En lille udvalgt skare fra foreningen var på besøg hos Teknisk Museum i Helsingør d. 11/7-2013, hvor vi havde fået lejlighed til at kigge lidt på magasinerne. Undskyldningen var, at vi skulle hente det GIER tromlelager de havde lånt i forbindelse med DASK jubilæet i 2007. Niels hos DTM var så venlig at finde nogle effekter frem, som vi så gerne ville kigge nærmere på ved samme lejlighed.

GIER tromle lageret er, modsat de andre tromlelagre vi har, endnu ikke blevet aflæst, da den blev lånt ud førend vores egen GIER var fit for fight. Ikke, at der er tale om de store datamængder: Den har 320 spor af 40 ord (42-bit) og 4 clock spor. For dem der ikke lige er så stærk i hovedregning skulle det give (320 spor x 40 ord x 42 bits) / 8 bit = 67.200 bytes / 1024 bytes = 65,625 kilobytes. Dette er ca. 13 gange så meget som hovedlageret – tilgengæld kunne man have 3 af dem på en GIER. Man sagde tidligere, at den vejede 1 kilo pr. kilobyte, men det passer nu ikke helt, da den “kun” vejer ca. 40 kilo. At GIER håndterede så små datamængder er interessant, da den blev benyttet næsten lige så meget til administrative systemer (der kræver meget data håndtering) som tekniske beregninger (hvad maskinen egenligt var bygget til).

DTM har en komplet GIER konsol stående i magasinet. Niels havde sikret, at den var tilgængelig og det var med stor spænding vi kiggede på den. Vi håbede, at den måske var i bedre stand end den vi selv havde. Desværre var konsol skrivemaskinen (IBM Model B Typewriter med modifikationer) i cirka samme stand, som da vi renoverede vores egen. Da vi satte størm på den knurrede motoren hvilket er et godt tegn, men den kunne ikke bevæge sig. Der ligger derfor et større rensningsarbejde for at få den i omdrejninger igen.

Konsollen stod oprindeligt hos Regnecentralen i Aalborg. Lidt sjovt, når vi nu havde Poul med, som har ledet afdelingen deroppe. Yderligere kunne Finn fortælle, at de tilhørende speciallavede skriveborde var lavet hos Ligkistesnedkeren i Præstø. De findes stadig under navnet Frombergs Snedkeri I/S.

De havde ligeledes en RC 4000 stående i magasinet. Vi blev lidt kede af, at se under hvor dårlige forbehold den i virkeligheden bliver opbevaret i en simpel pladehal. Vi ser det jo som en delikat lille maskine, hvor den mere opbevares som en klump jern.

Derimod har nogen på et tidspunkt syntes at konsollen så interessant ud og fået den flyttet over på deres “gode” magasin. Der er en fornemmelse af, at den nok er blevet fordi den var visuelt tidstypisk, og en ganske flot skrivemaskine. Det er ganske rigtigt en IBM model 73 skrivemaskine men med et RC 315 stik på. Kigger man nærmere vil man dog på bagsiden finde 2 styk 96-pins ELCO stik. Dette viser, at det er en modificeret maskine så den kunne bruges som konsol på en RC 4000, og stikkene er til kablerne. Kabler og ELCO stik er af samme type som også bruges til hhv. høj- og lavhastighedsbussen på RC 4000, og føres direkte over i CPU enheden hvor der sidder en typewriter controller (TYC). Skrivemaskinen har ligesom på GIER et massivt parallelt interface med 4 ledninger per tegn (2 til knap og 2 til skrive). Vi er meget interesseret i denne, da vi som de eneste har en kørende RC 4000 installation, men desværre ikke den originale konsol. Den er blevet slidt op igennem tiden, og vi benytter nu en senere seriel konsol. Os bekendt er der kun 2 RC 315 tilbage. Denne og så muligvis en på Energimuseet.

