Invitation til arrangement om Rovsing

Fredag den 17.juni 2011 kl. 17.00

Sted: Tapeten, Magleparken 3-5, 2750 Ballerup

Netværk ud over alle grænser
Projekter og teknologi hos Christian Rovsing A/S i 70’erne og 80’erne

 

Ude og hjemme med Rovsing

ved
Allan Bo Rasmussen

Allan Bo Rasmussen vil fortælle om sine første erhvervserfaringer hos CR A/S.

“Som nyuddannet civilingeniør i 1979 blev jeg i løbet af få dage udstationeret med ansvar for systemafdelingen i det europæiske rumfartscenter (ESOC) i Darmstadt, Tyskland. Denne udfordring gav hårrejsende oplevelser i kontrolrummet og erfaring med et af verdens største programkomplekser under den højeste kvalitetskontrol. I 1983 gik turen til Danmark som systemarkitekt hos Christian Rovsing i Ballerup, hvor vi designede et nyt netværk til American Airlines’ reservationssystem (SABRE). Udfordringen var at designe et netværk, som skulle kunne vokse til den 10-dobbelte kapacitet, mens det blev installeret. Men det vidste vi ikke, da vi startede…”

Slides som PDF.

Hvad var ideerne og historien bag Rovsings netværksløsninger

ved
Hans J. Jakobsen

Hans J. Jakobsen vil fortælle om ideerne og historien bag Rovsings netværksløsninger.

“Hvilke problemer skulle løses, hvordan gjorde vi det og hvordan udviklede det sig.”

  • Eksempler på projekter
  • Hvordan relaterer det til nutidens tanker og ideer for IT og kommunikation
  • Krydret med lidt anekdoter og minder.

Slides som PDF.

Forsvarets Integrerede Kommunikations System – FIKS

ved
Jørgen R. Vahlstrup

Fra slutningen af 70’erne blev der arbejdet på en af de største omvæltninger for Flyvevåbnets signaltjeneste, nemlig at indføre den tids moderne datateknik som afløser for fjernskriverne.

Efter lang tids arbejde blev man enige om et nyt system, som blev døbt Forsvarets Integrerede Kommunikations System (FIKS), og firmaet Chr. Rovsing A/S blev valgt som leverandør.

Jørgen R. Vahlstrup vil fortælle mere om FIKS.

Slides som PDF.

For medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding til pt@datamuseum.dk nødvendig senest 13.juni.

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Bevaring af den danske digitale kulturarv

Onsdag den 30. marts 2011 kl. 19.00

Sted: Ingeniørhøjskolen, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup

(Hovedindgangen, følg derefter gangen til venstre til auditorium X 1.80 i Elektro/stærkstr. afd. X)

Bevaring af den danske digitale kulturarv

Til alle tider har mennesket ønsket at bevare. Vores museer, biblioteker og arkiver er spækket med kunstgenstande, bøger, breve, billeder og andet materiale, som vi ønsker at tage vare på af historiske, kulturelle, videnskabelige eller retslige grunde. Digital bevaring kan defineres som de aktiviteter, man skal udføre for at sikre, at det digitale materiale, man ønsker at bevare, er tilgængeligt og forståeligt på langt sigt. Med langt sigt menes i denne forbindelse blot, at man ønsker at bevare sit digitale materiale så længe, at der er grund til at forudse problemer på grund af medieteknologi, medietilstand, formater eller kompatibilitet. Ved dette arrangement skal vi høre dels om de nationale tiltag til bevaring af den danske digitale kulturarv specielt vedr. indsamling, arkivering og bevaring af den danske del af internettet, dels om et græsrods tiltag fra et af foreningens medlemmer.

Grethe Jacobsen, Afdelingsleder, Pligtafleveringsafdelingen, og
Birgit Henriksen, Afdelingsleder, Digital Bevaring, Det Kongelige Bibliotek

fortæller om bibliotekets opgaver med og strategi for indsamling af den digitale kulturarv, både i fysisk form og på nettet.

Grethe Jacobsens slides.

Birgit Henriksens slides.

Mads Jespersen, DDHF medlem

Problemstillinger ved bevaring og håndtering af digitale data fra 5.25″ floppy disketter

Mads fortæller om aktiviteterne omkring bevaring af dansk digital kulturarv fra Commodore 64, om faldgruber ved dataoverførsel til moderne medier, om levetiden for data på 5.25″ floppy disketter og om Virus på Commodore 64 !!

