 

Den 1.september 2013 er det 50 år siden, at Christian Rovsing A/S blev stiftet. Det markerer Dansk Datahistorisk Forening og ”Rovsingers” gruppen med et arrangement på dagen, søndag den 1.september 2013 om eftermiddagen.   

Christian F. Rovsing vil tale om Ariane projektet. Axel Hvidtfeldt, Ole Nymann og Claus Jepsen vil bidrage med deres oplevelse af pionerånd, sammenhold og samarbejdsrelationer i de tidlige år i virksomheden.

Axel Hvidtfeldts slides om CR-AS

Ole Nymanns slides om TOSCA

 

Pionertiden fik stor betydning for de mange hundrede medarbejdere og kom til at præge forholdene også i en række af de efterfølgende virksomheder i den danske dataindustri.

Datahistorisk Forening vil ved arrangementet endvidere overrække tidligere borgmester i Ballerup Ove E. Dalsgaard æresmedlemsbevis. 

 

Efter og mellem indlæggene vil der være mulighed for socialt samvær og en forfriskning.

Vi beder om tilmelding til arrangementet ved tilbagemelding til cra50@datamuseum.dk   

 

Vel mødt den 1.september 2013,
Datahistorisk Forening og ”Rovsingers”

Apple Lisa elefantkirkegård

Vi har været så heldige, at modtage intet mindre end en lille elefantkirkegård fra Bo Holst Christensen. Henrik var forbi og hente en større samling af Apple stumper og reservedele. Der var mange interessante effekter, men det største scoop er nok antallet af Apple Lisa stumper. Vi er meget meget glade for donationen, men det var med en ambivalent følelse vi kiggede kasserne igennem. Apple Lisa stumperne kommer nemlig tydeligvis fra kørerne systemer, der i sin tid er blevet rippet. Som Henrik udtrykte det: “Lidt, lige som at stå tilbage med stødtænderne”. Og nu er elfenben jo i sig selv heller ikke helt uden værdi.
Dette er især postitivt for os, da vi gerne vil have en kørende samling. Vi har i forvejen 2 komplette Apple Lisa 2 som kan køre. Den ene har dog en defekt på strømforsyningen, som vi ikke har fået kigget på endnu. Med i samlingen var der 5 reservestrømforsyninger, hvilket betyder vi nu hurtigt også kan få begge Lisa’er i fuld kampform.

Herunder kan du se nogen af godbidderne der er kommet ind:

5 stk. Apple Lisa PSU (en er defekt)

Apple Lisa afbryder knap

Det vil være usædvanligt at ligge med 5 afbryderknapper som reservedel. Og da der også er 5 af hver af de resterende stumper, så konkluderer vi, at stumperne kommer fra et antal maskiner som er blevet rippet. Dette borger godt for vores muligheder for at holde vores fungerende Apple Lisa kørende i mange år fremover.

Henrik står med et Apple Lisa billedrør

Et billerør er med fladskærmenes fremmarch heller ikke nemme at få fingre i længere. Denne ser endda ud til at være i fin stand uden nogen burn-in.

Henrik står med et Apple Lisa System IO expansion board

Der var også nogle udvidelseskort til Lisa. Nogle var System I/O kort vi endnu ikke har fået undersøgt nærmere, og så var der 2 stk. 512 K RAM udvidelseskort (men hvem har dog behov for så meget?!?). Desværre var batterierne ikke afmonteret ved nedpakningen, og er nu lækket, så der kræves lidt TLC for at få dem i brug igen.

Apple Lisa tastaturer

Nærmest et lille klassesæt af tastaturer. En vigtig sliddel, og med disse så burde vi være vel sikret!

Uoriginal trackball til Apple Lisa

Sidst har vi lidt af en sjældenhed; nemlig en trackball til Apple Lisa. Henrik bemærkede, at den føles i høj grad som den han selv benytter til dagligt her i 2013. Apple-kenderen vil måske bemærke, at der ikke er tale om et originalt Apple produkt på grund af de 2 små buler øverst. De dækker helt sikkert over et par vigtige sensorhjul, men vi tvivler på, at de designbuler var sluppet forbi Steves skarpe øje.

2 nye IBM System/36

Idag har vi netop hjembragt 2 stk. IBM System/36 som er doneret af Poul Seebach. Der er tale om en model 5362 (også meget misvisende kaldet “Compact 36”) fra 1984 og en model 5363 produceret fra 1987 og frem, samt tilhørende konsol og printer (model 5202). Konsollen skiftes imellem de 2 systemer via en omskifterboks, og vi så hele systemet køre fint før nedpakningen. System/36 var efterfølgeren til System/34, og forløber for AS/400. De blev primært programmeret i RPG II, og havde visse mainframe agtige features som job køer og en prioriteret scheduler. De blev produceret fra 1983 helt frem til 2000. IBM opfattede dem som “små systemer” især da de var beregnet til at køre i et normalt kontormiljø og ikke nødvendigvis i et specialindrettet serverrum. Disse vil fint supplere den model 5360, som vi allerede har i samlingen.

IBM System/36 model 5362 (bred med front frem) og model 5363