Hvor Niels havde det fint med, at sætte strøm til GIER konsollen, så var der herovre en lille smule tøven. Nu stod den heldigvis tæt på en stikkontakt, og så gik tingene ligepludseligt hurtigt. I videoen herover kan du se den hvordan den lystigt brummer. Den virker til at være i rigtig god stand. Vi vil nu søge om at få lov til at låne den. Både for, at kunne lave foto dokumentation af et komplet system, også meget gerne prøve den op imod vores TYC og se et komplet system snurre, hvis vi kan få lov.

Finn havde i databasen fundet noget andet han gerne ville kigge på, som viste sig at være ganske interessant. Vi troede ikke den fandtes længere, og ærgerligt nok var den ikke fremme til DASK jubilæet. Men glæde var stor, da vi fandt “Isak’s Device”. En tilfældighedstalgenerator lavet af Henning Isaksson, som sampler hvid støj fra radiorør for at kunne lave “ægte” tilfældige tal på DASK, og ikke blot pseudo tilfældige tal.

Thorkil nørkler jo med foreningens egen Olivetii Programma 101. Han ville derfor gerne kigge på den som DTM havde i magasinet. Den var i ualmindelig god stand. Ikke nok med det, så var der både magnetkort, manualer og en række interessante programmer.

Vi har været så heldige, at modtage intet mindre end en lille elefantkirkegård fra Bo Holst Christensen. Henrik var forbi og hente en større samling af Apple stumper og reservedele. Der var mange interessante effekter, men det største scoop er nok antallet af Apple Lisa stumper. Vi er meget meget glade for donationen, men det var med en ambivalent følelse vi kiggede kasserne igennem. Apple Lisa stumperne kommer nemlig tydeligvis fra kørerne systemer, der i sin tid er blevet rippet. Som Henrik udtrykte det: “Lidt, lige som at stå tilbage med stødtænderne”. Og nu er elfenben jo i sig selv heller ikke helt uden værdi.
Dette er især postitivt for os, da vi gerne vil have en kørende samling. Vi har i forvejen 2 komplette Apple Lisa 2 som kan køre. Den ene har dog en defekt på strømforsyningen, som vi ikke har fået kigget på endnu. Med i samlingen var der 5 reservestrømforsyninger, hvilket betyder vi nu hurtigt også kan få begge Lisa’er i fuld kampform.

Herunder kan du se nogen af godbidderne der er kommet ind:

Det vil være usædvanligt at ligge med 5 afbryderknapper som reservedel. Og da der også er 5 af hver af de resterende stumper, så konkluderer vi, at stumperne kommer fra et antal maskiner som er blevet rippet. Dette borger godt for vores muligheder for at holde vores fungerende Apple Lisa kørende i mange år fremover.

Et billerør er med fladskærmenes fremmarch heller ikke nemme at få fingre i længere. Denne ser endda ud til at være i fin stand uden nogen burn-in.

Der var også nogle udvidelseskort til Lisa. Nogle var System I/O kort vi endnu ikke har fået undersøgt nærmere, og så var der 2 stk. 512 K RAM udvidelseskort (men hvem har dog behov for så meget?!?). Desværre var batterierne ikke afmonteret ved nedpakningen, og er nu lækket, så der kræves lidt TLC for at få dem i brug igen.

Nærmest et lille klassesæt af tastaturer. En vigtig sliddel, og med disse så burde vi være vel sikret!

Sidst har vi lidt af en sjældenhed; nemlig en trackball til Apple Lisa. Henrik bemærkede, at den føles i høj grad som den han selv benytter til dagligt her i 2013. Apple-kenderen vil måske bemærke, at der ikke er tale om et originalt Apple produkt på grund af de 2 små buler øverst. De dækker helt sikkert over et par vigtige sensorhjul, men vi tvivler på, at de designbuler var sluppet forbi Steves skarpe øje.

Idag har vi netop hjembragt 2 stk. IBM System/36 som er doneret af Poul Seebach. Der er tale om en model 5362 (også meget misvisende kaldet “Compact 36”) fra 1984 og en model 5363 produceret fra 1987 og frem, samt tilhørende konsol og printer (model 5202). Konsollen skiftes imellem de 2 systemer via en omskifterboks, og vi så hele systemet køre fint før nedpakningen. System/36 var efterfølgeren til System/34, og forløber for AS/400. De blev primært programmeret i RPG II, og havde visse mainframe agtige features som job køer og en prioriteret scheduler. De blev produceret fra 1983 helt frem til 2000. IBM opfattede dem som “små systemer” især da de var beregnet til at køre i et normalt kontormiljø og ikke nødvendigvis i et specialindrettet serverrum. Disse vil fint supplere den model 5360, som vi allerede har i samlingen.