Mads’ slides.

For medlemmer med evt. ledsager

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Invitation til arrangement om bevaring af den danske digitale kulturarv

Onsdag den 30. marts 2011 kl. 19.00

Sted: Ingeniørhøjskolen, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup

(Hovedindgangen, følg derefter gangen til venstre til auditorium X 1.80 i Elektro/stærkstr. afd. X)

Til alle tider har mennesket ønsket at bevare. Vores museer, biblioteker og arkiver er spækket med kunstgenstande, bøger, breve, billeder og andet materiale, som vi ønsker at tage vare på af historiske, kulturelle, videnskabelige eller retslige grunde. Digital bevaring kan defineres som de aktiviteter, man skal udføre for at sikre, at det digitale materiale, man ønsker at bevare, er tilgængeligt og forståeligt på langt sigt. Med langt sigt menes i denne forbindelse blot, at man ønsker at bevare sit digitale materiale så længe, at der er grund til at forudse problemer på grund af medieteknologi, medietilstand, formater eller kompatibilitet. Ved dette arrangement skal vi høre dels om de nationale tiltag til bevaring af den danske digitale kulturarv specielt vedr. indsamling, arkivering og bevaring af den danske del af internettet, dels om et græsrods tiltag fra et af foreningens medlemmer.

Grethe Jacobsen, Afdelingsleder, Pligtafleveringsafdelingen, og
Birgit Henriksen, Afdelingsleder, Digital Bevaring, Det Kongelige Bibliotek

fortæller om bibliotekets opgaver med og strategi for indsamling af den digitale kulturarv, både i fysisk form og på nettet.

Grethe Jacobsens slides.

Birgit Henriksens slides.

Mads Jespersen, DDHF medlem

Problemstillinger ved bevaring og håndtering af digitale data fra 5.25″ floppy disketter

Mads fortæller om aktiviteterne omkring bevaring af dansk digital kulturarv fra Commodore 64, om faldgruber ved dataoverførsel til moderne medier, om levetiden for data på 5.25″ floppy disketter og om Virus på Commodore 64 !!

Mads’ slides.

For medlemmer med evt. ledsager

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening

Onsdag den 23. marts 2011 kl. 16.00

Sted: Tapeten, Magleparken 3-5, 2750 Ballerup

“Hvordan verdens hurtigste strimmellæser RC2000 blev til”
ved
Kurt H. Andersen

Kom og hør en beretning om Regnecentralens største salgssucces RC2000: Hvor kom ideen fra, hvordan foregik konstruktionen, og hvorfor blev den tekniske udformning som den blev.

Bemærk, at arrangementet starter kl. 16.

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening til medlemsmøder i marts 2011

Onsdag den 23. marts 2011 kl. 16.00

Sted: Tapeten, Magleparken 3-5, 2750 Ballerup

“Hvordan verdens hurtigste strimmellæser RC2000 blev til”
ved
Kurt H. Andersen

Kom og hør en beretning om Regnecentralens største salgssucces RC2000: Hvor kom ideen fra, hvordan foregik konstruktionen, og hvorfor blev den tekniske udformning som den blev.

Bemærk, at arrangementet starter kl. 16.

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

DASK’s fødselsdag 2011

Foreningen fejrer DASK’s fødselsdag med et arrangement om Norsk Data.

Søndag den 13.februar 2011 kl. 14.00 – ca. 16.30

Sted: Tapeten, Magleparken 3-5, 2750 Ballerup

Norsk Data

Norsk Data’s grundlæggelse, fantastiske vækst og hurtige nedtur

ved

Tor Olav Steine, tidligere Vice President, Business Development

Norsk Data var et bemærkelsesværdigt firma som i løbet af blot 20 år fra 1967 gik fra at være glimt i øjnene på nogle computer entusiaster til at blive nummer 2 i markedsværdi på Oslo’s aktiebørs. Herefter kollapsede firmaet inden for nogle få år uden åbenlys grund. Hvordan blev denne kolossale success mulig og hvorfor brød det hele sammen igen?

Slides fra foredrag.

Norsk Data i Danmark

Villy S Rasmussen, tidligere marketingansvarlig i Norsk Data, Danmark

Villy Rasmussen vil fortælle om Norsk Data i Danmark i gennem årene frem til lukningen i 1992. Blandt andet om hvordan det var, at være et dansk datterselskab i en stor norsk virksomhed med tilhørende udfordringer og fordele samt om konkurrencesituationen med de lokale danske edb-virksomheder.

Slides fra foredrag.

Claus M Andersen, tidligere produkt- og marketingchef i Norsk Data, Danmark

Claus Andersen vil fortælle om Norsk Data teknologi, software som hardware, samt om to kundecases – den ene tabt (Folketinget) – den anden vundet (Kirkeministeriet).

Slide fra foredrag.

 


 

Det er interessant, om der kan trækkes paralleller mellem Norsk Data’s historie og tilsvarende danske virksomheders historie. Der vil blive mulighed for at drøfte dette med indlægsholderne på mødet.

For medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding til pt@datamuseum.dk nødvendig senest 6.februar.

NB: De næste medlemsarrangementer i 2011 er:

  • 30.marts kl. 19.00: “Bevaring af den danske digitale kulturarv” bl.a. med indlæg fra Det Kongelige Bibliotek og Mads Østerby
  • 14.april kl. 19.30: “Generalforsamling 2011” på Tapeten

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening

Tirsdag den 9. november 2010 kl. 19.00

Sted: Tapeten, Magleparken 3-5, 2750 Ballerup

Harddiske og/eller magnetbånd – hvor går udviklingen hen ?

Magnetiske medier har så længe vi kan huske spillet en stor rolle for anvendelse og udvikling af computeren. Datahistorisk Forening har masser af eksempler på de ældre systemer og medier i sine samlinger i Ballerup, men hvordan ser det ud med disse teknologier lige nu, og hvor går udviklingen hen. Det vil vi gerne prøve at belyse med dette aftenarrangement med specialister på området.

Nutidens harddisk

ved

Mikkel Fougt Hansen, Ph.D., Lektor, DTU Nanotech – Institut for Mikro- og Nanoteknologi

Harddisken har gennemgået en utrolig udvikling siden den første disk blev introduceret i 1956 frem til nutidens nanoteknologi-baserede harddisk, hvor arealet af en bit er reduceret ca. 100 millioner gange. Denne udvikling er et resultat af utrolige fysiske gennembrud og omfattende ingeniørudvikling af alle aspekter af harddisken. Ved dette indlæg vil du høre om, hvordan information lagres i en harddisk. Du vil høre om de vigtige skridt i harddiskens udvikling, der har ledt til nutidens harddisk, og om de udfordringer der er for den fortsatte udvikling.

Mikkels slides som PDF.

State of the art Tape-teknologier

ved

Leif Schiøler, Backup and Archive Solutions Business Leader, IBM Danmark

Mange siger i dag, at lagring på magnetbånd hører fortiden til. I dette indlæg vil vi få belyst, hvorfor IBM mener, at dette ikke er tilfældet. Tape-teknologierne lever i bedste velgående, og vi skal høre, hvilken vej de udvikler sig. Er rygterne om mediets snarlige død overdrevne? Kom og dan dig dit eget indtryk.

Leifs slides som PDF
Artikel fra IBM J. Res. & Dev.
2 ekstra slides.

For medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding unødvendig.

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening

Tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 19.30

Sted: CSC, Auditoriet, Retortvej 8, 2500 Valby

Et liv med CPR systemet

For de fleste af os er CPR nummeret i dag noget ganske dagligdags og vi tænker sjældent over, hvor betydningsfuldt dette nummer og systemerne bag det har været for udviklingen af it-systemerne i både den offentlige og private sektor i Danmark.

Sammen med Datacentralens Historiske Forening, CSC-veteranerne og DACE-klubben indbyder Dansk Datahistorisk Forening til et arrangement, hvor vi skal høre om CPR systemets historie.

Carsten Schouw, CSC Danmark, har været beskæftiget med CPR opgaven siden 1973 og vil fortælle om sit liv med CPR. Vi skal bl.a. høre om CPR’s udvikling gennem mere end 40 år, om vedligeholdelse og drift, om brugersiden og, hvis tiden tillader det, om systemeksport aktiviteter.