Thorkil har nu fået lidt liv i vores Olivetti Programma 101 som han sidder og fornøjer sig med. Der er sat strøm på dele af maskineriet. Dele af strømforsyningen tog dog lidt skade i processen og der skal formentligt udskiftes en transistor. Tilgengæld er der nu liv i hovedmotoren, som skal trække maskineriet med remme. Remmene har været fuldstændigt mørnet op, så vi har fået specialfremstillet på mål i Tyskland specifikt til dette formål. De er håndlavede, så undlad venligst at spørge til prisen. Du kan herunder se en lille video hvor Thorkil forklarer om sine fremskridt.

Poul havde det helt store smil på idag, da en gammel papiropruller fra sidst i 50’erne kom frem i lyset. Det var en der var konstrueret af hans far, som var maskiningeniør. Der er en god chance for, at Poul selv har været med til at skære gevind på maskinen. Den blev brugt til at opsamle papir i ruller fra skrivemaskiner eller teletypes. Ud over dimser som denne, så lavede han bla. også vindmålere til meteorologiske stationer og flådens skibe. Enkelte bruges stadig den dag idag!

Poul-Henning havde medbragt den nyindkøbte (brugte) Canon DR-9080C scanner. Det er rart endelig at have en fornuftig maskine til indscanning af manualer mv. Den kan håndtere 500 ark af gangen og hastigheden er så god, at det er de 480Mbps via USB 2.0 der er flaskehalsen når der scannes i høj opløsning i farve.

I løbet af aftenen fik han scannet to flyttekasser fulde med Rational R1000 manualer uden at få sved på panden. Det var ialt ca. 4.500 S/H sider i 400 dpi. Komprimeret med tiff-g4 fylder de kun ca. 250 MB. Omdannelsen af billederne til tekst med OCR udestår dog stadig.
Det er rart med et ordenligt stykke hardware, og man sidder tilbage med et skævt smil ,og tænker på hvor lang tid det tog med de gamle små HP scannere.

Du kan få en fornemmelse af hastigheden i de nedenstående videoer:

Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex):

Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex) wide:

Canon DR-9080C 600 dpi line art (duplex):

Canon DR-9080C 600 dpi farve (duplex):

Du kan hente videoerne i fuld 1280×720 herunder:
Canon DR-9080C 600 dpi line art (duplex)
Canon DR-9080C 600 dpi farve (duplex)
Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex)
Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex) wide

Henrik arbejdede med at få RC2000 strimmellæseren til at køre korrekt på vores GIER:

Du kan hente videoerne i fuld 1280×720 herunder:
Henrik arbejder med GIER og RC2000 strimmellæser (1)
Henrik arbejder med GIER og RC2000 strimmellæser (2)
Henrik arbejder med GIER og RC2000 strimmellæser (3)

Bent var forbi kælderen og sad og arbejdede lidt på materialet til en bog om Paxnettet i Danmark. Bent var selv primus motor for nettet fra KTAS side, og han skriver i samarbejde med sin oprindelige pendant Ole fra JTAS side. Projektet blev sat i søen hos KTAS omkring 1979, og man gik i drift med den første node i 1983. Den sidste node i Paxnet blev nedtaget i 2004, og man kan finde noget af centraludstyret i samlingen.

 

Claus B. var ved at kigge inde i disk kopi stationen, og morede sig over, at dokumentationen omhyggeligt var gemt inde i kabinettet.

Ellers er det vanlige projekter stadig igangværende ved værkstedet. Herover står Thorkil som vanligt med hovedet ned i Olivetti Programma fra 1967. Med hjælp fra Henrik fik de målt på den sidste kondensator. Det gjorde, at de nu turde at starte motoren forsigtigt op, og det virkede!