Slides fra mødet som PDF fil.

For medlemmer med evt. ledsager.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal CSC have oplyst navne på ALLE deltagere. Tilmelding til arrangementet er derfor nødvendigt. Tilmelding kan ske pr. mail til pt@datamuseum.dk og skal ske senest den 15. oktober 2010.

Med venlig hilsen

Dansk Datahistorisk Forening

Hipparcos og Gaia – to satellitter med dansk og svensk indsats gennem 85 år

Torsdag den 6. maj 2010 kl. 19.30 på Kroppedal Museum,
Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup.

Offentlig transport: Buslinie 143 fra Ballerup St./Vallensbæk St. til Risby. Derefter 1,5 km til fods / ca. 20 min.

Foredragene er gratis og foregår fortrinsvist på engelsk. Tilmelding sker på info@kroppedal.dk

Astrometriske og databehandlingsmæssige udfordringer gennem tiderne belyses gennem to foredrag af førende forskere på området (se https://www.kroppedal.dk/astronomi/gaia.html og https://www.astro.lu.se/~lennart/Astrometry/). Tankevækkende at GIER blev konstrueret for 50 år siden med henblik på at løse 104 lineære ligninger med lige så mange ubekendte – nu handler det om med dagens computerteknologi at løse ulineære ligninger med en milliard ubekendte !

Associate prof. Erik Høg, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet (www.astro.ku.dk/~erik )

From an experiment in 1925 to the Hipparcos and Gaia space missions (indlæg evt. på dansk)

A teenager, Bengt Strömgren, made an astrometric experiment in 1925 which had wide-reaching consequences. The direct connection from Strömgren’s photoelectric recording of stellar transits on the old meridian circle in Copenhagen to the Hipparcos and Gaia space missions is presented in the lecture. Peter Naur was astronomer and I was his student and collaborator 1953-58 and very interested in techniques. Working in the Hamburg Observatory from 1958-73 I invented and developed a semi-automatic meridian circle for an expedition to Perth in Western Australia and a GIER computer went with it. With this experience I could make a new design of an astrometric space mission in 1975 which developed into the Hipparcos mission.

In 1973 I found Lennart Lindegren as a young student in Lund and from 1976 he was the key person in the Hipparcos data reduction. – This must be seen on the astronomical background of the past century. Astrophysics flourished, but this brought astrometry almost to extinction because it was considered to be dull and old-fashioned, especially by young astronomers. Astrometry is the old branch of astronomy, in fact 2000 years of age, which performs accurate measurements of positions, motions and distances of stars and other celestial bodies, and astrometric data are of great scientific and practical importance for investigation of celestial phenomena and also for control of telescopes and satellites and for monitoring of Earth rotation.

GIER installation in Perth, photo: Bernd Loibl

Prof. Lennart Lindegren, Lund Observatory, Lund University (https://www.astro.lu.se/Staff/staff/lennartl.html)

Gaia – solving non-linear equations with a billion unknowns (indlæg på engelsk)

Gaia builds on the extremely successful Hipparcos mission, launched in 1989 by the European Space Agency, in order to map the sky with unprecedented accuracy and detail. Taking advantage of the latest detector technology, manufacturing methods, and high-power computing, Gaia will outperform Hipparcos by many orders of magnitude in terms of accuracy, number of objects, and volume of space surveyed.

Gaia is to be launched in September 2012, and will after a few months take up its observing position at the Lagrange point L2, 1.5 million km away from the Earth. During five or six years it will continuously scan the whole sky, registering the exact positions and motions of a billion stars, and dispatch an enormous quantity of data back to the Earth. The processing of this data, converting it to a star catalogue eagerly awaited by astronomers around the world, is by itself a great challenge, perhaps as large and difficult as the making of the satellite. It is estimated that the data analysis effort to produce the Gaia catalogue is about one sextillion (1021) floating point operations. A significant part of this is the simultaneous determination of the positions, proper motions and parallaxes of more than one billion stars, which requires the solution of a non-linear least-squares problem with several billion unknowns.

In this talk I will give a general overview of Gaia and its current status, and explain why the data analysis must involve the solution of extremely large systems of equations. In fact, it is only thanks to the steady increase in computing power, following Moore’s law, that this problem can practically be solved in time for the launch of Gaia.